Tilbage


Vi skal snakke sammen om, hvad vi skal gøre - for at opnå en bedre verden og et bedre liv.


På FaceBook, på højskoler, til venstreorienterede møder, på økologiske seminarer, på bæredygtige konferencer og alle andre forsamlinger ..... snakker man om, at vi gør det forkerte, og at vi skal gøre det rigtige.

Det er snak, der skal forbedre vore tanker. Og så tror man, at det vil medføre handlinger. Men der er ikke nogen, der har konkrete forslag til, hvad vi skal gøre. Det hele handler om hjerne - ikke om handlinger. Man forestiller sig nemlig, at det er nogle andre (end én selv), der skal udføre handlingerne. Landmændene skal holde op med at bruge gift. Fabrikkerne skal holde op med at forurene.

Tankegangen skyldes vores opvækst og den bevidstheds-industri, der er i vores samfund. Vi har fået 3 spaltninger i bevidstheden. JEG'et er flyttet op i hjernen. Og vi har fået 6 MIG'er i vores underbevidsthed (kroppen) - og de trækker i 6 forskellige retninger.

Al tankegang i dag er abstrakt. Det er idéer, analyser, forslag, visioner osv. Det knytter sig alt sammen til fortidens bevidsthed. Og det drejer sig om, hvad vi ikke længere skal - og så skal vi bare gøre det modsatte.

Der er nogle venstreorienterede grupper, som dyrker teorier fra tidligere tider, hvor man ikke havde disse spaltninger i bevidstheden. Og dem prøver man så at forstå med sin (nu) spaltede bevidsthed - hvorved disse teorier ændrer sig fra noget konkret til noget abstrakt. Det bliver til noget, som "kommer". Og indtil det sker, nøjes man med den nu abstrakte teori om, at "det kommer".

De 6 MIG'er er modtagende bevidsthed - her er ikke nogen handlende kraft. Men altså - alle handlingerne går ud på, at "nogen" andre skal gøre noget, men ingen ved hvad.

Vi (Grokraft-projektet) dyrker også fortidens tanker. Men vi fokuserer på det, der skabte forandringer i den kropslige, sociale og konkrete virkelighed - til et bedre og friere samfund. Vi vil nemlig gerne lære af fortidens erfaringer. Vi er faktisk ligeglad med alle teorierne. Vi koncentrerer os om, hvad vi skal gøre - hvilke konkrete handlinger, der skal ske.


Vi ved godt, at det ikke giver mening for en "normal" dansker i dag, fordi han eller hun har en totalt splittet bevidsthed, hvor JEG'et befinder sig i hjernen - og kun kan forholde sig til abstrakte tanker.

Men vi ved også, at man godt kan - og det er let at gennemføre - slippe sine spaltninger. Det er svært at gøre alene; men i vores fællesskab er det let. Her på hjemmeside er der en masse "anti-teori" eller "mod-teori" og "anti-propaganda". Det kan forhåbentlig hjælpe lidt. Men det er først, når man kropsligt ændrer sin bevidsthed, at man kan skifte fra det abstrakte til det konkrete. Og det gør vi i fællesskab.

På andre højskoler går handlingerne ud på, at du skal udvikle dig, så du passer til det system, som der er i samfundet i dag. På Grokraft Natur-højskole går handlingerne ud på, at vi skal udvikle samfundet, så det passer til os naturlige mennesker. Der er også den forskel, at man på andre højskoler skal betale temmelig meget, og at alt går ud på noget individuelt - mens vi på Grokraft Natur-højskole arbejder kollektivt og hjælper hinanden - både praktisk, økonomisk og med at dygtiggøre os.

Vi satser på, at alle både indgår i noget kollektivt - dér hvor man bor .... og at lokale kollektiver samarbejder med hinanden - og samarbejder med Grokraft Natur-højskole.


I det normale samfund i dag, handler alt om, at vi skal forstå og blive enige om noget. Det vestlige menneske i dag er nemlig en hjerne, der har en krop. På Grokraft Natur-højskole er vi kroppe, der har en hjerne. Og vi snakker om, hvad vi skal gøre.