Der skete et stort skift i midten af 70'erne. Indtil da havde arbejderne og deres fagforeninger en stor magt. Men fagforeningerne besluttede internt, at deres egne medarbejdere skulle have en markant lønforhøjelse, så de blev lige så rige som de kapitalister, som de skulle forhandle med, når der skulle laves nye overenskomster.
Tankegangen var, at man var en bedre forhandler, hvis man følte sig ligeværdig med de kapitalistiske forhandlere. Hvis arbejdsgivernes forhandlere tjente 2-4 gange mere end arbejdernes forhandlere, ville kapitalisterne være overlegne - og dominere. I dag har man opnået, at fagbevægelsens topforhandlere tjener lige så meget som arbejdsgivernes top-forhandlere. Og det har medført, at man i dag hurtigt bliver enige om, hvilken økonomisk ramme, der er - og den skal der så ikke forhandles om.
Politikerne på Christiansborg har opnået noget lignenede. Statsministeren tjener 3 millioner om året. Politisk foregår der en masse forhandlinger om alting. Men selve systemet - de fysiske og sociale rammer for befolkningen - snakkes der aldrig om. Alle har en bestemt position i samfundet. Hele strukturen i samfundet udfordres ikke. Menneskeheden er kommet til den højeste tænkelige visdom. Det kan stadig blive bedre - underforstået mere og mere af det, der allerede er.
Generaldirektøren for Danmarks Radio var en kvinde, som også tjente 3 millioner om året - og hun formåede at fyre alle de journalister, der vidste noget om det, som de spurgte om. Det var tydeligst, når man så Deadline i fjernsynet (DR1). Alle kritiske spørgsmål forsvandt. Nu er der kommet en ny generaldirektør - en mand, som også tjener 3 millioner om året. Men han har gen-ansat flere af de fyrede journalister, så der nu er nogle, der ved noget om det, som de spørger andre om. Så alt går ikke altid i den forkerte retning.
Det generelle - i løbet af de sidste 30 år - er, at det folkelige demokrati er forsvundet. Det er ledere og pampere, der repræsenterer folket. De store brede masser (folket) skal bare arbejde, æde og drikke - og gå op i sport. Man ved mere om en professionel tennis-spiller end om sin famiie.
Der dukker hele tiden nye politiske partier op. De vil gerne lave noget, der gavner den almindelige befolkning. Men de bruger alle kræfter på at komme i Pamper-tinget (Folketinget). Ind imellem snakker de gerne med folk, men det handler om, hvad man skal i Tinget.
Der var engang, hvor folket deltog i den politiske proces. Det var landmands- foreninger, husmands-foreninger, fagforeninger osv. De var alle i gang med at skabe demokratiske processer, hvor folket havde direkte indflydelse på, hvad der skete. Nu kan folket kun "stemme" hvert fjerde år. Og der er flere og flere af os, der ikke gider, for det giver ingen mening. Alt fortsætter bare - idet der hele tiden skal mere og mere af det, som allerede er.
Al bevidsthed er totalt låst fast i et bestemt energi- og bevidstheds-mønster. Det er den europæiske bevidsthed. Og den er kommet til den højeste tænkelige visdom. Al videre udvikling kan kun være, at vi skal have mere - er magthavernes opfattelse.
 Befolkningen skal nøjes med at føle sit individualistiske JEG. Enhver klarer sig selv. Vi har frihed.
Samfundsmæssigt har vi 2 bevidstheder, som ikke har noget med hinanden at gøre. Vi har det politiske og ledelses-mæssige (hoved), og så har vi det menneskelige og kropslige (underliv).
Men så er der en masse mennesker, der kæmper sig fra det menneskelige og kropslige - op til det politiske og ledelses-mæssige. Og de tror, at de kan ændre virkeligheden, så alt bliver bedre. Men det er top-styring; og det bliver altid kun overfladisk pynt.
Vi har brug for en kultur-revolution, så folket igen får en direkte indflydelse på udviklingen. Mange tror, at der skal ske noget lignende som tidligere - med mere bund-styring.

Men der er behov for noget helt andet. Vi skal slippe ud af den stivnede europæiske bevidsthed - og i stedet opnå en fri naturlig bevidsthed, hvor vi kan skifte rundt mellem alle de oprindelige energimønstre og deres bevidstheder.
|