Under kultur-revolutionen i 1970'erne blev vi bekendt med, at man i Kina skiftede ellem TEORI og PRAKSIS. Det foregik i runder. På baggrund af de problemer, som man havde, udtænkte man en teori for, hvad man skulle gøre. Og så udførte man den i praksis. Når runden så var færdig, analyserede man processen. Hvad var teorien fra start? Hvad kom der ud af det i praksis? Og ved at sammenligne de to, udtænkte man så en ny teori for næste runde. Processen var altså: TEORI-PRAKSIS-ANALYSE. Og så en ny TEORI-PRAKSIS-ANALYSE osv.
Her i Vesten overtog man modellen - og begyndte at skifte mellem TEORI og PRAKSIS. Teorien var altid de gamle teorier som Marx og Engels havde udtænkt i 1800-tallet. Og praksis var strejker, demonstrationer mm. Processen var altså: Repetere den gamle TEORI - udføre PRAKSIS som aktioner. Og så igen repetere den gamle TEORI - udføre PRAKSIS som aktioner osv.
Det var praksis-løs teori og teori-løs praksis.
På GROKRAFT bygger vi på erfaringer - og ikke (som det er normen i dag) på visioner. Og i takt med at vi opnår nye erfaringer, bliver vi klogere, så vi opnår det, vi gerne vil.
|