|
 Liberalisme handler om at være fri - i modsætning til, at der er en statsmagt, der hersker over alt og alle.
Den britiske filosof John Locke (1632-1704) regnes ofte for grundlæggeren af den politiske liberalisme. Locke mente, at alle mennesker i naturtilstanden var født lige, frie og uafhængige, og de var i besiddelse af ejendom: De ejede deres liv, deres frihed og deres gods.
Den skotske økonom Adam Smith (1723-90) grundlagde den vestlige økonomiske videnskab. Ifølge Smith var lønarbejde grundlaget for menneskelig velstand, og ethvert behov må kaldes nyttigt, fordi det sætter produktion i gang. Enhver må desuden have ret til frugten af sit eget arbejde. Smith mente, at folks egen-interesse var drivkraften bag et succesfuldt samfund. Givet at der er fri konkurrence, vil enhver ud fra egen interesse anstrenge sig for at præstere det bedst mulige, da han ellers vil blive udkonkurreret. De økonomiske naturlove sørger dermed automatisk for en balance, der i sidste instans er til gavn for alle. Det sker gennem prisdannelsen, der ifølge Smith er en usynlig hånd, der leder menneskene, så det, som de gør, bliver til gavn for alle i samfundet.
Efter 1850 satte kapitalisterne sig på magten. De udnyttede groft arbejderne - og udplyndrede de fattige lande. I vot tid har arbejderne fået frihed og velstand. Og med socialdemokratiet er der opnået et samarbejde mellem kapitalister og arbejdere. Og det har medført topstyring af alt og alting.
Men bønder og selvstændige vil ikke være en brik i systemet. Og de tror ikke på, at det bliver bedre, hvis arbejderklassen overtager magten. De vil have et samfund, som Locke formulerede det: Alle er født lige, frie og uafhængige, og de har ejendomsret til de, som de er i besiddelse af. Det giver personlig frihed.
|