I det vilde Vest i Amerika i 1800-tallet var der nogle revolver- mænd, som ind imellem skød andre - men som aldrig selv blev skudt. De havde lært at skyde.

Man skal lære at bruge tommelfingeren og de 3 mindste fingre til at gribe og holde revolveren - og imens er der ingen bevægelse i pegefingeren. Så skal man spænde op i alle muskler i hånd, arm og skulder - samt presse hånd og revolver ind mod sin hofte.

Man skal sørge for, at hånd og underarm peger i samme retning - altså ikke bøje hånden. Man skal øve denne bevægelse igen og igen i et halvt år - Og der skal gerne stå en anden person 2 meter foran - og kontrollere, at revolveren peger i samme retning hver gang.

Så skal man træne i at bruge pegefingeren uafghængig af de andre fingre. Og så skal man træne og tænke "1-2". På 1 griber man revolveren og presser den ind mod sin hofte. Og på 2 bevæger man pegefingeren og skyder.

Så laver man nogle mål. Man binder for eksempel 4 ting op i et træ. Og så vender man sig rundt. Og i løbet af 1 sekund skyder man 4 kugler og rammer alle 4 mål.

Hvis der er optræk til "krig", laver man 4 tegninger, der viser et ansigt. Dem hænger man op i et træ - og så skal man ramme præcis lige i panden på hver tegning. Det vigtigste er at programmere sin underbevidsthed til at ramme i panden. Når man har gjort det nogle hundrede gange, er man færdig med sin uddannelse.

Hvis der så en dag dukker 4 soldater op og trækker våben mod én, udløser man sin tillærte refleks - og inden der er gået ét sekund, ligger alle 4 med et skudhul midt i panden.

I dag kan man købe en legetøjs-pistol af metal. Og den kan skyde med små plastik kugler. Til start skal man med tape klæbe en laser-lygte på pistolen. Den laver en rød stråle, så man kan se en lille rød plet dér, hvor pistolen vil ramme. Så det første års uddannelse foregår med sådan en legetøjs-pistol og laser-lygte.

Den lokale folkemagt skal også have et gevær. Og hvis landet er besat, går en fra folkemagten ud og gemmer sig bag en busk - et par hundrede meter fra en vej. Og når der så kører nogle fra besættelses-magten fordi, skylder man, så køretøjet standser - og så skyder man én af besætterne.

På geværet skal der være en rem, der fæstner foran og bagest på beværet. Remmen tager man over venstre skulder - og med venstre arm og hånd presser man geværet mod højre, indtil remmen er strakt helt ud. Så er geværet "låst helt fast". Med højre hånd bevæger man så kun pegefingeren.

Så skal man lære at korrigere for afstand og vind. Hvis målet er langt væk, skal man sigte højere. Hvis det blæser fra venstre, skal man sigte mere til venstre. Det skal man øve sig i, idet man sætter en målskive op et sted - og så lægger man sig i forskellige afstande fra målet. Dernæst skifter man position, så vinden kommer fra en anden retning.

Hvis man vil skyde mod et køretøj i beægelse, skal man have et sigtepunkt fornan køretøjet. Her skal man også øve sig. Man kan godt lære det. Det tager bare noget tid.

I hver landsby skal man så være 2-4 personer, som uddaner sig selv og hinanden. Når det er opnået i alle landsbyer, kan man godt nedlægge alt militær. Og hvis en fremmed magt besætter landet, gør man ligesom i Afghanistan. Når én eller flere fremmede soltater kommer forbi, skyder man én. Og i løbet af få år, vil den fremmede militærmagt tage hjem.

Efterhånden som alle landsbyer i hele verden får sådan en folkemagt, vil alt militær forsvinde - og alle magthavere ligeså.

Denne tankegang opstod i Mellemøsten for 2½ tusinde år siden - og handlede om at skabe en verden uden krig og militær. Desværre gik det anderledes. Man fik magthavere, hvor folk blev soldater i deres hære. Ind imellem opstår den samme tanke igen og igen. Nemlig, at vi kan skabe en verden med fred. Det handler ikke om nogle små partisan-grupper, der fører krig mod magthaverne ... for det bliver altid bare til endnu mere militær.

Man skal ikke føre krig. Men hvis der er magthavere, der besætter landet, skal man engang imellem skyde én af magthavernes soldater - og efter nogle år forsvinder magthaverne og deres soldater. Vi har set, at det virker - sidst i Afghanistan - men her med store egne tab. Sådanne tab kan undgås, hvis man uddanner sig.

Nu står verden overfor en ny oprustning. Der er 2 muligheder. Enten bliver det mere og mere militær. Eller også bliver det til lokal folkemagt. Militær styres oppefra af en centralmagt. Folkemagt styres lokalt i den enkelte landsby. Militær kan ses. Folkemagt er usynlig. Man ved, hvem der er med i militæret. Man ved ikke, hvem der er med i folkemagt.

Den lokale folkemagt skal også have et gevær. Og hvis landet er besat, går en fra folkemagten ud og gemmer sig bag en busk - et par hundrede meter fra en vej. Og når der så kører nogle fra besættelses-magten fordi, skylder man, så køretøjet standser - og så skyder man én af besætterne.

På geværet skal der være en rem, der fæstner foran og bagest på beværet. Remmen tager man over venstre skulder. Med venstre hånd griber man fremme om geværet - og så fører man venstre albue mod højre, indtil underarmen er præcis lodret under geværet - og så skal remmen være strakt helt ud. Så er geværet "låst helt fast". Med højre hånd bevæger man så kun pegefingeren.

Så skal man lære at korrigere for afstand og vind. Hvis målet er langt væk, skal man sigte højere. Hvis det blæser fra venstre, skal man sigte mere til venstre. Det skal man øve sig i, idet man sætter en målskive op et sted - og så lægger man sig i forskellige afstande fra målet. Dernæst skifter man position, så vinden kommer fra en anden retning.

Hvis man vil skyde mod et køretøj i beægelse, skal man have et sigtepunkt foran køretøjet. Her skal man også øve sig. Man kan godt lære det. Det tager bare noget tid.

NB: Det her er ikke en opfordring. I vores del af verden er vi jo bedre end alle andre samfund. Vi er kærlige og omsorgsfulde. Vi hjælper hinanden. Og vi skal bare have et stort militær, der søger for, at fremmede magter ikke tør angribe os.

Der er ikke noget galt med vore politikere eller os. Vi gør det så godt, som vi kan. Folke-magt kommer i en fremtid, når vi er parate til det. Det skal vi bare glæde os til. Det bliver en verden uden militær.

Det sørgelige er, at der kun er 2 muligheder. Enten har vi lande med magthavere og militær. Eller også har vi folke-magt, hvor der er et par personer i hver landsby, der uddanner sig - og som sørger for, at en besættelses-magt forsvinder. Hvis det er magthavere med militær, får vi sandsynligvis mere krig. Hvis det er folke-magt, får vi sandynligvis en fremtid med aldrig mere krig.

Kina, Rusland, Indien, Syd-Afrika og en lang række af fattige lande er i gang med at lave et nyt verdensmarked. Mange af de fattige lande vil ikke længere handle med Vesten, fordi Vesten udplyndrer de fattige. I det nye verdensmarked har Kina demonstreret, at man skal handle på en måde, så et rigt og et fattigt land får lige meget ud af samhandelen. Kina har tilkendegivet, at man også gerne vil handle med firmaer i vestlige lande, men kun hvis de standser udplyndringen.

I Afrika mener mange, at der snart vil komme revolutioner, hvor den fattige befolkning, der nu bor i slum rundt om storbyerne - vil gen-erobre den jord, som de engang havde - og hvor de var selvforsynende. Det vil de gerne blive igen.

Danmark var oprindelig et landbrugsland, hvor man dyrkede jorden på en skånsom måde, så man producerede fødevarer, der smagte godt, og som gav sundhed. I dag er det nogle få landmænd, der dyrker jorden ved hjælp af mange maskiner og kemikalier. Maden smager dårligere og dårligere. Og befolkningen bliver mere og mere syge.

Udfordringen er, at vi skal slå os sammen - købe noget jord - dyrke den på gammeldags menér, så man får lækre fødevarer, der giver sundhed. Den enkelte af os har ikke råd. Men hvis vi slår os sammen, kan vi. Så behøver vi ikke udplyndre de fattige lande mere. For det kan kun lade sig gøre, hvis vi ind imellem deltager i krig, hvor vi undertrykker de fattige.

Så skal de fattige ikke længere bo i slum.

Så standser udplyndringen af de fattige.