Tilbage


Jordens fest

Jorden opstod for 4.54 milliarder år siden. Der er sket en fantastrisk udvikling. Vi har fået bjerge, floder, dale, planter, buske, træer - og millioner af små og store dyr. Der kom mennesker. Og vi fik en hjerne. I de senere år har vi brugt vores forstand til at ændre alt. Vi har ødelagt mere og mere. Alt det naturlige forsvinder lidt efter lidt - og bliver erstattet af noget kunstigt. Nu er vi igang med at dræbe mere og mere.

På Grokraft Natur-højskole vil vi en dag om året afholde "Jordens fest". På denne dag er det de gamle, der inviterer. Det bliver en søndag i løbet af juli-august - og selve dagen bliver først endelig besluttet, når vejrudsigten lover solskin på sådan en søndag.

Alle gamle på egnen kan invitere deres børn, børnebørn, venner og hjælpere til at komme med til Jordens fest.

Vi opfordrer alle til at støtte transporten økonomisk, idet vi samarbejder med de firmaer, som har biler og chauffører, der kører rundt med gamle. Man ankommer mellem klokke 11 og 14.

Jordens fest foregår inde i en lille skov, hvor der er en stor åbning med bålplads i midten. Rundt omkring pladsen er der mult-lokum'er. Og rundt om på pladsen er der stole og borde. Man sætter sig sammen med dem, som man har inviteret. Grokraft serverer gratis mad og drikke i løbet af dagen (frokost, eftermiddag, aften).

De fastboende på natur-højskolen står for "programmet". Nogle gange deles sangblade ud, og vi synger sammen. Så er der musik og optræden på en scene. Der er én, der holder tale om jordkloden. Så er der "åben snak". Nogle fra natur-højskolen går rundt med mikrofoner - og rundt om på arealet står nogle højtalere.

Alle dyrene inviteres ind, så de kan se, hvad der foregår. Og så er der "blød" musik og sang, som dyrene kan lide - men som gamle mennesker også kan lide. Dt er tilladt at klappe og kæle med dyrene. Vi slutter med aftensmad kl. 18. NB: Man må ikke fodre dyrene - det gør de fastboende.


Projekt beskrivelse