Tommy Falkeøje skriver om at dyrke jorden.

Få kendskab til de forskellige dyrknings-metoder - hvad er godt - og hvad er skidt

Da Rudolf Steiner i begyndelsen af 1920’erne startede med biodynamisk dyrkning, var det vigtigste, at han hentede gode og sunde jord-bakterier i den vilde natur – og tilførte dem til markerne.

I 1940’er opstod så den organisk-biologiske dyrknings-metode i det datidige nazistiske Tyskland. Her skulle en bonde aflevere noget jord fra sin mark, og så var der en forsker (H.P. Rusch), der studerede jorden i mikroskop. Hvis der var mange sunde og livlige jord-bakterier, blev man anerkendt som organisk-biologisk avler.

Her i Danmark var der et par forskere, der i 1970’erne undersøgte landbrugsjord i mikroskop - og fandt, at al dansk jord havde det ”dårligt”. Jord-bakterierne bevægede sig langsomt. Nogle var deforme. Og alle havde svært ved at formere sig. Så derfor var det vigtigste da også – da vi startede vores landbrug – at finde gode og sunde bakterier i den vilde natur, opformere dem og sprede dem ud på vore marker.

Min kæreste og jeg startede med at rejse rundt og arbejde på forskellige gårde i Danmark, Sverige og Norge for at lære håndværket – og jeg læste mange gamle landbrugs-bøger samt bøger om alternativ dyrkning i 1920’erne og 1940’erne. Vi købte en gård i 1978 og omlagde jorden til natur. Vi grubbede jorden (lavede dybe revner), sående græsser, hvoraf nogle gik helt ned til grundvandet. Jeg fandt gode jord-bakterier ude i den vilde natur – opformerede dem og spredte dem ud på jorden.

LØJ
Da vi i 1981 dannende Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ), var vi enige om, at dyrkningsmetoden skulle være organisk-biologisk. Vi fravalgte biodynamik, fordi et flertal i deres forening mest gik op i det åndelige. De mente, at der kom åndelig energi fra Himlen ned gennem køernes horn. Og deres lort var derfor også åndelig. Og fordi man strøede lorten ud på markerne, blev planterne også åndelige. Og når mennesker spiste de biodynamiske mad, blev de også åndelige. Og engang i fremtiden blev de til ånder, mens andre bare døde.

Vi fravalgte også at bruge navnet organisk-biologisk, fordi det knyttede sig til en nazistisk bevægelse. I dag er det også meget svært på internettet at finde noget om denne dyrkning. Vi valgte derfor at kalde vores dyrkningsmetode for Økologisk jordbrug. I alle andre lande bruger man andre navne. (Organic Farming).

Landbrugsskole
I 1982 opstod den første Økologiske Landbrugsskole i Store Vildmose i Vendsyssel. Efter et år kom der et par busser derfra ned og besøgte vores landbrug. Lærerne var ikke med. De havde fortalt eleverne, at vores dyrkningsmetode ikke kunne lade sig gøre. De mente, at vi om natten sneg os ud og hældte kunstgødning ud over jorden.

Men hos os klarede bakterierne det for os. Når de ”tissede”, var det en mild syre, som opløste ler og sand og dannede en væske med alle grundstoffer, som planterne så optog – og derfor fik alle grundstoffer i sig. Eleverne fra landbrugsskolen kunne godt se, at vore planter stod fulde af saftspænding – og at vi ikke havde nogen sygdom.

Den Økologiske Landsbrugsskole dyrkede helt traditionelt – men undlod at brugt gift og kunstgødning. I dag er der en økologisk landsbrugsskole på Djursland. Og de dyrker også helt traditionelt – men uden gift og kunstgødning.

Vores jord voksede cirka 30 centimer (sammenlignet med nabo-markerne) i løbet af de første 2 år. Jeg tror, at det var, fordi jorden blev fyldt med flere rødder.

Når man kører med maskiner på jorden, kommer der hvert år nogle sten op på jorden. Og det er en fast årlig opgave at gå og samle sten op. Men hos os blev stenene 30 centimeter nede.

Igennem de første 4 år gik jeg hver dag om sommeren og samlede ting op på markerne. Det var en ske, en hammer, en skruetrækker, et søm og meget andet. Jeg kunne se, at mange af tingene havde været i brug gennem de sidste 100 år. Hvorfor de kom op på overfladen af jorden – har jeg undret mig meget over. Men det gjorde de. Der var særlig ét sted på en mark – og jeg tænker, at der engang har været en lille gård på det sted. Efter 4 år kom der ikke mere op.

Økologi
I 1984 kom der for alvor gang i ”det økologiske jordbrug” – og reelt blev vi udkonkurreret. Rundt om Århus og København var der nogle dygtige forretningsmænd, som avlede ”økologiske” grønsager. Og de kunne lave dem meget billigere end os. Så min kæreste og jeg besluttede at nedlægge vores jordbrug – og i stedet var vi med til at starte den første ”Økologiske Landsby”. Vi troede, at vi kunne lave det samme som tidligere – men have hele landsbyen som kunder. Efter et par år forlod vi stedet.

Der er kommet mange økologiske jordbrug og mange økologiske landsbyer siden. Og de dyrker helt traditionelt – men uden gift og kunstgødning.

Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ) blev slået sammen med nogle andre og dannede i 2002 Økologisk Landsforening, som stadig eksisterer i dag. De introducerede Ø-mærket. Det administreres af Fødevarestyrelsen. Og de kontrollerer hvert år de økologiske avlere. Hvis man køber noget med Ø-mærket, er det statskontrolleret – og det betyder, at der ikke er brugt gift eller kunstgødning.

Flere og flere landmænd er skiftet til ”økologi”, fordi de så kan få en mer-pris.

Kritik af økologi
Kvaliteten af de ”økologiske” fødevarer er blevet dårligere og dårligere år for år. Der er også lavet undersøgelse, der viser, at økologiske gårde forurener grundvandet mere end traditionelle gårde. En undersøgelse for nylig har vist, at grise på økologisk gårde mistrives mere end grise på traditionelle gårde.

Det resulterede blandt andet i, at nogen begyndte at lave ”Permakultur”. Det var oprindelig David Holmgren (en australsk landmand), som fandt på navnet. Jeg mødte ham i 1990. Og han dyrkede temmelig traditionelt, men også uden brug af gift og kunstgødning. Han slog sig sammen med Bill Mollison, som havde en masse fantasier og teorier, som kom til at karakterisere ”permalkultur”. Det er i USA blevet til, at mange tager afstand fra det, fordi det er blevet temmelig kunstigt.

Her i Danmark er der et par steder, hvor man holder kursus i ”permakultur”. Og det er blevet til skov-landbrug, hvor man behandler jorden, som om den var skovbund. De formår at have liv i de øverste 25 centimeter jord. Og de laver en masse kunstigt, som de mener er meget progressivt.

Gennem de seneste 10-20 år er der flere og flere landmænd, som har erkendt og opdaget det, som vi gjorde i 1970’erne – nemlig at tilføre bakterier til jorden. De kalder deres dyrkningsmetode for ”Regenerativ jordbrug”.

De dyrker jorden temmelig traditionelt. Her er der ilt-krævende bakterier i de øverste 10 centimeter - og ikke-ilt-krævende bakterier længere nede. Derfor pløjer de ikke. For så kommer de ilt-krævende bakterier ned, hvor der er for lidt ilt – og så dør de. Og de ikke-ilt-krævende bakterier kommer op, hvor der er for meget ilt – og så de dør.

I gamle dage pløjede man kun i 10 centimeters dybde (det gjorde vi også på vore marker). Og så bygger man livet op i jorden.

De regenerative avlere mener, at der overalt er masser af bakterier, som man bare kan bruge. De har dog problemer med at opformere dem. De gør slet ikke det, som man gjorde i 1920’erne og 1940’erne – og som vi gjorde i 1970’erne … at man hentede gode sunde jordbakterier ude i den vilde natur – og opformerede dem, så man gik en hel stamme af ”super” bakterier, som man fyldte de øverste 1-2 meter af jorden med.

Det karakteristiske er, at traditionel dyrkning og de alternative metoder (biodynamik, permakultur, regenerativ) alle sammen mener, at der opstår sygdomme i naturen. Des mere intensivt man dyrker, des mere sygdom.

Det er stik imod vore erfaringer. Vi dyrkede meget intensivt – og producerede lige så store mængder som det mest ”effektiv” landbrug gør i dag.

Det alt afgørende med vores metode – som vi kalder ”Livgivende jordbrug” – er, at vi aldrig gøder, aldrig vander og aldrig bekæmper noget. Men vi har biller, der graver tusinder af gange 1½ meter ned i jorden, så der kommer ilt ned til alle de gode bakterier, som vi hele tiden opformerer flere af. Og vi opdagede, at vi ikke fik sygdomme – hverken i planterne, dyrene eller os, der spiste vore fødevarer.

Min have
I 2015 anlagde en grønsagshave på 40 gange 50 meter på en økologisk frugtplantage. Jeg grubbede jorden (løsnede den). Og så ville jeg tilføre gode jord-bakterier. Jeg ledte overalt på Sjælland, men fandt ikke nogen. Jeg ville så tage til det østlige Polen for at samle bakterier i den vilde natur.

Men der eksisterer en Øko-vejledning, som Landbrugsministeriet har lavet. Her er en positivliste over alt det, som man gerne må tilføre jorden. Men den indeholder ikke jord-bakterier. Hvis jeg bare tilførte nogle, risikerede jeg, at det blev opdaget ved en kontrol, og så ville frugtplantagen mister retten til at kalde sig økologisk.

Så jeg søgte Landbrugsministeriet om en dispensation – så jeg kunne tilføre bakterier fra den vilde natur – sådan som man gjorde i 1920’erne – i 1940’erne – og som vi gjorde i 1970’erne. Jeg fik afslag. Så søgte jeg igen og gav flere gode begrundelser, men fik igen afslag. Så klagede jeg til Landbrugsministeren. Og han gav et venligt svar: "Kære Tommy, du bliver nødt til at rette dig efter reglerne i Øko-vejledningen". Man må ikke tilføre bakterier fra den vilde natur. Så tankegangen i ministeriet er stadig, at naturen er syg. Det økologiske er noget kunstigt, hvor man laver noget, der er bedre end det, som naturen kan.

Det passer til hele den vestlige tankegang. Naturen er dårlig. Den vestlige civilisation har hævet os op over den. Vi har gjort alting bedre. Og vi skal ikke tilbage til naturen = noget dårligt.

Når EU nu har vedtaget, at en tredjedel af langbrugsjorden skal omlægges til vild natur, handler det om, at landbruget udleder for megen CO2 – og at man skal indskrænke arealet, så der udledes mindre. Og det, som man så kalder vild natur, er hverken vild eller natur.

Nogen tror, at buske, træer og al organisk materiale holde på kulstof – og altså binder CO2. Men det er kun meget kortvarigt – inden det frigives til luften igen. Hvis man skal lagre kulstof i jorden, er det bedst at gøre, som vi gjorde – nemlig have en stor produktion af planter. En plante optager CO2 fra luften – frigiver ilt og beholder kulstof. Kulstoffet bruges til stængler, blade, rødder mm.. Men når planten er færdig med at vokse, fortsætter planten med at opsuge CO2 – frigøre ilt – og sende kulstof ned til spidsen af dens rødder. Her afgiver planten bitte-små stykker af kul, som varigt forbliver i jorden.

Nå, men jeg opgav mit have-projekt i 2021, efter at corona-epidemien startede.

Sygdom
Jeg var engang til et kursus, for formanden for Økologisk Landsforening underviste. Undervejs kom han ind på sygdomme. Han havde sluppet den gamle opfattelse af, at naturen og dyrene var onde. Men han mente, at det var naturligt, at både plante, buske, træer og dyr fik sygdomme. Sådan var naturen. Og han argumenterede med, at vi mennesker jo også ind imellem får sygdomme. Ligesom vi så får medicin, skal man bruge ”noget” til at bekæmpe sygdomme i naturen.

Den mad, som vi kan købe, er blevet og bliver dårligere år for år. Jeg tror på forskerne, når kræftlægerne siger, at der bliver 45 % af befolkningen, der får kræft omkring år 2025 – og at det bliver til 50 % inden år 2030. Tilsvarende mener mange forskere, at halvdelen af os alle får angst og depression senest år 2030.

Derfor er vi nogen, der har dannet vores forening Folk og Natur. Og vi er nu i gang med at samle penge ind. Når vi har 300.000 kroner danner vi Grokraft-Fonden. Og når vi har samlet tilstrækkeligt ind, køber vi en græsmark et sted på Vest-Sjælland på lidt over 15 hektarer. Her vil vi så lave en natur-højskole, hvor vi vil omlægge jorden til oprindelig natur, så vi aldrig bliver syge, men super-sunde. Og vi vil også frigøre vores kropslige natur, så vi ikke længere er omvandrende robotter med en hjerne fuld af systemets teorier.

Alle er velkommen til at deltage. Og vort håb er, at vi kan bidrage til at omlægge al jord og alle kroppe. Så bliver vi sociale og kærlige mennesker, der sammen med dyrene og planterne får et sundt liv.

Metoden er ganske enkel. Vi genforener os med naturen.