Vi skal bruge jorden anderledes.

I Danmark har vi en jord, der egner sig til at dyrke masser af planter. 60 % af al jord er landsbrugs-jord. 80 % af den bruges til at dyrke foder. Danmark producerer kød til 50 millioner mennesker, så hovedparten går til eksport. Specielt under verdenskrigene blev Danmark rig, fordi vi solgte fødevarer til især Tyskland.

Efter 1920 begyndte man med at køre traktor – og der er siden kommet flere og flere maskiner – og færre og færre mennesker i landbruget. Tidligere var jorden fuld af rødder, hvoraf nogle gik ned til grundvandet, så der altid blev vandet fra neden af. Der var masser af biller, der gravede sprækker og gange 1½ meter ned i jorden, så der kom ilt ned til bakterierne – og kvælstof ned til særlige bakterier, som videregav kvælstoffet til planternes rødder. Bakterierne udskilte syre, som opløste ler og sand – og dannede en væske med alle grundstoffer, som planternes rødder sugede til sig – og blev super sunde og kunne modstå angreb fra svampe og insekter – sådan at man ikke behøvede bruge gift.

Men maskinerne trykkede jorden, så der nu kun er liv i de øverste 10 centimeter. Og i dag er man nødt til at gøde, vande og bruge gift. En plante kan vokse og sætte frø, hvis den bare har 20-25 af de vigtigste grundstoffer. Og kunstgødning i dag består mest af 3 grundstoffer – men planten indtager også lidt fra jorden. Det sandsynlige er, at det gift-industrielle landbrugs planter indeholder 25-35 grundstoffer. De alternative dyrkningsmetoder (biodynamik, økologi, permakultur, regenerativ dyrkning m.fl.) indeholder måske 30-50 grundstoffer. En sund plante skal indeholde 70-90 grundstoffer.

Den generelle udvikling for både traditionelt landbrug og de alternative er, at antallet af grundstoffer i planterne er faldet gennem de sidste 50 år. Fødevarerne smager dårligere og dårligere – og folk bliver mere og mere syge. Medicin industrien har tilsvarende haft en udvikling, sådan at folks forbrug af medicin er steget med over 1000 % de sidste 10 år.

Vi har haft den såkaldte ”lille istid”, hvor sommer temperaturen begyndte at falde i 1300-tallet. I 1600-tallet døde halvdelen af europæerne af sult – og man begyndte med kød-produktion. I slutningen af 1800-tallet steg temperaturen, og der kom en vegetar-bevægelse. Og efter 1920 er temperaturen oppe på niveau med 1300-tallet, så vi nu kan producere rigeligt med planter – og nu er der så kommet en veganer-bevægelse.

Men fordi planterne i dag kun indeholder alt for få grundstoffer, bliver vore kroppe aldrig mætte. Vi spiser mere og mere og bliver federe og federe. Og vi bliver også mere og mere syge.

Kød danner syre i blodet, så blodårerne ætses indvendigt. Der flyder derfor flager rundt i blodet, der kan sætte sig som blodpropper. Syre ætser også organer, muskler, sener og knogler. De fleste har konstanter smerter, når de er over 30 år gamle. Mange skal have kunstige hofter og knæ, når de er over 60 år. Men syren giver samme følelse som narkotikum. Man føler en særlig afslapning, når man har spist. Og hvis man holder op med at spise kød, tager det mindst 3 uger, inden abstinenserne hører op. Kød er årsag til langt de fleste sygdomme – og er den hyppigste årsag til dødsfald.

Overalt i verden er der en proces væk fra at spise kød – over til at spise planter. De 70 % af dansk jord, der nu bruges til at producere svindefoder, vil i de kommende år indskrænkes. Hvis al denne jord bruges til at producere plante-føde, kan Danmark producere mad til 200 millioner mennesker. Men rundt omkring i verden tænker flere og flere, at man skal være selvforsynende.

Så hvad skal vi i Danmark bruge den jord til (70 %), som tidligere blev brugt til svinefoder? EU har bestemt, at 30 % af al jord skal være ”vild natur”. Vi mener, at 10-20 % kan bruges til noget nyt og andet.

Igennem de sidste 30 år har unge menneske igen og igen ansøgt om dispensation fra landsbrugsloven, så de kunne lave en ”økologisk landsby” på landet, hvor de dyrkede egne grønsager mm. De har altid fået afslag. Der er så kommet mange ”økologiske landsbyfællesskaber” – ved at udvide eksisterende landsbyer. Det er kommunerne, der administrerer lovgivningen angående brug af jorden. De skal passe på naturen, grundvandet, brandsikkerhed, sundhed mm. Men man kan anke deres afgørelser til landbrugsministeriet.

I de senere år har mange både kommunale og statslige embedsmænd indset, at der er en udvikling i gang – og at der skal og vil ske forandringer i brugen af landsbrugsjorden. Og landsbrugsministeriet skrev for et par år siden på deres hjemmeside, at de godt ville give en ”forhåndsgodkendelse” til en ny brug af landsbrugsjord, hvis man overholdt 4 krav: 1) Der skal bo nogle på stedet. 2) Der skal være 100 % bio-diversitet. 3) Der skal være offentlig adgang. 4) Der skal være undervisning.

Det er helt de samme tanker, som vi har. Vi kalder vores projekt Grokraft. Det skal være en natur-højskole, men også et natur-kultur mødested. det er vort håb, at der opstår flere uafhængige og selvstændige, men tilsvarende projekter rundt om i Danmark. Vi opfordrer alle til at støtte Grokraft økonomisk. Så vil vi økonomisk støtte opstarten af andre lignende projekter.