Det handler om at være fri. I stedet for at, staten skal have tusinder af bureaukrater, der skal bestemme, hvad vi andre skal .... bestemmer vi selv. Mennesker er ikke født onde eller dårlige. Vi er ikke hjernedøde idioter, som har brug for, at nogen skal fortælle os, hvad vi skal.

Vi kan godt nedlægge tusinder af stillinger i det offentlige. Så behøver vi ikke at betale så meget i skat. Det vigtigste er ikke mindre skat - men det er selvfølgelig også godt. Det vigtigste er, at vi kan selv - og ikke behøver 10 pampere til hele tiden at bestemme, hvad vi nu skal gøre.

Problemet er bare, at der er sket en udvikling, hvor nogle rige mennesker er blevet rigere og rigere - og at de har skabt en økonomisk virkelighed, hvor de kun tænker i penge. Det har medført, at man har ødelagt meget af naturen - og at de fattige lande bliver udplyndret - og at de fattigste mennesker er blevet mere og mere fattige år for år.

Liberalisme handler om at være fri - i modsætning til, at der er en statsmagt, der hersker over alt og alle.

Den britiske filosof John Locke (1632-1704) regnes ofte for grundlæggeren af den politiske liberalisme. Locke mente, at alle mennesker i naturtilstanden var født lige, frie og uafhængige, og de var i besiddelse af ejendom: De ejede deres liv, deres frihed og deres gods.

Den skotske økonom Adam Smith (1723-90) grundlagde den vestlige økonomiske videnskab. Ifølge Smith var lønarbejde grundlaget for menneskelig velstand, og ethvert behov må kaldes nyttigt, fordi det sætter produktion i gang. Enhver må desuden have ret til frugten af sit eget arbejde. Smith mente, at folks egen-interesse var drivkraften bag et succesfuldt samfund. Givet at der er fri konkurrence, vil enhver ud fra egen interesse anstrenge sig for at præstere det bedst mulige, da han ellers vil blive udkonkurreret. De økonomiske naturlove sørger dermed automatisk for en balance, der i sidste instans er til gavn for alle. Det sker gennem prisdannelsen, der ifølge Smith er en usynlig hånd, der leder menneskene, så det, som de gør, bliver til gavn for alle i samfundet.

Efter 1850 satte kapitalisterne sig på magten. De udnyttede groft arbejderne - og udplyndrede de fattige lande. I vor tid har arbejderne fået frihed og velstand. Og med socialdemokratiet er der opnået et samarbejde mellem kapitalister og arbejdere. Og det har medført topstyring af alt og alting.

Men bønder og selvstændige vil ikke være en brik i systemet. Og de tror ikke på, at det bliver bedre, hvis arbejderklassen overtager magten. De vil have et samfund, som Locke formulerede det: Alle er født lige, frie og uafhængige, og de har ejendomsret til de, som de er i besiddelse af. Det giver personlig frihed.

Kirken og adelen dannede allerede for 2000 år siden den europæiske bevidsthed, sådan at alle mennesker lidt efter lidt stivnede i det europæiske kropslige energi-mønster og tilhørende bevidstheds-struktur - hvor man har den gamle græske bevidsthed i højre side og den gamle jødiske i venstre side.

Liberalisterne tager afstand fra den græske bevidstheds-struktur, hvor det enten er adelen eller arbejderklassen, der sidder på magten. I stedet identificerer de sig med den jødiske bevidstheds-struktur, hvor man har sit individualistiske JEG.


I Grokraft-projektet synes vi, at det er fint ind imellem at polarisere sin bevidsthed i højre og venstre side. Det giver en form for individualisme. Så indtager man et JEG i den ene
hjerne-halvdel - hvorfra man så kigger ud på omgivelserne.

De fleste liberalister sympatiserer umiddelbart med den jødiske bevisthed. Men det giver et stort problem, hvis man ikke er polariseret, men er stivet i ét bestemt energimønster og dets bevidsthed. De mest ortodokse jøder føler bare efter, hvad der er rigtigt - og så gør de det - uanset hvad der sker. Og derfor ser vi i Israel nogle mord på palæstinensere - bare fordi de ikke er stivnet i samme energimønster og bevidsthed.

Alle energimønstre er gode - hvis man skifter rundt mellem dem.


Vi går ind for, at vi det meste af tiden oplever fællesskabet. Der er 8 forskellige energi-mønstre med 8 forskellige sociale bevidstheds-strukturer. Små børn skifter hele tiden rundt mellem alle 8. Og det er forholdsvis let at slippe ud af det polariserede mønster - og så gen-opdage det oprindelige og naturlige.

I de gamle landsbyfælles-skaber helt op til 1700-tallet havde man sådan en social bevidsthed. Man ejede i fælleskab landsbyens jord. Man byggede hinandens huse. Og man producerede alt i fællesskab. Og delte alt med hinanden. Men det lykkedes kirken og adelen at smadre det. Men nu vil vi altså vække det oprindelige og naturlige til live igen.