Tilbage




Krigen
Det var Rusland (Sovjetunionen) og Vesten (USA og Europa), der vandt Anden Verdenskrig (over Tyskland); men efter krigen kom den Kolde Krig mellem Rusland og Vesten. Sagen var, at Rusland ønskede en ny verdensorden med socialisme. Vesten ønskede at bevare deres magt - og altså sikre fortsat kapitalisme og imperialisme.

Det blev en krig mellem VEST og ØST. Begge parter oprustede voldsomt - og både i Vesten og i Rusland var der mange politikere, der var parate til en Tredje Verdenskrig. I vest dannede man NATO som en militær alliance mellem 12 lande i Europa og Nord-Amerika. I øst dannede man i 1955 Warszawapagten - officielt for Venskab, Samarbejde og gensidig hjælp; men det var også en militær alliance i et samarbejde mellem Sovjetunionen, Polen, Østtyskland, Czekoslovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien og Albanien. I stedet for en ny verdenskrig besluttede russerne at nedlægge Warszawapagten og Sovjetunionen - det skete i 19991. I Vesten blev det opfattet som en opgivelse af socialismen. Men internt i Rusland var det et skift i strategi - idet man fremover og stadig i dag vil arbejde for en ny verdensorden - men nu med fredelige midler.

I de seneste mange år har der så været en fredelig handel mellem Rusland og Europa; men samtidig har NATO opstillet flere og flere raketter op mod grænsen til Rusland - både i de Baltiske lande og i de Øst-Europæiske lande. Og NATO har afholdt utallige flådeøvelser i Østersøen, sådan at Rusland reelt ikke har kunnet sejle ud gennem Østersøen i tilfælde af en konflikt. Den globale opvarmning har medført, at russerne nu kan sejle ud nord for Norge; men USA har så fået en aftale med Norge om at oprette flere militære baser i Norge, hvorfra man kan skyde raketter mod Rusland - samt sikre en magt position omkring Nordpolen.

Ukraine var og er en stat med ekstrem megen korruption og reelt ingen styring af noget som helst. For at sikre sig en total indkapsling af Rusland, manglede NATO bare at placere raketter i Ukraine op med den russiske grænse.

Rusland eneste "sikre" vej ud til og ind fra verdenshavene var via Ukraine og især via de flådebaser og havne på Krim halvøen, som inden 1991 var russiske. Men med Warszawapagtens og Sovjetunionens nedlæggelse i 1991 mistede Rusland forbindelsen til Krim - og herefter var Rusland meget afhængig af velvilje fra Europa.

I 2014 besatte Rusland Krim halvøen. NATO har svaret igen med at ville opsætte raketter i Ukraine - rettet mod Rusland. Russerne opfattede det, som om NATO ville sætte en prop i den sidste frie handelsvej mellem Rusland og verden. Ved at spærre Rusland inde, satsede NATO på, at russerne kun kunne handle frit med Europa.

Russerne kom så med tre krav. 1) De to mere-eller-mindre private hære, som siden 2014 førte krig med de russiske mindretal i Øst-Ukraine skulle standse deres krigshandlinger. 2) NATO skulle opgive deres planer om at placere raketter i Ukraine op mod Rusland. 3) Rusland skulle have sikkerhed for, at man fremover altid ville kunne køre til og fra Krim halvøen.

NATO ignorerede russernes 3 krav. Og så startede Rusland en militær aktion mod Ukraine. Russeren sendte en stor militær kolonne af køretøjer mod Kiev (hovedstad i Ukraine), fordi man troede, at det ville afskrække ukrainerne, så deres nyvalgte korrupte styre mistede den politiske magt - men det skete ikke.

Rusland har så i stedet nu besat de østlige provinser. Her er omkring 80 % af befolkiningen russere. Og man afholdt så nogle folkeafstemninger, hvorved lokalbefolkningen stemte for, at de skulle blive en del af Rusland.

Rusland har så opbygget et forsvar, så de kan bevare magten over de østlige provinser i Ukraine. Hermed sikrer de sig, at de kan køre til og fra Krim halvøen. Og hvis NATO opstiller raketter langs den nye grænse, kan disse raketter ikke forhindre kørsel mellem Rusland og Krim halvøen.

Rusland satser nu på, at den ukrainske befolkning bliver trætte af krig. Russerne vil gerne have en fredsaftale, hvor Ukraine og Vesten accepterer, at Krim og de østlige provinser i det tidligere Ukraine nu er en del af Rusland. Før eller siden kommer der sikkert en våbenvile. Det er langt fra sikkert, at der kommer en fredsaftale, men måske en permanent våbenhvile - sådan som der også er mellem Nord- og Syd-Korea.

NATO har brugt krigen til at afprøve sine nye våben. Det lykkedes for eksempel at sænke et stort Russisk krigsskib. Man har også haft held med nogle nye artilleri-bomber og misssiler.

Det er også lykkedes at få den europæiske befolkning til at blive mere villig til militær oprustning.

Man bilder ukrainerne og europæerne ind, at Ukraine vil vinde krigen - med hjælp af militære midler fra NATO. Det er totalt urealistisk - hvis man skal tro på alle militære eksperter i både Øst, Vest og i andre fremmede lande.

Rusland vil ikke finde sig i at blive spærret inde. Deres flåde-baser på Krim halvøen og sejlads gennem Sortehavet og Middelhavet er så vigtige for dem, at de er parat til det mest drastiske, hvis det skulle blive nødvendigt. Og her tænker de, - og har også udtalt, at de i værste fald kan kaste atombomber over London og flere amerikanske storbyer.

Selvfølgelig vil NATO i givet fald også kaste atombomber over russiske byer. Og sådan bliver det altså, hvis NATO fortsætter med at holde krigen i gang. Der er kun 2 måder, hvorpå krigen kan stoppe. Enten sikrer russerne sig, at de kan være med i det nye verdensmarked, hvor de kan sejle frit ud på verdenshavene. Eller også får vi i værste fald en atomkrig mellem Rusland og NATO.

Mange politikere i Vesten tror, at russerne opgiver - og finder sig i at være spærret inde. Men de, der kender og forstår russerne, ved, at Rusland er parat til en atomkrig, hvis det skulle lykkes NATO at spærre dem inde.

Rusland vil i samarbejde med Kina, Indien, Syd-Afrika, Brasilien og en lang række fattige lande skabe et nyt verdensmarked, der skal afløse Vestens imperialisme. Som modtræk satser vestlige militære fanatikere på, at Europæerne kan sejre over Rusland - og USA kan sejre over Kina. Men mere intelligente og oplyste mennesker ved godt, at det ikke vil ske. Imperialismen - som vi kender den - vil forsvinde inden for de næste 20 år, fordi de fattige lande slutter sig til det nye verdensmarked.

Det vil medføre, at store dele af Vestens økonomi bryder sammen, fordi kapitalismen kun kan overleve, sålænge der er en økonomisk vækst - hvor man reelt udplyndrer de fattige lande. Et sammenbrud eller manglende mer-udplyndring af de fattige lande vil betyde, at hele den vestlige livsstil, produktion og sociale struktur ikke kan fortsætte. Det vil for de fattige her på jorden være en befrielse. Og for os i Vesten vil det betyde, at vi skal tænke helt nyt og ændre hele vores sociale struktur.