Tilbage



Kærlighed
- af Tommy Falkeøje -


Hvad er der sket?

I vores kultur har der været en udvikling fra landsbyfællesskab - til biologisk stor-familie - til 3-generations-familie - til kernefamilie - og på det seneste også til singe-liv. Kirken, psykologerne, magthaverne og skuespillerne i filmene forsøger at bilde os ind, at kernefamilien er det eneste rigtige. Man mener, at mennesker i 1700-tallet var dyriske og kun havde en gruppebevidsthed - men at vi er blevet civiliserede, og at det gode liv handler om at være far, mor og børn.

Kvinderne er dog ret undertrykte og skal have maling i ansigtet, så de får et standard-udseende. Mange børn græder og skriger, mange unge fantaserer om selvmod, og mange voksne har angst og depressioner. Det er lykkedes magthaverne at gøre os til individualister, hvor mange af os føler os alene og ensomme. Det oprindelige og naturlige er fortrængt. Men det vil vi genoplive på GROKRAFT.



Parforhold

Det naturlige i landsbyfællesskaber er, at der opstår kærligheds-forhold, der typisk varer 1-5 år, hvorefter der opstår nogle nye kærligheds-forhold. Undervejs har man også lidt sex med andre. Her i Vesten, hvor fællesskaberne er ødelagt, og mennesker er blevet individualister med et JEG i den ene hjernehalvdel og andre i den anden - er idealet, at man skal giftes og leve sammen, til man dør. Det har medført prostitution, undertrykkelse og vold - og de fleste mord sker i parforholdet.

I nyere tid har nogen skiftet over til at have 2 kærester. Og så har man et 3-persons forhold. Det er meget mere behageligt end at være 2. Når man kun er 2, sker det let, at man ligesom befinder sig i hver sin grøft - bevidsthedsmæssigt i hver sin hjernehalvdel. Og så har man låst bevidstheden fast, så der ikke sker nogen udvikling. Men hvis man er 3, er der hele tiden en tredje, der ser problemerne og udfordringerne fra en tredje synsvinkel. Og så udvikler bevidstheden sig hele tiden.

I England er det normalt, at man har sådan en nummer 2-kæreste. Man snakker dog ikke om det, og nummer 2-kæreste kommer ikke på besøg og snakker med nummer 1-kæreste. I Frankrig snakker man mere frit om det. Og her kommer nummer 2-kæreste ind imellem på besøg, sådan at nummer 1-kæreste og nummer 2-kæreste lærer hianden at kende.

I Danmark, hvor de fleste er totalt stivnet i en polariseret bevidsthed med et JEG i den ene hjernehalvdel og en kæreste i den anden hjernehalvdel - er en tredje kæreste et problem, for vedkommende passer ikke til, at man kun har to stivende og adskilte bevidstheder.

Hvis man så alligevel har sex med en tredje, opstår der jalousi på den dårlige måde. Og så er man "utro" og har bedraget sin kæreste, som så føler sig svigtet og forladt.



Polyamory

Her i Vesten var det bøsserne i 1970'erne, der skiftede fra kun at have én kæreste til at have sex med sine venner.

Det har så bredt sig til andre - og har fået navnet polyamory - altså at have et kærligheds-forhold til mere end ét andet menneske.

De fleste af disse polyamory forhold består af 3 personer. Når man kun er 2, bliver det hurtigt til, at man bruger sine to hjernehalvdele til sig selv i den ene hjernehalvdel - og sin kæreste i den anden hjernehalvdel. Og det medfører lidt efter lidt, at man låser forholdet inde i et stivnet mønster, så de kærlige følelser lidt efter lidt forsvinder. Men når man er 3 personer, bliver det meget lettere. Der er hele tiden en tredje person til at sørge for, at bevidstheden ikke stivner.

Der er dog også kommet forhold med 4-5 personer. Og der er lavet en undersøgelse i USA om disse gruppefamilier. Det fremgår heraf, at de fleste har dannet sådan en familie for børnenes skyld, fordi børnene har det MEGET bedre med flere voksne - end kun med 2.

Hvis man tager til andre kulturer, hvor man lever i landsbyfællesskaber, viser det sig, at børnene har det MEGET bedre end hos os i Vesten. Her viser det sig også, at børnene gensidigt socialiserer hinanden, og at der derfor ikke foregår nogen "opdragelse", sådan som vi kender det i Vesten.



Landsbyfællesskab

Oprindelig boede man i landsbyfællesskaber. De unge var én fælles arbejdsstyrke. Markerne var fælles. De unge skiftede ofte kærester. Der var seksuelle lege og fester. De voksne fik mere faste kærester. Alle havde indflydelse på, hvad der skulle ske. Men adelen bekæmpede disse landsbyfællesskaber. Og de gik langsomt i opløsning. I stedet for fælles marker, fik hver gård deres egne markstykker. Og de gamle mænd sad nu i en rundskreds og besluttede alt.

Man flyttede væk og fik sin egen gård og jord. Den biologiske famile fik flere gårde. Og på hver gård var der én mand, der skulle giftes med én kvinde, og de var så husbond og husmor. De andre blev malkepiger og staldkarle. Den gifte kvinde skulle gerne få børn. Hvis en af de andre kvinder fik børn, var barnet født udenfor ægteskabet - og så blev kvinden udstødt.

Efterhånden skiftede det til, at man fik 3-generations-familier, som så ejede et par gårde. Og det skiftede senere til kernefamiler, hvor der var én mand og én kvinde. I starten havde man også en aftægts-bolig, hvor bedsteforældrene kunne bo. Men endnu senere kom de på plejehjem.

Mænd og kvinder i kernefamilierne sled hinanden psykisk ned. Og flere og flere er nu singler. Man overlever psykisk ved at sende børnene i børnehave. Men børnene lider. De kæmper og skriger som 3-årige. De er nødt til at fortrænge dele af deres bevidsthed. En tredjedel af de unge græder sig i søvn hver aften. En fjerdedel fantaserer om selvmord. En femtedel skader sig selv kropsligt.

Men nu er mange begyndt at tænke på, om vi ikke skal flytte i landsbyfællesskab. De fleste bevarer deres spaltninger i bevidstheden, så de kun kan være 2, hvor man selv er i den ene hjernehalvdel og ens kæreste er i den anden. Og så magter man kun at bo i et såkaldt bo-fællesskab, hvor det er et fælles hus og fællesspisning, og hvor man kan holde sin kæreste ud nogle år, hvorefter den ene bliver nødt til at flytte væk.



Kinesiske symboler

I det følgende viser vi nogle kinesiske symboler, der er 2-3000 år gamle. Det handler om hoved, bryst og underliv. Hvis der er høj elektrisk ladning på overfladen, er der brugt rød farve. Hvis der er lav ladning, er der brugt gul farve. Energimønstret overføres til hjernen via nervetrådene, så der i hjernen opstår en tilsvarende struktur i bevidstheden. Og det viser sig, at selve strukturen udgør en væsentlig del af bevidstheden.



Kroppens energimønstre

Den primære energi og bevidsthed vedrørende kærlighed knytter sig til dette energimønster, hvor der er en høj ladning i brystet omgivet af lave ladninger i hoved og underliv. Det giver en slags kærlighed til sig selv.


Så kan man polarisere sig - og føle sig selv i for eksempel venstre side - og projicere højre side ud på et andet menneske - og her opleve dette andet menneske. I dette tilfælde bliver det i bedste fald en "platonisk" kærlighed, fordi dette menneske har et energimønster med 2 høje ladninger, der er adskilte (hoved og underliv). Og det giver i hjernen 2 bevidstheds-poler, så vedkommende hele tiden analyserer.


I dette tilfælde er der kun én pol i hjernen. Det "spirituelle legeme" i bryst og underliv giver impulsen til hjernen - og vedkommende oplever så sig selv som en relation til omgivelserne og andre mennesker. Mange par har dette som en væsentlig del af deres kærlighed.


Her polarisere man sig, så man selv føler kærlighed - og har fokus på det seksuelle hos partneren. Det fungerer fint for nogle parforhold.


Her er begge parter i kærligheds-følelsen. Man mærker hinanden i hjertet. Følelsen kan bruges i et parforhold - men også mellem forældre og børn m.fl.


Det er som at elske en munk. Der er megen fred og kosmisk kærlighed - men der er ingen tanker, følser eller krop.


Her har partneren hele tiden koblet følelsene sammen med sex.


Man er selv i følelsen - og partneren kobler følelser og tanker - og snakker uafbrudt hele tiden.


Partneren oplever kun sig selv - men bruger gerne andre.


Ideelt vil de fleste gerne udfolde flere af disse energimønstre sammen med partneren; men som oftest bliver det kun til ét eller et par af dem. Derfor opstår en trang til at have forskellig slags kærlighed med flere end ens kæreste. Det fungerer helt fint, hvis man snakker med sin kæreste om det. Ellers giver det jalousi - og ødelægger kærligheden.


Kultur-mønstre

Der er i tidens løb opstået store kulturer, hvor magthaverne har formået at ensrette folk, så alle tænker ens - og retter sig ind efter magthaverne.


Her er det europæiske energi- og bevidsthedsmønster, som der også er hos demokraterne i USA. Manden identificerer sig med højre side, hvor der er høj ladning i underliv og hoved - og oppe i hjernen har han to bevidstheds-poler, så han hele tiden har en analyserende bevidsthed. Kvinden identificerer sig med venstre side, hvor der er høj ladning i brystet - og oppe i hovedet er der én bevidsthedspol, sådan at alt hænger sammen i et slags kaos.

Seksuelt skal manden have en fantasi i hovedet, mens han har sex - ellers får han slap penis. Kvinden skal mest af alt føle kærlighed. Den korte version er så, at mænd skal have sex, og kvinder skal have kærlighed.


Her er det arabiske energi- og bevidsthedsmønster. Man skal især lægge mærke til højre side, hvor der er en slags overvægt af åndelig energi og bevidsthed - altså den gule farve. Manden identificerer sig med denne side, og bevidstheden handler om, at det fysiske menneske (underliv) er en del af et åndeligt fællesskab, som dels består af familien og dels af stammen. Kvinden identificerer sig med venstre side, hvor hun (bryst og hoved) er en overbygning på det guddommelige (Allah).

Kropsligt er manden primært sexuel - og det er i mange lande sådan, at han har 2-4 koner. Hos kvinden er tanker og følelser altid koblet sammen. Hvis hun snakker med fremmede mænd, udstråler hun kærlighed - og så tror manden måske, at hun gerne vil have sex med ham - og derfor skal hun tildække sig - eller en mand skal følge hende, når hun færdes offentligt. Hun har ingen muskelspændinger mellem bryst og hoved - og derfor ikke spændinger i halsen, sådan som en europæer har det. Derfor er oral sex (pik i mund) ret normalt.


Her er det energi- og bevidsthedsmønster, som Republikanerne har i USA. Ligesom i den arabiske kultur er det Gud (hoved) der styrer - men ikke alt. Manden skal bare følelsesmæssigt (bryst) udfolde sig frit - og så tro på, at Gud klarer eventuelle problemer. Kvinden har ingen kropslig eller følelsesmæssig energi. Hun skal bare følge manden. Hvis han overskrider hendes grænser, kan hun dog blive hysterisk og skrige.

På amerikanske universiteter er det ofte sådan, at demokratiske mænd hellere vil have sex med republikanske kvinder, fordi de bare følger manden, hvorimod en demokratisk kvinde er mere besværlig, for så skal den følelsesmæsige forbindelse også være der.


Hvis man frigør sig fra kultur-mønstrene, kan der opstå helt andre seksuelle mønstre. Hvis mand og kvinde indtager det samme energimønster, "smelter" man følelsesmæsssigt og bevidstheds- mæssigt sammen. Man kan så udføre den op- rindelige tantra, hvor man med de 4 energimønstre med høj ladning i underlivet oplirer hinanden mere og mere. Men i stedet for at få orgasme, skifter man så over til de 4 energimønstre med lav ladning i underlivet, hvor man så aflirer mere og mere. Og så kan man tage adskillige runder.

Man kan også nøjes med opliring i de 4 med høj ladning i underlivet - indtil man får en "total-orgasme", hvor kroppen ligger og svinger af sig selv i 10-15 minutter. Eller bare være i de 4 med lav ladning i underlivet, hvor man så bare er kærester.

Men man kan også indtage nogle energimønstre, hvor man dyrker BDSM (bondage, dominans, sadisme, masochisme).

Det kan f.eks. være dette mønster, hvor manden opfører sig kropsligt hæmningsløst, og kvinder finder sig i det - men reagerer med hæmningsløse følelsesudbrud.


Eller dette mønster, hvor manden er i sin fantasi og samtidig føler sex - og hvor kvinden er en slags tilskuer til sig selv. Så kan han f.eks. sige: "Kom nu luder, du skal bolles" - og så griner begge.


Det kan være alle slags kombinationer af smæk, ydmygelse, underkastelse, dominans, kys, kærlighed, omfavnelse mm. Det vigtigste er, at det skal være godt for begge parter. Det har intet med vold at gøre, men er en leg med følelser.

Det oprindelige og naturlige er, at man ikke er stivnet i et eller et par energimønstre, men skifter rundt mellem alle kombinationerne.


Biologiske rytmer


I gamle dage gik man ikke med ur. Vores indre biologiske ur har "timer" på 90 minutter. Og man kan mærke det - med en præcition på plus-minus 10-15 minutter.

På Grokraft er vi nogle, der også har droppet at gå med ur - og vi stræber derfor efter, at dagsprogrammet retter sig ind efter de biologiske rytmer:

Første time

 6:00- 7:30

Anden time

 7:30- 9:00

Tredje time

 9:00-10:30

Fjerde time

10:30-12:00

Femte time

12:00-13:30

Sjette time

13:30-15:00

Syvende time

15:00-16:30

Ottende time

16:30-18:00

Niende time

18:00-19:30

Tiende time

19:30-21:00


Man har også rytmerne om natten. Her har man en dyb søvn på 80 minutter og en let drømme-søvn på 10 minutter. Under drømme-søvnen bevæger øjnene sig fra side til side, selv om de er lukkede.

Mænd
En mand har også rejsning af penis i de 10 minutters drømme-søvn.

Om dagen har manden også seksuel lyst i 10 minutter for hver "time". Man arbejder i 80 minutter - og har seksuelle lyster og fantasier i 10 minutter. I USA er der virksomheder, hvor en mandlig kontor-arbejder skal have sit eget kontor, og hvor manden så arbejder i 80 minutter - hvorefter han skifter over til en porno hjemmeside og sidder og ornanere i 10 minutter, inden han fortsætter arbejdet. Man har lavet "undersøgelser", der viser, at sådan en opførsel medfører, at en mand samlet set mere "effektiv" rent arbejdsmæsssigt, end hvis han "arbejder" hele tiden.

Nogle kvinder siger ofte, at mænd hele tiden tænker på sex. Men det er ikke rigtigt. Det er kun 10 minutter hver "time" (90 minutter).

For manden opstår den seksuelle lyst som et lyn fra en klar himmel. Der skal lir med det samme - ikke nogen langsom opvarmning. Og efter 10 minutter forsvinder den seksuelle lyst lige så pludselig og hurtig.

Psykologen Sigmund Freud (1856-1939) skrev, at man kunne "sublimere" sin seksualitet - altså udskyde den eller undertrykke den. Og hvis en mand er i gang med noget nødvendigt eller interessant arbejde, gør han det. Men i vores kultur, hvor kirken traditionelt har ment, at sex er syndigt - og at man skal afholde sig fra det, foregår der også en kulturel sublimering. Så ophober der sig et pres i mandens testikler - og så er der prostitution, krænkelser, vold mm.

Hos mange vestlige mænd er der et indespærret pres, og når de ser en kvinde, får de trang til at gøre noget. En mand kan godt styre det på en god måde, så han nøjes med at smile - og glæde sig over, at han har sådanne lyster. Og så kan han sublimere sig selv - og udskyde sin seksualitet, til han er alene og onanerer - eller er sammen med en kæreste.

Andre mænd ligger under for vores kulturs normer, hvor mænd traditionelt har undertrykt kvinder - og de tror, at der er i orden at gramse på en kvinde eller sige noget frækt. Det er ikke i orden. Og hvis vi ser det, skal vi gribe ind og irettesætte manden. Den slags seksuel chikane vil vi ikke finde os i.

Kvinder har ikke altid været undertrykte. Et skrift fra 1400-tallet fortæller, at der i en by var en mand, der ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt over for kvinder. Og så var der en gruppe kvinder, der hev tøjet af ham, bandt en snor rundt om hans nosser - og trak ham gennem byerns gader, mens de råbte forskellige slagord. Det virkede.

Det er først i 1800-tallet, hvor landsbyfællesskabet var smadret, at der kom en egentlig kvinde-undertrykkelse. Kvinder måtte ikke længere mødes. En kvinde var en mands ejendom. Hun skulle passe børn og lave mad. Og hun skulle have en kraftig endefuld mindst hver tredje uge; ellers opførte hun sig ikke ordentligt.

I dag er der opnået en delvis kvinde-frigørelse. Og for nylig - med ME TOO bevægelsen - er kvinde-undertrykkende mænd hængt ud på Internettet. Og jo det virker.

Men der er behov for langt mere oplysning om kønnenes seksualitet. Det er ikke nok, et mænd bare får at vide, at de ikke må gramse eller være dominerende. De skal lære noget om sig selv, så de kan udfolde sig frit med de seksuelle energier, som de har - men også lære, hvordan de skal gøre det, så de ikke undertrykker andre.

Man kan kun lære det her, hvis man kan koble underlivets bevidsthed med hovedets bevidsthed. Men det vigtigste i den europæiske børneopdragelse er netop at projicere underlivet udenfor JEG'et. Så er underlivet ikke noget, som man ER, men noget som man HAR.

Herefter er man ikke længere dyrisk. Man er blevet civiliseret. Og det er os civiliserede mennesker i Vesten, der så skal styre alle andre mennesker på denne klode - mener man. Så længe vi opretholder denne børneopdragelse og denne form for civilisation, vil der altid være undertrykkelse.


Kvinder
I landsbyfællesskaberne i gamle dage havde alle kvinderne menstruation ved fuldmåne, og så kunne man have sex mere frit. Ved nymåne skulle man kun have sex, hvis kvinden skulle gøres gravid. I frie kulturer har kvinder seksuel lyst både ved menstruation og ved æg-løsning. I vores kultur - med mange mukelspændinger i underlivet - har de fleste kvinder seksuel lyst ved æg-løsning, og smerter ved menstruation.

I frie kulturer smutter et forster let ud af livmoderen. I vores kultur skal kvinden presse, og det gør ondt.

En kvinde har selvfølgelig samme biologiske rytme som manden. I hver "time" (90 minutter) får manden et pres i testiklerne i 10 minutter, mens der produceres sperm. Men en kvinde får ikke noget pres.

I vores kultur med masser af psykisk undertrykkelse, følger vi jo ikke bestemte rytmer. Men det er godt at kende til dem. En kvinde kan få det meget lettere, hvis hun forstår en mands indre rytmer. Hver "time" vil han i 10 minutter opføre sig lidt seksuelt - og så kan man trække på smilebåndet og lade ham lege med det. Det er befriende, at man ikke gør det til et problem, men opfatter det som noget naturligt og sjovt.

En mand skal selvfølgelig ikke gøre noget med kvinden, med mindre hun åbner sig for det. Og hun skal vide, at det er overstået på 10 minutter, hvorefter mandens lyst forsvinder.

Ligesom en kvinde skal lære noget om en mands seksualitet og samarbejde med den - skal en mand også lære noget om en kvindes seksualitet og samarbejde med den.

En kvinde vil gerne have sex engang imellem. Det skal starte langsomt. Der skal være en opvarmning. Et "forspil", hvor kvindens kropslige lyst vækkes. Måske er den allerede opvakt, så hun er parat til sex med manden. Men i de fleste tilfælde er det er langsom proces.

I vores kultur, hvor underliv, bryst og hoved er adskilte med muskelspændinger - og hvor der er tilsvarende bevidsthedsmæsssige spaltninger, kan man have sex, hvor det kun er underlivet, der er aktiv.

Den gode kærlighed handler om at forene underliv, bryst og hoved - både kropsligt og bevidsthedsmæssigt.

Og fordi der er forskellige biologiske processer i en en mande-krop og en kvinde-krop, kan det blive en leg, der er befriende. Men det kan også blive et socialt spil, hvor man i det lange løb ikke gider mere.