|
Det sker måske én gang om året, at jeg ikke ved, hvad jeg skal. Og så går jeg en lang tur i naturen. Og når jeg er helt tanketom, standser jeg op og mærker den guddommelige gensidige telepatiske bevidsthed mellem alt liv. Og så spørger jeg: Kære Gud, hvad skal jeg? Og så kommer straks et helt konkret svar - med besked om, hvad jeg skal gøre. Og så gør jeg det. |
Og det sker også måske 5 gange dagligt, at jeg i et halvt minut er i kontakt med det åndelige og spirituelle - for at mærke, om jeg gør det, som jeg skal. Og så kan det være, at jeg lige skal korrigere mine handlinger lidt.
Det er ikke anderledes, end hvad alle andre mennesker gør. Forskelligen mellem mig og en almindelig dansker - der farer forvirret rundt og er stresset og halv-deprimeret - er, at jeg også inddrager de dele af bevidstheden, hvor man mærker det kollektive "ubevidste", men som man altså godt kan blive bevidst om. Nogle kalder det Jahve, og andre kalder det Allah. Jeg kalder det Gud. I Indien er der flere forskellige guder, man kan vælge imellem. Kineserne kalder det Forfædrenes Bevidsthed. Indianerne kalder det Store Ånd. Ateisterne kalder det naivt.
|