Vi skal ændre vores bevidsthed

Tidligere i vores kultur voksede man op og levede i fællesskaber. Nu bor vi i kernefamilier eller som singler. Det naturlige for børn er at være sammen med andre børn. Vi ser det i andre kulturer og i poly-familier. Selv babyer hygger sig, når de er sammen med andre babyer. Der foregår ingen mobning. Alle leger sammen. De store hjælper de små.

I vores kultur græder de små. De lidt større protesterer og skriger. Mange børn skal have nervemedicin. En tredjedel af de unge græder sig i søvn. En fjerdedel fantaserer om selvmord. En femtedel skader sig selv kropsligt. Flere og flere unge går med kniv. Der sker ofte overfald – og nogle bliver myrdet.

Flere og flere får psykiske diagnoser. Forbruget af nervemedicin er steget med over 1000 % de sidste 10 år. De fleste er tilskuer til deres egent liv. De føler ikke et JEG – kun et MIG. Mange hader sig selv.

Når mennesker fra andre kulturer ser en vesterlændings ansigt, ser man en totalt splittet person. Det er som at se 4 mennesker – højre, venstre, oppe, nede. Én er angst. En anden er frustreret. En tredje er ængstelig. En fjerde aggressiv. Når en vesterlænding ser en anden vesterlænding, ser man en sammenhæng – og oplever en person, der er alsidig, opmærksom, analyserende og civiliseret.

Vi er produktet af en historisk udvikling. I 1400-tallet mente kirken, at Satan kunne besætte ens underliv. Og især kvinder var udsat. Derfor fangede man sådanne kvinder, torturerede dem, og brændte dem levende på bålet. 50.000 kvinder blev brændt sådan.

Der kom en revolution bevægelse, så man holdt op med det. Men der kom så en religiøs vækkelse, hvorefter kvinder ikke måtte deltage i samfundslivet. De skulle giftes med en mand, og han skulle mindst hver tredje uge slå det onde ud af hende. I England brugte man spanskrør. I Tyskland læderremme. I Danmark birkegrene. Hun skulle slås i enden, indtil hun græd ordentlig.

Helt op til 1960 var det normalt, at børns opdragelse blev fulgt af lussinger og endefuld. Hvis man ikke gjorde det, ville børnene blive onde som voksen.

Efter kultur-revolutionen i begyndelse af 1970’erne skulle børn og kvinder ikke længere slås. Vi har fået humanisme – kalder man det. Det går ud på, at børn i 1-2 års alderen skal lære at projicere underlivet udenfor JEG’et. Så bliver man civiliseret – og har forstand og følelser, men ikke nogen dyrisk bevidsthed. Den har de i andre kulturer, men ikke i vores.

Som 3-4 årig skal børnene lære at spalte bevidstheden, så højre og venstre hjernehalvdel holde adskilt. I den ene side skal barnet have et individualistisk JEG. Og i den anden side skal man have SAMFUNDET. Her er der ansat tusinder af embedsmænd, der laver love for, hvordan alle skal tænke og opføre sig.

Som 10-14 årig flytter JEG’et fra hjertet op i hjernen, så man bliver tilskuer til sin egen krop. Og som 16-18-årig fortrænger man det hele. Alting er nu bare bevidsthed. Og fordi alle har den samme struktur i bevidstheden, er den normal og selvfølgelig.

Problemet med denne bevidsthed er, at vi ikke er i stand til at ændre strukturen i samfundet og den måde, som vi bruger naturen på. For strukturen i samfundet og strukturen i bevidstheden er præcis den samme. Man kan ikke ændre den ene uden også at ændre den anden.

Politikerne kan godt se, at det er nødvendigt at lave nye love for at redde naturen, miljøet og kloden. Men de fastholder deres egen nuvæende bevidstheds-struktur. Lovene handler om at skabe udvikling i den rigtige retning. Men strukturen i lovene passer til den nuværende splittede bevisthed. Og sammenlagt medfører lovene, at den nuværende elendighed fortsætter. Der er dog en udvikling og en opvågning. Det foregår meget langsomt. Men flere og flere er klar over, at der er noget grundlæggende galt – og at vi skal ændre meget.

Og her er det, at Grokraft kommer ind i billedet. Vi skal mødes og opdage naturen i os selv. Og så skal vi i fællesskab udvikle os og skabe en fremtid, hvor vi ikke smadrer kloden – sådan som det ellers ser ud til.