Tilbage



Kvinde-Mand

Hvis man læser i de aller-første skrifter fra omkring år 1500 før 0, er det tydeligt, at kvinder var ligestillet med mænd. Nogle forskere mener ligefrem, at der dengang var matriarkat, fordi kvinder også dannede kvindefællesskaber.

I det centrale Europa i byerne i 1400-tallet var der lokale fællesskaber. Og kvinderne heri udgjorde en kvindegruppe. Et skrift fra dengang fortæller om en mand, som var grov overfor kvinder. Men den lokale kvindegruppe fangede ham, tog tøjet af ham, bandt en snor om hans nosser og trak ham rundt i byen, mens de råbte ad ham.

Kirken begyndte så at mene, at der ikke kun var Gud, men også Satan. Og han kunne besætte et menneskes underliv. Sex var derfor syndigt. Man skulle giftes, og så måtte man godt have sex med sin ægtefælle - for at sætte børn i verden.

Siden hen er kvinder blevet undertrykt mere og mere. I 1500-1700-tallet brændte man 40-50.000 kvinder levende på bålet, fordi de ikke magtede at hæve sin bevidsthed op over underlivet. Disse hekse-afbrændinger holdt man op med i slutningen af 1700-tallet. Men i 1800-tallet skulle en kvinde slås i enden mindst hver tredje uge. I England brugte man spanskrør. I Tyskland brugte man læderremme. Og i Danmark brugte man birkegrene.

Nu er der kommet en frigørelse. Kvinder har ret til at deltage i samfundslivet, hvis de bare opfører sig i overensstemmelse med patriarkalsk tankegang. Hvis de vil have anerkendelse, skal de dog male ansigtet hver dag, så de ligner er idealkvinde. Så kan mænd se hende som et objekt, fordi hendes indre er skjult bag masken.

Ind imellem er der dog vold mod nogle kvinder. Og det gør, at kvinder har en selvundertrykkelse, så de indretter sig efter andre.




Efter 70'ernes kvindeoprør var der nogle år, hvor der var kvindegrupper, der anvendte de kvindelige energimønstres bevidstheder, hvor man var meget mere social - og hvor man ikke behøvede at forsvare, hvad man sagde og gjorde. Men der kom hurtigt nogle venstreorienterede "revolutionære" kvinder, der argumenterede for, at der ikke fandtes nogen kvindebevidsthed. Kvinder havde måske lidt andre interesser end mænd. Men deres bevidsthed var ikke anderledes end mænds.


Der eksisterede kun én slags bevidsthed - mente disse "revolutionære" kvinder. Det mener (alle) de venstre- orienterede stadig.


I dag er der kommet mange kvinder ud på arbejdsmarkedset, hvor de har fået jobs, som kun mænd havde tidligere. Disse kvinder mener, at de er frigjorte. Men deres bevidsthed er præcis sådan, som mænds bevidsthed var i 1950'erne. Det gjorde man oprør mod i 70'erne. Men nu er vi tilbage til den gamle patriarkalske bevidsthed.

Hvis vi skal skabe et socialt fællesskab - hvor det ikke bare er hjerner, der argumenterer mod hinanden - har vi behov for, at der igen kommer en kvinde- frigørelse, sådan som det skete i 70'erne.

De mest "revolutionære" socialister mener ikke, der er behov for en særlig kvinde-kamp. Der er brug for klasse-kamp, hvor alle i arbejderklassen får det bedre. Og det får man, når der er lavet revolution, og arbejderklassen sidder på magten. Man skal ikke skifte bevidstheds-struktur; der er kun én bevidstheds-struktur - mener de.



Uanset køn accepterer vi på Grokraft ingen form for fysisk eller psykisk vold - eller nogen nedværdigelse eller selvhævdelse på andres bekostning.

Vi har nul-tolerence. Og vi griber ind straks og direkte, hvis vi oplever noget.

Vi ved, at der er en hundrede-årig tradition for, at mænd misbruger og latterliggør kvinder - både når mænd er sammen med kvinder - og når mænd er sammen med hinanden og fortæller nedgørende vittigheder om kvinder. Det tager vi afstand fra.

Vi ved også, at der på langt de fleste arbejdspladser er en mandekultur, hvor kvinder behandles som mindreværdige. Det sker ikke på Grokraft. Den almindelige "brug" af mennesker som "arbejdskraft" - tager vi også afstand fra.

Det er hele vores kultur, der skal ændres. Og Grokraft er som en slags åndelig livmoder, hvor man kan blive genfødt. Og vi er også en slags mental oase, hvor man kan opleve, hvordan man skal opføre sig.

Hos os giver man kun knus, hvis det er tydeligt, at begge parter ønsker det. Det er på mode, at man først spørger, men gør det, inden "den anden" kan sige ja eller nej. Hos os holder vi afstand, indtil man får et tydeligt ja.

Hos os kommer der også folk fra andre kulturer, hvor man ikke giver knus - og heller ikke giver hånd. I alle tilfælde holder man afstand, indtil begge parter kan se, hvad der er rart for begge parter.

Vi gramser ikke på andre. Og vi flirter ikke. Hvis man vil noget kropsligt med et andet menneske, skal man sige det i klart sporg. Hvis vedkommende så også siger, at han/hun gerne vil det - kan man gøre det - ellers ikke.

Belært af erfaringer fra andre projekter vil vi udpege en eller et par kvinder, som skal fungere som en slags klagekontor, som andre kvinder kan henvende sig til. Formålet er at sikre, at vi får en seksual-kultur, hvor der er ligeværdighed mellem mænd og kvinder, og hvor ingen unge udnyttes af ældre og mere erfarne.