Vi har en del dårlige erfaringer, som vi her vil komme ind på.
Sommerlejr.
Det er meget billigt at deltage i vore sommerlejre. Der var et par med 2 børn. Og de havde været på en dyr udlandsrejse. Og så kom de bagefter på vores sommerlejr, fordi den var så billig. De var ikke direkte a-sociale, men de gjorde intet for at være sammen med os andre.
Der var en mor og hendes barn. Hun sad hele tiden og læste i en bog, mens hendes barn legede med andre børn.
Der var to kvinder med børn, som hver dag kørte tur i deres bil, så de stort set kun var på lejren til måltiderne. Der var et par, som kørte ind og handlede mad til dem selv - og kom det i vores fælles køleskab. De ville gerne have noget mere og andet - end det, som vi andre spiste.
Der var hvert år nogen, der søgte om friplads eller halv pris - FORDI vi havde skrevet, at det var en mulighed. Men økonomisk var de lige så velhavende som os andre. Et år var der en lille gruppe på 3 personer, som hele tiden snakkede sammen og holdt sig for sig selv.
Disse personer var jo bare normale. De havde alle 3 spaltninger i deres bevidsthed. Og de opførste sig socialt i overensstemmelse hermed. Vi havde heller ikke annonceret, at formålet med sommerlejren var at være sammen uden disse spaltninger.
Vi tænkte, at lejren skulle være så fri, at alle kunne komme og opleve noget nyt. Så vi havde ikke noget krav om, at man skulle kunne slippe spaltningerne. Man skulle bare komme, som man var. Og så kunne man få noge gode sociale oplevelser. Vi mener stadig, at vore sommerlejre skal være sådan, at "normale" (spaltede) mennesker kan komme og få sociale oplevelser. Men fremover vil vi annoncere, at man skal være interesseret i at opleve noget mere socialt.
Bo på Grokraft Natur-højskole.
Der var et bo-fællesskab, hvor jorden var fælles-eje, men hvor man byggede sit eget hus. Og så var der en mand, der boede i sit eget hus, men som ikke var interesseret i noget fællesskab. Man forsøgte på alle måder, om man kunne komme af med ham. Men lovgivningen her i landet umuliggjorde det, fordi han jo ejede sit hus.
På vores Grokraft Natur-højskole er både jord og alle bygninger ejet af Grokraft-Fonden.
Der var et bofællesskab, der var ejet af et socialdemokratisk boligselskab, hvor man lejede sin bolig. Her var der også én, der ikke var interesseret i fællesskab. Politisk har socialdemokratiet har mange år sidet opnået, at vi har en leje-lov, der beskytter lejrerne. Og ifølge den lov, kan man ikke komme af med en lejer, sålænge vedkommende bare betaler sig husleje.
Mange af os bor i sådan en lejlighed inde i byen. Vi kender ikke de andre, der bor i samme opgang - udover, at vi siger hej, når vi går forbi på trappen.
På Grokraft Natur-højskole vil vi gerne have børne-hus, unge-hus, ældre-hus ... eller bare huse, hvor vi kan bo. Så kan der været et tidspunkt, hvor et par får et barn, og hvor de gerne vil værne om deres lille familie. Men efter et års tid vil de gerne bo sammen med et par andre børnefamilier. Så er der nogen, der helst vil opholde sig i forskellige "værksteds-rum" - og nøjes med at sove i en lille sovesal. Det generelle er nok, at alle gerne vil flytte med 5-6 års mellemrum - men indenfor vores fællesskab.
Vi vil ikke underlægges leje-loven, så derfor lejer vi ikke ud. Juridisk er vi bare et kollektiv. Mange af os vil dog gerne have vores eget værelse, hvor vi kan lukke døren og passe os selv.
Vi har ikke noget krav om, at man skal have sluppet de 3 spaltninger, der er normalt i vores samfund. Men man skal have lyst til det.
 Spaltningen mellem underliv og bryst medfører, at man ikke opfører sig dyrisk. Man har den europæiske civiliserede bevidsthed, hvor der er regler for alting. Men hos os er der ingen regler. Vore dyriske kroppe opfører sig socialt.
Spaltningen mellem højre og venstre side medfører jo, at man har et JEG i den ene side - og et følelsesmæssigt tomrum i den anden side - og at en kæreste skal udfylde dette tomrum. Så snakker man med sin kæreste på én måde - og snakker med andre på en anden måde. Hvis man har denne spaltning, er det svært at være med hos os.
Spaltningen mellem bryst og hoved medfører, at man identificerer sig med sin hjerne. Så bliver det ligeså meningsfuldt at snakke med sin mobil-telefon - som at snakke sammen med en anden menneske-krop. Og når man holder møder, skal man helst have sin bær-bare computer stående foran sig - så den er med i "snakken". Hos os er mobil-telefon og computer noget, som ikke er med i fællesskabet.
På Grokraft Natur-højskole udfolder vi os frit, så vi skifter rundt mellem at have alle 8 energimønstre og bevidstheder. Vi kan godt polarisere os i højre og venstre side - men så også skifte mellem at have alle 8 i hver side.
I praksis viser det sig, at vi alle er forskellige, og at enhver af os har særlige energi- og bevidstheder, som vi bruger mest.
Det er vores erfaring, at man kun stivner i et bestemt mønster (struktur), hvis der er et socialt pres, der forsøger at tvinge os til det. Og sådan et pres er der jo fra det normale samfund.
Men i mange bofællesskaber og grupper er der én eller et par medlemmer, der mere eller mindre bevidst udfører sådan et pres. Det handler oftest om, at man skal det modsatte af det, som er normalt i samfundet; men dermed fastholder man selve grundmønstret - blot i to udgaver: det normale og det modsatte.
Hos os har vi ikke sådan et pres. Vi kan godt lide, at vi alle er forskellige, men også, at vi har frihed til - nogen gange at være meget i ét bestemt bevidsthedsmønster - og så lige pludselig skifte til et andet, som vi så er meget i. Vi er dog enige i, at det er godt, at vi KAN anvende alle energimønstrene og deres bevidstheder.
Så bliver det sandsynligvis sådan, at der er én eller flere, der opfører sig meget på én bestemt måde. Og det er helt fint - især hvis der er flere, der opfører sig på hver deres bestemte måder. Så bliver det ligesom i de gamle landsbyfællesskaber, som varede i flere tusinde år, indtil adelen og kirken ødelagde det alt sammen.
Nu har vi et politisk system, der fastholder adelens og kirkens system, men gør det via millioner af lov-paragraffer. Vi vil ikke bekæmpe dette system. Vi vil bare frigøre os fra det.
|