Planternes blade, stænger, rødder samt dyrs og menneskers muskler, hud og organer består af celler, der indeholder kulstof (C).
Når noget at det organiske materiale brænder - eller forbrændes (nedbrydes), bindes kulstoffet med ilt - og havner i luften som kuldioxid (CO2).
Der kommer altså hele tiden mere CO2 ud i atsmofæren.
En plante har nogle "læber" på bladene. Om natten - og når det er overskyet - "indånder" planten ilt (O2) fra luften - og "udånder" kuldioxid (CO2) (præcis ligesom dyr og mennesker). Men når solen skinner, "indånder" planten kultioxid (CO2) fra luften - beholder kulstoffet (C) - og "udånder" ilt (O2).
En plante har mange smalle kanaler, hvor kulstoffet føres hen til blade og stænger - samt ned til rødder. Planten vokser altså - med flere blade og stængler samt med flere rødder. De fleste har en bestemt størrelse, hvorefter de ikke vokser mere.
Når en plantes rødder ikke vokser, udskiller den kulstof (C) fra spidsen af rødderne. Det bliver til bitte små stykker kul. Det har forskningen dokumenteret i de senere år.
I løbet af mange millioner år vokser jordens overflade - og kul-stykkerne nede i jorden presses nedad og sammen. Resultatet har været, der opstår områder nede i jorden, hvor der er sammen-presset kul - og andre steder, hvor der opstår olie og gas.
I nyere tid har mennesker lavet miner, hvor man henter kul op - og andre steder, hvor man pumper olie og gas op. Når man brænder det, forbinder kulstoffet sig med ilt - og så kommer der mere CO2 i atsmofæren. Det danner et lag rundt om jordkloden, som svarer til, at der er et lag glas rundt om kloden. Det bliver som et drivhus, hvor der bliver varmere og varmere. Og det har medført mere regn, mere storm, mere hav-stigning.
Politikerne reagerer med at nedsætte forbruget af kul, olie og gas - og i stedet bruge solfangere, vindmøller, jordvarme, el-biler osv. Selve den tekniske produktion af denne nye "grønne" energi har medført og vil stadig i en del år medføre mere global opvarmning. Men i takt med at det nye fungere, vil stigningen i den globale opvarmning ikke foregår så hurtigt som tidligere.
Man snakkede tidligere om, at den globale opvarmning ikke måtte stige mere end 1 grad. Så skiftede det til 1½ grad. Og nu er målet, at den ikke må stige mere end 2 grader.
Forskerne er enige om, at isen på Grønland vil smelte på lang sigt. Det kan man ikke bremse. Det sker forhåbentligt først om en del år. Men havet vil stige med cirka 25 centimer for hver 10 år - mener forskerne.
Her i Danmark bygger man nu diger på 2 meters højde.
Lad os lave et lille regnestykke: Vi dividerer 2 meter med 25 centimer - og får 8. Og det ganger man med 10 - sådan at digerne altså skulle være høje nok de næste 80 år. Til den tid er vi jo døde. Men så skal man bare gøre digerne højere. I stedet for 2 meter høje - skal de måske være 10 meter høje. Når al isen fra Grønland er smeltet, vil havet været steget med 9 meter.
Vi vil gerne placere vores første Grokraft projekt på Midt-Sjælland - et sted, der nu er mere end 9 meter over havets overflade.
Vi ved, at de største problemer er regn og storm. Så vi vil sørge for at få millioner af biller, der graver gange 1½-2 meter ned i jorden, så jorden fungerer som én stor svamp, der opsuger vandet. Og vi vil omkrandse hele arealet med buske og træer - og også overalt på arealet sørge for, at storme føres op over buske, træer og huse.
På Grokraft Natur-højskole vil vi være 100 % CO2 neutral. Dels vil vi "binde" kulstof i al det organiske materiale - men
det er jo kun en midlertidig lagring. Vi vil også have planter, som ikke skal høstes, og som udskiller små kul-stykker fra rødderne, når planterne er holdt op med at vokse.
Vi vil skifte fra en industrialiseret livs-stil, der bruger megen energi - til en oprindelig livs-stil, hvor vi lever i harmoni med naturen.
Vi vil demonstrere, at det giver et meget rarere og hyggeligere liv - end det nuværende rotteræs.
Det vigtigste er, at vi har viden om, at vi ikke behøver udlede mere CO2 - samt at vi bidrager med at lagre kulstof nede i jorden. Det er meget simpelt og let. Vi skal bare holde op med at lave industrielt landbrug. |