Tilbage

Om at vende Karl Marx’s analyse 180 grader på hovedet
og tro på en særlig marxistisk filosofi


Det her går vi ind for: Marx gik ind for, at vi skal genforene os med naturen og genoprette det naturlige liv. Vi skal bo i produktions-fællesskaber, hvor vi er selvforsynende. Og vi skal være frie mennesker, der udfolder alle sider af os selv (og ikke kun en arbejdsrolle og en familierolle).

Han tog afstand fra filosofferne, der havde spaltet deres bevidsthed og hævet sig op over dyret i sig selv og fået et hjerne-JEG, der var adskilt fra deres dyriske krop. Og han gik ind for at være et helt menneske, hvor tanker, følelser og krop interagerede med hinanden.

Men han erkendte, at arbejdere fik spaltet deres bevidsthed, så de dels fik en arbejds- og samfundsbevidsthed, hvor hovedet styrede kroppen – og dels en familiebevidsthed, hvor følelserne regerede. Og han mente, at man skulle samle de splittede bevidstheder, hvis man skulle forbedre samfundet.


Karl Marx (1818-1883) var en revolutionær teoretiker.


I takt med at arbejderne blev mere og mere undertrykte – men samtidig blev en stadig større og ensartet klasse, fik han tanker om, at arbejderklassen kunne få en politisk magt i kraft af, hvor mange de var – og hvor ensartet vilkårene var for den enkelte arbejder.

Det her går vi ikke ind for: Efter Marx’s død formulerede hans skrivekammerat Friedrich Engels en ”marxistisk filosofi”. Engels var inspireret af Charles Darwins evolutions teori. Og Engels viderefortolkede Marx’s teori om menneskehedens udvikling. Tankegangen var og er, at mænd begyndte at undertrykke kvinder, så opstod klassesamfundet, dernæst adelssamfundet, og så kapitalismen. Hele denne udvikling blev skabt, fordi den tekniske udvikling gjorde det muligt. Og i fremtiden vil der komme endnu mere teknisk udvikling, og det vil så medføre socialisme. Her vil arbejderne besætte fabrikkerne og samfundet – og så vil alle mennesker blive mere ligestillet.

Marx kaldte sin udviklingsteori for ”historisk materialisme”. Mennesket havde 3 slags bevidstheder, som interagerede med hinanden. 1) Der var det materielle. 2) Der var abstrakte tanker om det. 3) Og der var en følelsesmæssig bevidsthed, hvor folk sammenlignede 1) og 2) – og fik visioner om at ændre alt til det bedre.

Engels ændrede det til ”dialektisk materialisme”. Her var (og er der i dag blandt mange venstreorienterede) 2 bevidstheder, der interagerede med hinanden. 1) Der var det materielle. 2) Der var abstrakte tanker om det. Og det gav så den ”marxistiske filosofi”, hvor udviklingen i det materielle medfører nye abstrakte tanker, som til sidst bliver til tanker om socialisme. Marx’s tredje bevidsthed om noget følelsesmæssig, kaldte Engels for en ”falsk bevidsthed”, som han mente, at kapitalisterne havde fundet på for at undertrykke arbejderne. Engels mente, at hans nye teori var videnskabelig.

Ifølge denne teori skal mennesker i ulandene først udvikle en kapitalistisk bevidsthed, inden de bagefter kan udvikle en socialistisk bevidsthed. Lev Trotskij, som var med til at skabe den russiske revolution, mente dog, at man godt kunne lave en revolution, hvor bønder først udviklede de kapitalistiske tanker – men umiddelbart i forlængelse heraf udviklede de socialistiske tanker.

Det karakteristiske for mange venstreorienterede i Danmark i dag er, at man knytter sig til en 2-polet bevidsthed – ligesom Engels. Man har 1) den tekniske udvikling (produktivkræfterne) og 2) de mentale og sociale bevidstheder, der følger med. Menneskers følelsesmæssige bevidsthed er henvist til familielivet.

Vores analyse: Det interessante er, at vi i dag ved ret meget om, hvordan bevidstheden faktisk har udviklet sig gennem de sidste 2000 år her i vores kultur. Grækerne stivnede i én bevidsthed. Jøderne i en anden. De kristne fik den græske bevidsthed i højre kropsside og i venstre hjernehalvdel – og den jødiske i den anden side. Det blev til den vestlige kultur. Og her kom der i 1400-tallet en spaltning mellem hoved og krop. I i 1800-tallet en spaltning mellem højre og venstre side, så vi nu har højre- og venstreorienterede. De er også kommet en tredje spaltning i 1980-90’erne, så vi nu kun mærker hjernen, og kroppen er blevet noget mekanik.

Og lige så interessant er det, at vi i dag kender til andre kulturers bevidstheder, hvor der er helt andre polariteter og spaltninger, så de ser udviklingen anderledes end vesterlændinge.

I dag kan vi se alt det positive i vores egen bevidsthed – og fortrænger alt det dårlige. Og vi kan se alt det dårlige i andre kulturers bevidstheder – og fortrænger alt det gode. Men kulturerne støder sammen – og på et tidspunkt vil vi lære af hinanden.

I slutningen af1700-tallet og i 1960’erne lærte europæerne meget af indisk tankegang, så vi fik den borgerlige revolution og en kulturrevolution. I de seneste 20 år har mange unge i USA lært meget af gammel kinesisk tankegang – og det præger mange af de politiske strømninger, der er nu. Det har også påvirket mange samfundsvidenskabelige institutter på flere amerikanske universiteter. Hvis man ser på litteraturlisten for førsteårsstuderende, viser det sig, at halvdelen af bøgerne er gamle kinesiske skrifter.

Interessant er det også, at den kinesiske leder Mao læste Marx – og forenede gammel kinesisk tankegang med europæiske tankegang. Og den er den symbiose, kineserne forfølger i dag.

Men det mest interessante er dog, at vi for tiden her i Danmark har et par ”marxistiske” grupper, der går 100 % ind for Engels’s ”marxistiske filosofi” – og tror, at det er revolutionært. Det handler udelukkende om filosofi – og der er ingen handlinger. Man mener, at kapitalisterne har hævet sig halvvejs op over det dyriske i sig selv - og er derfor egoistiske og asociale, fordi de stadig hænger fast i noget dyrisk. Men udviklingen går i retning af, at man hæver sig helt op over det dyriske og bliver totalt hjernestyret, og så bliver man solidarisk og social - tror man.

Desværre har de fleste af de nyere politiske grupper også kun sådan en 2-polet bevidsthed. 1) Der er en hjernestyret bevidsthed, der ikke kun skal styre egen krop, men hele samfundet. 2) Der er den materielle virkelighed, der består af virksomheder, myndigheder og alle de individualistiske menneskelige kroppe. Og så er der ikke mere. Man skal konstant forbedre 1) for at få forbedringer i 2). Men selve strukturen i bevidstheden og i samfundet kan man ikke forestille sig anderledes.