Der har altid været nogle, der producerede noget og solgte det; men de er ikke kapitalister. Så er der nogle, der har mange penge, og som giver penge til en virksomhed - mod at de får penge tilbage på et senere tidspunkt - årligt. For eksempel udsteder en virksomhed aktier. Det er nogle papirer med en masse tekst på. Og så kan andre købe sådan en aktie - og hermed overføre penge til virksomheden. Og hver år skal virksomheden så fordele overskuddet til dem, der har købt aktier i virksomheden.

Måske har en kapitalist købt en aktie i en virksomhed for 100.000 kr. Og hvert år udbetaler virksomheden "udbytte" til aktionærerne. Og det er måske 20.000 kr. til hver af dem, der har købt en aktie. Efter 5 år har aktie-ejeren får sine 100.000 kr. tilbage. Men ud i al fremtid bliver han ved med at få udbytter - altså (måske) 20.000 kr. hvert år. Så køber han en ny aktie for (måske igen) 100.000 kr. Og den nye aktie giver (måske) også et udbytte hvert år på 20.000 kr. Så nu får han samlet 40.000 kroner hvert år. Efter 2½ år har han igen fået 100.000 kroner tilbage - og så køber han en ny aktie til (måske 100.000 kroner). Nu får han hvert år 60.000 kr. tilbage. Efter små 2 år køber han en ny aktie ..... og nu får han 80.000 kr. tilbage hvert år. Det fortsætter. Næste år får han 100.000 kr. Nu køber han nye aktier hvert år. Inden der er gået 10 år, er han millionær - uden at røre en finger.

Hvert år opstår der virksomheder, der producerer krigs-materiel - og her kan man få dobbelt så meget tilbage. Man køber en aktie til 100.000 kr. - og hver år får man så 40.000 kr. tilbage. Det er vejen frem, hvis man vil blive milliardær. Og dem er der kommet flere og flere af gennem de sidste 30-40 år.

Både teoretisk og i praksis kan alt det her kun lade sig gøre, hvis der er en vækst i produktionen. Der skal hele tiden produceres mere og mere. Der er hele tiden brug for flere og flere råvarer. I de sidste 30-40 år er der sket en stadig større udplyndring af de fattige lande.

Politikerne her i Vesten er glade for denne vækst. For så betales der mere og mere i skat, som politikerne så kan bruge. Og det generelle er, at politikerne beviljer mere i løn til sig selv - så de også bliver rigere og rigere.

Arbejderne har i årenes løb fået lønforhøjelse, der svarer til inflationen. Men købe- kraften af lønnen er forblevet den samme. Ganske vist er der kommet mere og mere isenkram - og flere og flere plastik dippedutter. Og det er også blevet billigere at tage på rejse i de fattige lande. Her er den fattigste tredjedel af befolkningen blevet mere og mere fattig år for år.

I stedet for at samfundet forsørger pensionister og gamle, er alle tvunget til at få en pensions-opsparing. Og så er der nogle pensions-kasser, der investerer i aktier, så de også bliver rigere og rigere hvert år. For at gøre det mere demokratisk har nogle pensions-kasser giver mulighed for, at den enkelte lønmodtager selv kan bestemmme hvilke aktier, som hans penge skal bruges til at købe. Så nu er han også kapitalist.

Der er ganske vist konstante krige i de fattige lande, fordi den fattige del af befolkningen her ikke vil finde sig i udplyndringen. Men set fra kapitalisternes synsviklen giver det bare endnu mere udbytte.

Der er en teori blandt nogle socialistiske grupper om, at kapitalismen før eller siden bryder sammen. Og så tror man, at kapitalismen forsvinder - og at vi får socialisme i stedet for. Men sagen er, at kapitalismen faktisk nu er i et stort konstant sammen- brud. Men så griber politikerne konstant ind - og redder det økonomiske system.

Derfor mener de nuværende magthavere, at kapitalismen vil fortsætte i al evighed.

De kapitalistiske landes regeringer har i de sidste mange år (efter Anden Verdenskrig) lavet flere og flere "internationale" organisationer - med regler for, hvordan alt og alting skal reguleres.

Den mest kendte organisation er De Forenede Nationer (FN). Formålet med organisationen er at undgå krig - og man har inviteret ikke-kapitalistiske nationer til at være med. Der er dog flere lande, hvor flertallet af befolkningen mener, at FN er et vestligt propaganda-kontor. Under FN er der nogle andre organisationer - for eksempel Den Internationale Valutafon, som er med til at fastholde Vestens økonomiske overherredømme. Uden for FN er der World Trade Organisation (WTO), som også forsøger at fastholde det vestlige handels-system.

Alle organisationerne har skabt et sæt regler for alting, så den nuværende verdens- orden fastholdes, som den er. Disse regler muliggør korruption, kriminelle bander og udplyndring af fattige lande. Men de giver også en stabilitet, så man trygt kan fortsætte med det, som man gør.

På det seneste er der flere og flere politikere, som er begyndt at tage afstand fra disse regler - og i stedet indføre noget, som de finder mere retfærdigt. Men de bliver så kritiseret af andre, som synes, at det er forkert, at man ikke retter sig efter de gældende regler.