Tilbage



Oprør i 70'erne

Hvordan sejrer visdom?   -   Hvad skal vi?   -   Tommy Falkeøje fortæller.



1. Bevidstheds-struktur (2:41)
Her i Europa har vi en bestemt bevidstheds-struktur. Vi opdrager alle børn til at indtage den. Og vi mener bare, at det er en selvfølgelig og naturlig opdragelse - og at det ikke kan være anderledes. Vi ved godt, at mennesker i andre kulturer har andre tankemønstre - og at det skyldes, at de opdrager deres børn anderledes end os. Det er, fordi de har haft en anden historisk udvikling end os - tænker vi. Og det er sikkert rigtigt. Men det skyldes også, at man i hver kultur har knyttet sig kropsligt til et bestemt energimønster, som giver en bestemt bevidstheds-struktur.

 
 

2. Kroppens energimønstre (4:22)
De forskellige kulturers bevidstheder knytter sig ikke kun til historiske og sociale erfaringer. Det viser sig, at mennesker altid indtager et kropsligt energimønster. Det består af elektrisk ladning på kroppens overflade - og der kan være forskellige ladninger i hoved, bryst og underliv samt i højre og venstre side. Energimønstret overføres via nervetrådene til hjernen, hvor der opstår det samme ladningmønster - og giver dermed strukturen i bevidstheden.

 
 

3. Romer riget (1:10)
Romerne overtog den græske bevidstheds-struktur, hvormed man får 2 poler i hjernen. I den ene (hoved) har man sit JEG eller samfundets ledelse - og i den anden (underliv) har man folket, som man vil styre og kontrollere. Og romerne fik en meget stor hær, som forsøgte at besætte hele datidens "verden". Så forestillede de sig, at der kom fred, fordi ingen kunne sætte sig op mod deres hær. Men der kom det modsatte: en masse oprør.

 
 

4. Jesus bevægelserne (1:51)
Der kom mange oprør mod romerne, som jo havde overtaget dan gamle græske bevidsthed. Og mange jøder tog afstand fra denne bevidsthed, der handler om at styre og kontrollere andre. Men så kom der kamel karavaner fra Indien til Jerusalem og herfra gik de videre nordpå til Grækenland og sydpå til Afrika. Det medførte et kultur-sammenstød mellem jøder og indere. Jesus kombinerede den jødiske bevidsthed med den indiske bevidsthed, som ikke var én, men flere forskellige bevidstheder fordelt på forskellige kaster.

 
 

5. Guds rige på Jorden (2:02)
Jesus tog afstand fra det indiske kastevæsen, hvor hver kaste havde sin egen bevidsthed, så dem i den enkelte kaste var dygtige til "noget", mens mennesker i en anden kaste var dygtige til noget "andet" osv. Han mente, at man bare skulle lære de forskellige bevidstheder at kende. Og når man så havde lært det, kunne man ALT. Så skulle der ikke være en "arbejdsdeling" mellem kaster. Så skulle man bare være et stort fællesskab, hvor alle var lige. Det var det oprindelige og naturlige. Og når man havde opnået det, havde man skabt Guds rige på Jorden.

 
 

6. Hvordan skifte bevidsthed? (2:49)
Jesus havde to måder. Den ene er, at man bare skal opføre sig som et lille barn. Børn skifter nemlig energimønster meget ofte - og skifter rundt mellem alle mulige. Det er opdragelsen, der gør, at børnene lidt efter lidt stivner i et bestemt energimønster - og tilhørende bevidstheds-struktur. Den anden måde er, at man skal lade være med at prøve at forstå andre energimønstre og bevidsthedsstrukturer end det, som man er stagneret i. For sålænge man er stagneret i sådan et bestemt mønster, kan man kun forstå præcis de bevidstheder, som passer til det mønster. Man skal tillade sig KROPSLIGT at indtage et andet mønster - og så opstår der en anden bevidstheds-struktur - og så får man en AHA-oplevelse - og først så får man en forståelse for den nye bevidsthed.

 
 

7. Du skal leve, om end du dør (1:07)
Første gang man skifter energimønster, kan man få en oplevelse af, at ens JEG dør. Men så viser det sig altid, at man bare er havnet i et andet energimønster, hvor der også opstår et JEG. Det har bare en anden struktur.

 
 

8. Kollektiv bevidsthed (6:09)
En kollektiv bevidsthed handler om, at man skifter rundt mellem en række forskellige energimønstre og tilhørende bevidstheds-strukturer. Nogle gange indtager alle den samme bevidstheds-struktur. Andre gange supplerer man hinanden, ved at de enkelte personer indtager forskellige bevidstheds-strukturer. Hver bevidstheds-struktur egner sig til et kollektivt fællesskab - men kun, hvis man på skift indtager alle bevidstheds-strukturerne. Hvis man undlader én (eller flere) af dem, opstår der et socialt problem, der ødelægger fællesskabet.

 
 

9. Nogle stivnede kultur-mønstre (5:32)
Der er nogle kulturer, hvor man har modsatte energimønstre i højre og venstre krops side - og tilsvarende mellem de to hjernehalvdele. Det har giver oplevelse af visdom. Man har indset noget - og kan med sine to bevistheder opleve det gode og det dårlige. Problemet er så bare, at man holder sig til det gode - og projicerer det dårlige ud på andre mennesker end sig selv.

 
 

10. Måne rytme (1:54)
I kinesiske landsbyer har man gennem flere hundrede år gennemført en måne-rytme, hvor man hver måned gør noget i fællesskab. I løbet af måneden kommer man igennem alle de 8 grundlæggende energimønstre og deres bevidstheder.

 
 

11. Teori og praksis (1:52)
Mao kombinerede den kinesiske tankegang med den europæiske. Man skal fortsætte med den kinesiske, hvor man gennemfører runder gennem energimønstrene. Men så skal man standse op i det energimønster og den bevidsthed, som er den europæiske (gammel græsk). Og her gennemfører man så en analyse, lærer af erfaringen fra runden og laver en forbedret teori for næste runde.

 
 

12. Den kinesiske stat (3:21)
Man foretager runder, der hver er på 20 år. De første 5 år handler om at lægge planer og få alle med. De næste 5 år om at udføre det konsekvent. Så 5 år med at få det sociale til at fungere. Og de sidste 5 år om at evaluere og lægge det bag sig - og så åbne sig for en ny 20-årig runde.

 
 

13. Visdom (1:07)
Der er tradition for, at politikerne i Kina engang imellem standser op - og "lytter" til gamle erfarne vismænd, der kan overskue den langsigtede udvikling. Hvis jeg nu skal være vismand, vil jeg give det råd, at de ikke bare hvert 20'ende år skal standse op og lægge planer for staten, men at de (10 år forskudt) også standser op hvert 20'ende år og har fokus på det enkelte menneske og dets følelser. Det kan for eksempel foregå som en national festival, hvor alle snakker om at være menneske. Første sådan arrangement bør så finde sted på et tidspunkt omkring år 2030 (plus/minus).

 



- fortsættelse følger -