Oprindelig levede man i fællesskaber. Når børn blev født, var der mor og far, men lige så meget 4-5 andre voksne, der tog sig af barnet. Og børnene var altid sammen med andre børn. Når forældre døde, havde børn stadig en nær familie.

Men det lykkedes for adelen at bekæmpe de folkelige fællesskaber. En kvinde blev en slags handels-vare. Hun skulle giftes med en mand. Og han skulle jævnlig straffe hende, så hun adlød. Når et barn blev født, var det mor og far, der skulle passe barnet. Det var - og er - en meget stor belastning for både barn og forældre.

Magthaverne lavede også en arve-lov. Børnene var og er tvangs-arvinge. De skal arve det, som forældrene havde. Hvis man i dag er med i et fællesskab - og man dør, arver børnene ens formue - og så mister fællesskabet den del af deres formue, som den afdøde bidrog med.

Alle huse og lejligheder er i dag indrettet til en kernefamilie. Hvis man er en normal løn-modtager, går en meget stor del af lønnen til husleje. Når man så får børn, er der 20 års hårdt arbejde med at få dagligdagen til at fungere. Bliver man skilt, skal man stadig betale børnepenge. I 20 år kan man ikke andet end arbejde, bo og betale til børn.

Det passer magthaverne fint. Det lykkes også for mange kernefamilier at klare udfordringerne. Men der er en femtedel af dem, hvor det af mange forskellige årsager ikke lykkes. Så kommer der psykiske problemer, druk, vold og mord. Men så har "systemet" pædagoger, psykologer, politi og fængsler, der tager sig af problemerne.

Børn skal tidligt lære, hvordan man lever her i samfundet. Man bor i en kernefamilie. Vækkeuret ringer tidligt - og så skal man i børnehave og skole, mens forældrene skal på arbejde.

En tredjedel af børnene græder sig i søvn. De unge tager nikotin og en lang række af narkotiske stoffer. De voksne drikker en masse alkohol.

Bevidstheden spaltes, så højre hjernehalvdel bruges til samfund - og venstre hjernehalvdel bruges til familie.

Forældre bliver skilt. Og børn bliver individualister, der nogle gange er hos mor, andre gange er hos far - og til daglig er på institution.

Der er flere og flere, der nu bosætter sig i et bo-fællesskab. Det er som oftest et andels-projekt, hvor man ejer en andel. Når man flytter, flytter en anden ind, så fællesskabets økonomi ikke går i stykker. Og så man har sine penge med sig, så man kan købe en andel et andet sted, hvor man så flytter ind.

I disse bo-fælles-skaber er der ikke familie-fællesskab. Man er en del af en kernefamilie eller er single. Det vigtigste er, at man har den europæiske spaltning mellem de to hjerne-halvdele, så man har et individualistisk JEG i den ene side. Når børnene vokser op, lærer de denne individualisme at kende.

På et tidspunkt i børnenes opvækst får de kendskab til, at der er fremmede kulturer, hvor mennesker er nede på et dyrisk stade, hvor de har en gruppe-bevidsthed. De har ingen frihed. De er farlige. Dem skal vi forsvare os imod. Og der er også en femtedel af børn, unge og vokse i vores eget samfund, der er fejl-udviklede. De bliver kriminelle. Så derfor skal man tage sig sammen - og lære at blive moderne civiliseret med evne til at styre og kontrollere sig selv - for det medfødte duer ikke.

På Grokraft-projektet har vi lært af fremmede kulturer - men også af de få familie-fællesskaber, som der var i 1970'erne. Her vokser børn op i et fællesskab med andre børn og med flere voksne i forskellige aldre.

Myndigheder har sikret sig imod, at der opstår fællesskaber med fællesøkonomi. Den eneste mulighed er, at man danner en fond, der så ejer alt. Men for at undgå, at almindelige mennesker gør det, skal en fond have en egen-kapital på mindst 300.000 kr. I Grokraft-projektet er første mål at få sådan en egenkapital på 300.000 kr. Og fonden vil så stå som ejer af det og de projekter, som der opstår.

I dag er der nogle familier, hvor børn altid er hjemme, men hvor der også altid er mindst én hjemmegående voksen - og hvor børnene får hjemme-undervisning - altså ikke går i skole. Disse børn klarer sig mindst lige så godt som børn, der går i skole.

I nogle kollektiver er sådan hjemmeundervisning sat i system - og fungerer virkelig godt. På Grokraft Natur-højskole vil vi have et børnehus og et ungdomshus. Og vi vil lave meget af det, som børnehaver, skoler, fritidshjem, sportsklubber og spejdergrupper foretager sig. Vi gør det for vore egne børn - men vi vil også gerne gøre det for andre børn på egnen.

Engang imellem laver vi musik-dag for børn. Så kommer mange børn og deltager. Der dannes små bands - og man øver på nogle numre. Nogle børn spiller på et instrument - andre børn synger. Og så er der gensidig koncert, hvor man underholder. Her viser det sig, at dyrene også er tilhørere. Alle husdyrene ligger, sidder og står tæt omkring og lytter. Men alle vilde dyr kommer også. I en cirkel 10 meter rundt om bandet, befinder de sig - helt stille og lytter. Der er hare, egern, pindsvin og mange fygle (sidder i buske og træer). Dyrene elsker blide rytmiske rytmer.

Så er der nogle bål-dage. Rundt om på arealet er der små lysninger med en bålplads i midten. Børnene samler grene og laver bål. Ved hver bålplads er en voksen og brandsluknings-udstyr. Så kører en hestevogn rundt og leverer fødevarer mm. Og børnene koger, steger og griller. Så kører en hestevogn rundt med nogle gamle mennesker. Og ved hver bålplads, står én eller to af. Og de spiser med. Men bagefter fortæller de historie. De fortæller om, hvordan børn og voksne havde det i gamle dage. Dengang var der ikke kernefamilie - alle var med i et lokalt fællesskab.

I løbet af året er der nogle forskellige festivaler: musik/sang, teater, dans. Man øver sig, optræder og fester. Så er der kartoffel-lægger-dag, hvor man også sår noglæe frø til sommergrønsager. Og senere er der Nye-kartofler dag, hvor man graver kartofler op. Så er der årets-første-æbler-dag, hvor man smager på æblerne.

Vi har et lager af tøj og sko - i alle størrelser. Og når et barn vokser op, afleverer man sit gamle tøj og ganle sko til lageret - og tager så noget nyt tøj og nye sko, der er større end det, man afleverede. Vi har særlige skiftedage, hvor børnene også deltager i tøjvask mm.

På alle børne-dage er der fælles-spisning, hvor man både deltager i madlavning, spisning, opvask mm.

Der er jo en meget massiv propaganda og hjernevask. Alle pædagoger lærer, at et barn udvikler sig på en bestemt måde. Man hæver sig op over underlivet. Man får et samfunds-JEG og et familie-JEG - i højre og venstre side. Og man bliver et moderne menneske, hvor JEG'et befinder sig i hjernen.

Alle sådanne "normale" børn har mistet deres oprindelige sociale evner. De har 3 spaltninger i bevidstheden - og de skabes og opretholdes af muskelspændinger. Sådanne børn er i konstant konflikt med hinanden. Derfor er der brug for forældre og pædagoger til at styre den sociale udfoldelse.

Det er vores erfaring, at både børn og voksne godt kan slippe de 3 spaltninger og få en naturlig oprindelig bevidsthed. Men det er også vores erfaring, at der er nogle af børnene, der er så splittede og stivnede, at de ikke kan fungere socialt på den naturlige måde. De benytter de 3 spaltninger til at dominere andre børn. Så derfor griber vi hurtigt og meget bestemt ind over for sådanne børn. Og vi gør det ikke på den "pædagogiske" måde (med spaltninger i bevidstheden). Vi indtager det kropslige energimønster, hvor der er høj ladning (RØD) overalt, og så standser vi fysisk de dårlige handlinger - og viser i stedet for, hvordan man skal opføre sig. Det kan indebære, at vi tager fat i et barn - og måske holder det - men vi slår og straffer ikke.

Små børn skifter rundt mellem alle 8 energimønstre og deres bevidstheder. Alle kulturer, regligioner og samfund forsøger at bremse det - og få alle mennesker til at stivne i en bestemt struktur, så man kan styre og kontrollere dem. Magthaverne mener nemlig, at naturen er ond og dårlig.

På Grokraft Natur-højskole genforener vi os med naturen og hinanden - så vi får en fri bevidsthed. Børn lærer det meget let og hurtigt. Voksne har sværere ved det. Men vi hjælper så godt vi kan
på mange forskellige måder.

Projekt beskrivelse