 Der er mange forskellige grupper i byerne - og mange af dem vil godt ændre samfundet, så noget nyt kan ske. De laver møder og snakker. Og de laver demonstrationer, hvor der er én, der snakker i mikrofon - og hvor 2 store højtalere sørger for at overdøve alt og alle. Og så sker der ikke mere. Jo, efter et stykke tid er der et nyt møde. Og så kommer en ny demonstration osv.
Nogle af deltagerne har en teori. Den går ud på, at samfundet snart bryder sammen. Og så opstår et helt andet system, hvor vi alle bliver lykkelige. Hvad det konkret går ud på, snakker man ikke om - bortset fra, at man selv skal overtage magten. Møderne og demonstrationerne er så spredte og kortvarige, at man aldrig bliver klogere. Det er de samme tanker og taler, der går igen.
Illusionen er, at man påvirker hele befolkningen og politikerne - og så håber man, at der sker noget. Det skete der nemlig indtil 1970'erne, hvor arbejderklasssen var én stor folkemængde, hvor alle havde samme urimelige forhold. Dengang kunne man lamme hele samfundet - og dermed tvinge politikerne til at gennemføre ændringer.
Og så håber og tror man, at det kan ske igen. Men man glemmer hele den historiske udvikling, der kom i slutningen af 1800-tallet, og som var fundamentet for disse demonstrationer. Her i landet var det højskole-bevægelsen. Danmark var et bonde-samfund. Arbejderne i byerne havde familie på landet, hvor de kom på besøg, og hvor de fik gode fødevarer med hjem. Man mødtes tit på den lokale højskole, og det var her, at man skabte idéerne for, hvad der skulle ske i samfundet.
Vi skal gentage noget lignende nu - ikke på samme måde - men med samme formål - og det er undervejs, at vi finder ud af, hvad der så skal ske. Det er ikke nok, at vi mødes et par timer om ugen - med dem, der har samme meninger som én selv.
Vi har brug for Grokraft Natur-højskoler. Her skal vi ændre måden, som jorden dyrkes på - så vi igen kan få lækre og sunde fødevarer. Både når vi er på højskolen. Men vi kan også tage sunde fødevarer med hjem. Og så skal vi snakke sammen og finde frem til meget konkrete idéer og planer for, hvordan vi skaber fremtidens samfund.
Dengang i 18-1900-tallet var det idéer om et samfund, hvor vi alle var mere eller mindre ens. Nu er det meget anderledes. Det bliver visioner om at danne lokale fællesskaber, hvor der kan være stor forskel fra det ene til det andet. Men det bliver også visioner om et overordnet samfund, der muliggør sådanne lokale forskelligheder.
Grokraft Natur-højskole er et fælles kollektivt mødested, hvor gengangerne kommer ofte igen og igen. Vi kommer i weekender, på ugekurser, i ferier osv. Alt er non-profit. Ingen får løn. Vi optager ingen lån. Vi producere al vores mad. Vi bygger vore egne huse af materialer, som vi selv producerer. Der er altid lokaler, hvor vi kan mødes og snakke. Og der er altid sove-faciliteter. Vi dels om udgifterne - og betaler efter evne.
Vi kan godt blive inspireret fra Grækenland, Syd-Amerika, Afrika, hvor man har startet sådanne processer op. Vi kan også blive inspireret fra USA og Kina, hvor gammel kinesisk tankegang er blevet "moderne" igen, og hvor bevidstheden er meget fleksibel og åbner for samarbejde mellem forskellige grupper, der hver tænker på forskellig måde.
Det afgørende er, at vi tænker fremad - og ikke klynger os til gamle fordomme om, hvad der er den rigtige bevidsthed. Et samarbejde mellem by og land er nødvendig - mellem aktivistiske grupper i byen og Grokraft Natur-højskoler på landet.
|