Tilbage





Vil du være med til at starte første natur-kultur-mødested?
Flytte ind og være med i vores kollektiv?


Har du lyst? Vil du være med til at skabe noget nyt og spændende? Lige nu handler vores proces om at blive kendt - og arbejdet går derfor ud på at DELE informationer på de sociale medier. Det tager nok et år eller to, inden vi får købt en græsmark, hvor vi skal opbygge projektet - men der er mange små og store delprocesser, inden vi når så langt. Jeg har konkrete planer for, hvad jeg/vi skal her og nu. Måske har du nogle idéer?
Kontakt mig tommy@falconeye.dk



Hvad er der på programmet?

Informere om Grokraft. Lave en hel masse bitte små videoer. Halvdelen med kendsgerninger om projektet. Halvdelen med invitation om at være med.

Vi skal så fordele mellem os, hvem der uploader på hvilke SOME-sider - sådan at en video kommer ud på alle relevante hjemmesider - og hvor vi her opfordrer til, at folk DELER med andre.

Video

Are you British or American please add English subtitles to our videos - or replace speech with English.
Bist du Deutsch - bitte Untertitel oder Deutsch reden für unsere Videos hinzufügen.
Si tu es Français, ajoute sous-titres ou traduire en français.
你是中国人吗 - 翻译成中文


Vi skal på et tidspunkt flytte al vores sommerlejr materiel. Vi leder efter en nedlagt stald eller lade på Vest-Sjælland. Når det hele er flyttet, vil vi så småt starte med sommerlejre igen.

Vi vil danne musik-og-sang grupper - og optræde på små og store scener - og tjene penge. Vi vil samtidig opfordre alle til at forære penge til vores forening Folk og Natur. Alle penge går ubeskåret til at starte det første natur-kultur-mødested.

Når Folk og Natur har en ejenkapital på minimum 300.000 kr., stifter vi Fonden Grokraft, som skal eje det fremtidige sted.

Når vi har skaffet vores græsmark, skal jorden grubbes - så der laves dybe revner - og der skal såes græsser med dybe rødder helt ned til grundvandet.

Vi kan med det samme opsætte nogle midlertidige huse (skurvogne, campingvogne, teepee'er mm.)

Vi skal hente sunde jord-bakterier i den vilde natur - og opformere dem i komposter - og siden sprede dem ud på jorden, hvor de formerer sig nedad - og fylder hele jorden med bakterier. Når de tisser, opløses ler og sand - og danner en næringsvæske med alle grundstoffer, som planternes rødder opsuger.

Vi skal også sørge for, at der kommer millioner af biller, der laver tusindvis af luftkanaler og gange, der går 1½ meter ned - og sikrer, at der kommer ilt og kvælstof ned til bakterierne og rødderne.

Vi starter hurtigst muligt med sommerlejre, festivaler mm.

Arealet skal plantes til med buske og træer, så det hele ligner en vild skov. Der skal være stier på kryds og tværs. Vi skal have nogle katte, et par hunde, 4-5 grise, 5-6 får, 6-7 geder, 2 Jersey-køer og 2 Nordbaggere (Norsk Fjordheste). Alle dyr går frit og har en fælles stald, som de sover i. Alle dyrene har nogle funktioner i naturen - med at vedligeholde og (ind imellem) genoprette den økologiske balance.

De vilde dyr har også funktioner i naturen. Og dem skal vi også samarbejde med. Vi skal også sørge for, at hvepse kan lide at være sammen med os. Hvis de får en masser sukker, bliver de kulrede og opformerer sig voldsomt. Ellers nøjes de med at slikke bitte små madrester. Vi har brug for hvepse, fordi de æder alle de insekter, som eller bider og stikker os. Og man kan godt lære, hvordan man vifter en hveps væk, så den ikke bliver bange og stikker én - man skal bare gøre det langsomt.

Måske skal vi også have 2 New Forest ponyer. De har samme højde som Nordbaggere, men er slanke. De egner sig til børn og unge, der vil lære at ride. Vi bruger ikke ridehjelm, når vi rider rundt på stierne. Ridehjelm er relevant, hvis man falder af hesten, og ens hoved rammer en sten på jorden. Men i forbindelse med opbygningen af vores jord, hæver den sig cirka 30 centimeter, mens alle sten forbliver nede. Så hvis man falder af hesten, føles det som at lande på en madras.

Dyrene kan godt lære, at vi er én stor kærlig familie. En hund, en kat og en and kan godt ligge sammen og sove. Et menneske kan godt ligge hoved-til-hoved med en ko eller hest. Man kan godt kæle med en høne. Der skal være en "dyre-anfører". Det er indledningsvis mig. Der kan godt være et par andre mennesker, der agerer ligesom mig. Men alle dyrene slapper først af, når der er et tydeligt hierarki med én person i toppen. Indenfor hver dyreart er der et tilsvarende hierarki - med en anfører. Det skal man respektere, når der fodres. Den, der er øverst i hierarkiet, skal fordres først - så nummer 2 i hierarkiet osv. Når nogle dyr går sammen, går anføreren altid forrest - og så følger de andre i hierarkisk rækkefølge.

Hvis du vil lære at være dyrepasser, skal dyre-anføreren eller en anden i toppen af hierarkiet, introducere dig overfor hver dyrearts anfører. Så ved dyrene, at de skal rette sig efter dig. Når der sådan er orden i hierarkiet, opfører alle dyrene sig som én stor kærlig familie.

Dyrene vil godt yde noget for os mennesker. Så føler de sig værdsat. En hest kan tælle til 5. Hvis den trækker et redskab ude på marken, ved den hele tiden, at den nu har gået én gang på tværs af marken - dernæst, at den har gået 2 gange osv. Men når den har gået mere end 5 gange, ved den ikke, om den har gået 6 gange eller 45 gange. Når arbejdet er færdig, skal hesten have belønning. Ikke en halv time efter - men lige efter. Man går ind i stalden. Første belønning er noget korn (af den kvalitet, som vi prodcerer). Her skal man følge vejledningen på et skema, idet hesten skal have en helt præcis mængde, som man vejer af i forhold til, hvor meget hesten har arbejdet. Hvis man giver for lidt, bliver hesten ikke rigtig mæt. Hvis man giver for meget, risikerer man at sprænge dens mave. Nummer 2 ret er gulerødder. Nummer 3 ret er et par æbler. Nummer 4 ret er dejlig duftende hø. Og så kan den gumle videre på noget halm.

I 1930'erne var der en tysk ingeniør, der konstruerede særlige seler til køer, så de også kan anvendes som trækdyr. Det er i dag meget populært i Afrika. Vi vil afholde kurser i at bruge heste og køer som trækdyr. En ko går i samme tempo som et menneske (cirka 4,5 kilometer i timen). En hest går i det dobbelte tempo (cirka 9 kilometer i timen). Men med en line fra hestens mund bag til mennesket reducerer man hestens hastighed - idet man sørger for, at den på hvert skridt fremad kun tager et halvt skridt. Og så går hest og menneske også kun 4,5 kilometer i timer - og det er behagelig arbejdstempo.

Når man høster gulerødder, bruger man en gammel hesteplov, som har fået fjernet side-skæret. Så laver koen eller hesten blot en revne i jorden - og så styrer man, så revnen kommer helt tæt på gulerødderne. Herefter er det meget let at trække gulerødderne op - man tager bare i toppen på 10 gulerødder og trækker op.

Hvert fjerde år skal et have- eller mark-stykke ligge i kløvergræs for at opsamle kvælstof. Det følgende år kan man så have sellerier og kål (har brug for megen kvælstof). Året efter kan der være korn eller kartofler. På tredje år gulerødder og løg (de kræver ikke så meget kvælstof). Og så skal jorden igen ligge et år med kløvergræs. Efter sådan et år skal man pløje (på den gode og rigtige måde). Man bruger en smal hesteplov, og den indstilles til at pløje i 5-6 centimeters dybde. Den skærer alle rødder vandret over - rejser det afskårne op, så det falder sammen igen - og bliver til et tyndt lag bestående af jord og al slags organisk materiale. Og i dette lag sår man så næste års afgrøder.

Vi skal producere massevis af alle slags fødevarer - og sørge for, at de indeholder alle grundstoffer, så både planer, dyr og mennesker aldrig bliver syge.

Kornet slås med en "selvbinder", der trækkes af et par heste. Selvbinderen klipper stråene over og laver bundter med en snor om - kaldet neg. Negene står og tørrer 3 uger på marken. Herefter lægges de op af stativer, hvor de tørrer videre i 3 måneder. Så tærskes kornet (kernerne slås af). Man bruger en langhalmstærsker. En lille model består af en tromle på 1 meter. Ved siden af står en cykel (på stativ), hvor der sidder én og træder i pedalerne. Og kæden går ikke til baghjulet, men op til tromlen, som så roterer. På tromlen er der mange pigge. Og så står en person og holder et neg hen over tromlen, indtil kernerne er slået af. Kernerne lægges på tørreloft - et lag på cirka 10 centimeters tykkelse - hvor kernerne skal tørre videre i 3 måneder. Jævnligt vendes laget med en kornskovl. Omkring april kan kernernes tages i brug. De er fulde af alle grundstoffer. De er fulde af olier. Kernerne er ikke stivelse (som det korn, man kan købe i dag), men særligt kornsukker.

Det meste af fødevareproduktionen kombineres med kurser, så andre kan lære, hvordan man gør.

Vi skal producere organiske bygge-materialer (pile-træer, langstrået rug, hamp), så vi på byggekurser bygger 1-2 huse om året. Tagkonstruktion af pil, strå-tag af rug-neg (kernerne er slået af), mure af hampe-beton (hamp, kalk og vand). Der skal være stolper, der bærer en første sal. Her skal der være tørreloft til løg, urter og korn. Vinduer, døre og inventar er genbrug. Vi vil også lave helt anderledes fantasifulde bygninger. Fælles er god isolation, så der er behageligt indeklima både om vinteren og sommeren.

For disse bygningers vedkommende satser vi på "off-grid" - altså ingen stærkstrøm, ingen vandtilførsel, ingen tilslutning til kloak - undtagelse er internet-tilslutning. Vi satser på solfangere og bitte små vindmøller, der leverer 12 volt jævnstrøm. Vi satser på opsamling af regnvand, genbrug af vand samt egen brønd. Vi har egen spildevandsrensning. Brændbart affald brændes. Organisk affald komposteres. Vi satser på at begrænse import udefra - og rest-affald herfra går til den lokale genbrugsstation.

I det traditionelle samfund foregår en propagande og bevidsthedsindustri, så alle opfører sig ens - det vil sige som den gamle manderolle, hvor man har et JEG i hovedet, og kroppen er et redskab for magthaverne og industrien. Vi sørger for, at vore børn og unge får en naturlig opvækst. Og vi hjælper hinanden med at frigøre os.

Så er der nogen af os, der går op i forskelligt praktisk arbejde - andre, der går op i organisation og samarbejde - andre, der udfolder sig med sang, musik, teater mm - og andre, der tager sig af børn, syge, svage og ældre samt sørger for at styrke familie-fællesskabet. Men ind imellem er der projekter, hvor alle deltager i det praktiske arbejde.

Vi vil gerne være et sted, hvor man får hjælp til at slippe de 3 bevidstheds-spaltninger, som børn og unge presses til at gennemføre. Og vi vil også gerne være et sted, hvor vi hjælper hinanden med ikke hænge fast i det europæiske bevidsthedsmønster, - lære af andre kulturer - og få en fri bevidsthed.

Vi tilbyder alle grupper, at de i samarbejde med os kan lave møder, seminarer, konferencer, kurser mm., hvor de kan lægge planer, forberede sig, samarbejde og arrangere konkrete handlinger, som overlever det nuværende samfundssystems destruktive handlinger.

Alt er non-profit. Og alt er fælleseje (ejes af Grokraft Fonden). Vi skal løbende opbygge et økonomisk overskud, der skal gå til at etablere andre selvstændige og uafhængige natur-kultur-mødesteder.

Der er offentlig adgang og en lang række af initiativer, så gæster kan lære om naturen. Bygninger for fastboende og kursister er forbudt adgang for gæster.

Se Vedtægter for vores forening Folk og Natur

Se Udkast til vedtægter for Grokraft fonden
I udkastet har vi nævnt ALT, hvad vi kunne finde på. Tanken er ikke, at vi SKAL gøre det. Så bemærk paragraf 2, stk 12: Udbygningen af Grokraft skal ske som en harmonisk vækst, hvor det er de til enhver tid aktive, der bestemmer, hvad der skal laves. Målet er ikke at blive færdige med målsætningerne, men at der altid foregår en udviklingsproces.