Tilbage






Anke center
Efter den franske revolution i 1789-99 fik man ikke kun i Frankring, men ud over det meste af Europa et nyt samfunds-system. Kejsere og konger mistede deres enevældige magt og blev erstattet af en republik. Og den gamle magtfordeling mellem adel og kirken blev til en 3-deling af magten. Adelens magt blev til parlamentets magt. Kirkens magt blev til domstole, hvor dommerne blev valgt af folket. Og så kom der en tredje magt, som var den, der i hele sidste halvdel af 1700-tallet var en folkelig bevægelse - nemlig lokal selvbestemmelse. De 3 magter kaldes i den danske grundlov for den lovgivende magt, den dømmende magt og den udøvende magt. Og det er altså Folketing, dommere og regering/embedsmænd.

I starten fungerede det. Men lidt efter lidt viste det sig, at der kom store problemer. Tidligere havde adelen og kirken afbalanceret hinanden. Og det fungerede også efter revolutionen, hvor lovgiverne og dommerne afbalancerede hinanden. Men den tredje magt - den udøvende - havde ikke nogen "mod-magt". Og derfor udviklede det sig til, at disse magthavere blev mere og mere korrupte.

Det har så medført, at Folketinget har vedtaget tusindvis af love, som i mindste detalje beskriver, hvad regering og embedsmænd skal. Og det har medført det nuværende tyrani, hvor vi har en milliard love, der anviser, hvad vi skal. Alle politikere bliver ved med at sige, at vi skal af-bureaukratisere - kalder de det - altså fjerne mange af disse love - og overlade det til folket at tænke selv. Men det åbner bare for, at der kommer problemer, fordi der ikke er nogen mod-magt til den udøvende magt.

En sådan mod-magt vil vi gerne have. Vi kalder det et anke center. I de 75 største byer i Danmark skal staten oprette et kontor, hvor alle kan komme og anke (klage). Det kan være, at man er blevet snydt af en butik, der handler uacceptabelt. Og så henvender man sig og anker. Det kan være en kommune, der har truffet en tåbelig beslutning. Og så kommer man til anke-kontoret og klager. Det kan være hvad som helst.

Man kan anke anonymt - sådan at ingen får at vide, hvem der har "klaget". Anke centret kan også selv opsøge "virkeligheden" og opdage problemer - og så handle, som om nogen har "klaget".

Det er staten, der opretter anke centrene. Men det er lokal-befolkningen, der vælger dem, som man anker til. Det skal være mennesker over 40 år, og som har demonstreret, at de har været aktive i det lokale foreningsliv - samt deltaget i lokale arrangementer. De skal have en ren straffeattest. Og når lokalbefolkningen vælger dem, er det, fordi man vælger nogle, som man anser for anstændige, kærlige, upartiske og hæderlige mennesker. Staten kan dog nedlægge veto og afskediger en ansat.

Et anke center er på en måde ligesom en domstol. Men hvor en dommer skal tage stillet til alt, skal en "ankist" kun beslutte, om en beslutning eller handling skal erklæres for ugyldig. Hvor en domstol kan behandle en sag i årevis, skal anke centret træffe beslutning her-og-nu.

Eksempler:
Ens barn er blevet bortvis fra en skole. Faderen går til anke-kontoret. Ankisten sætter sig her-og-nu ind i problemet og beslutter, at skolens bortvisning straks skal trækkes tilbage. Hvad der så skal ske, skal ankisten ikke blande sig i.

En tømrer opfører en garage, men følger ikke de skrevne regler, fordi han anvender andre materialer og byggemetoder end normalt. Kommunen beslutter, at garagen skal nedrives. Tømreren går til anke centret - og her opnår han, at kommunens beslutning ophæves straks.

Anke centret skal udelukkende beslutte, at noget IKKE skal gøres. HVAD der så skal gøres, skal anke centret ikke tage stilling til.

Med indførelse af sådanne anke centre kan vi smide 90 % af alle love i papirkurven. Og alle de urimeligheder med lange sagsbehandlinger, hvor skrivebords-teoretikere skal tage stilling til noget, de ikke har forstand på - vil ophøre. Vi vil igen få demokrati - altså folkestyre.

Kommunerne kan så afskedige mange af deres bureaukrater. Og domstolene vil kunne reducere antallet af deres sager til en tiendedel.

Der skal tilknyttes en særlig politi-enhed til et anke center. Når en besluting er truffet, skal denne politi-enhed straks kontakte de involverede, hvis en beslutning eller handling er kendt ugyldig. Og dette politi skal følge op på sagen - og sørge for - eventuel med brug af magt - at anke centrets beslutning føres ud i livet straks.

Anke centret skal ikke begrunde en beslutning. Den enkelte ankist skal blot mærke efter i sit hjerte, hvad der er ret og rimeligt.

Selvfølgelig kan der opså sager, hvor en ankist vil kontakte mod-parten, inden der træffes en endelig beslutning. Men princippet er, at der skal træffes beslutning her-og-nu.


Non-handling
Jamen, bliver det så ikke meget værre, end det er nu, hvor man kan søge om tilladelse til noget, og hvor der nu går ½-1 år, inden kommunen har tid til at tage sig af sagen. Af frygt for at deres beslutning bliver dømt ugyldig, venter de endnu længere, inden de beslutter sig?

Men så kan man gå til anke centret og klage over sådan en non-handling. Og ankisten skal så vurdere, om det er rimeligt, at non-handlingen skal være gyldig. Ankisten kan beslutte, at den ikke skal være gyldig - og så kan den, der har søgt om tilladelse, men ikke fået svar - bare gå i gang.

Der kan selvfølgelig være tilfælde, hvor ankisten vil beslutte, at noget kan gå i gang, men at andet skal vente.

Efterfølgende kan kommunen så beslutte, at det, der er sat igang, ikke er godt nok, og at det skal forbedres. Men så kan man også anke det. Kommunen kan så beslutte, at der skal foretages forbedringer, der altså koster noget. Men det kan ankes. Og så kan ankisten beslutte, at kommunen er delvis skyldig i problemet, og at det er urimeligt at påføre en borger den økonomiske belastning, som kommunen har besluttet. Kommunen kan så vælge mellem selv at bidrage økonomisk til det, som de har besluttet - eller bare få afvist deres beslutning.

Resultatet af alt det her er, sagsbehandlingen - som i dag er alt for urimelig lang - bliver nedsat til noget rimeligt - set fra folkets synsvinkel.


Hvad bliver følgerne af det her?
Hvor det i dag er sådan, at en person eller virksomhed kan fortsætte med urimeligheder i flere år, efter at en retssag er begyndt ..... kan man fremover ikke fortsætte mere end en time - indtil det særlige politi ankommer.

Kommuner, virksomheder og enkeltpersoner gider ikke foretage sig tåbeligheder, fordi de bliver standset med magt.

I starten er der sikkert brug for flere ankister på fuld tid. Men efterhånden som alle opdager, at det virker, bliver der brug for færre ankister. Til sidst kan man nøjes med nogle få. Tilsvarende kan den særlige politi-enhed også reduceres.

Vi går fra et samfund, hvor magt, grådighed og urimelighed erstattes af solidaritet, fællesskab og fornuft. Alle bliver glade og tilfredse.

Læs om Samfund