Mål 1: Vi vil oprette nogle natur-kultur-mødesteder med 100 % biodiversitet, oprindelig natur, frie dyr, offentlig adgang, fælles læring om løsning af alle kriserne, musik, sang, festivaler. Spændende muligheder for børn, unge, voksne og ældre. Café, sund mad, overnatning. Billigt eller gratis – ingen profit. Dit nye hjem, weekend hytte, kursuscenter. En åndelig, spirituel og mental oase. Hvordan opnår vi det?
Nye muligheder
I de seneste mange år har kineserne købt mere og mere svinekød fra Danmark. Og prisen på landsbrugsjord er undervejs stedet til det dobbelte. Men i 2021 standsede kineserne med at importere svinekød. 60 % af dansk jord er landbrug. Og på 80 % af landbrugsjorden dyrkes der foder. På 70 % dyrkes foder til svin. Fremadrettet vil der højst blive brug for 10 % til svinefoder. Så er der 60 %, der kan bruges til noget andet. EU kræver, at 30 % bliver til natur. Så er der 30 %, der kan bruges til noget andet. Storbønder kan købe jorden og producere mere - men verdensmarkedet er i krise. Det er ikke sandsynligt, at der kan eksporteres mere. Men måske køber storbønderne alligevel 10 %, fordi prisen på jord sikkert vil falde til det halve - og komme ned på det niveau, der var tidligere. Men så er der de sidste 20 %. Hvad skal det areal bruges til? Vi frygter, at det bare skal dækkes af solceller. I stedet ser vi gerne, at der opstår nogle natur-kultur-mødesteder.
Vi forestiller os, at et natur-kultur-mødested er på 15 hektar jord (cirka 390x390 meter, hvis det er en firkant). Visionen er, at vi alle bidrager økonomisk til at købe første sted. Og at der her - i løbet af et par år - oparbejdes et økonomisk overskud til at starte andet sted. Og at disse steder kan finansiere tredje og fjerde sted (måske kommer der flere steder).
100 % biodiversitet - gendannelse af oprindelig natur
Der skal være 100 % natur. Masser af buske og træer. Det skal ligne en skov med små og store enge. Vandhuller med tudser og frøer. Stier rundt på hele arealet. Jorden skal løsnes, så der er revner og sprækker i jorden. Der skal være tusindvis af biller, der laver gange nede i jorden, så der kommer masser af luft ned til mikro-organismerne - og så regnvandet hurtigt siver ned til grundvandet. Der skal være græsser med dybe rødder, der kontant suger vand op fra grundvandet. Hele arealet skal indhegnes af nogle tætte buske.
Af hensyn til fødevareproduktionen skal der være en lille hønseflok, der kan æde larver, hvis der kommer et stort sommerfugle angreb. Og der skal være en lille andeflok, hvis der kommer angreb af "dræber-snegle" eller andre snegle, der ellers vil æde alle grønsager. Der skal være nogle svin, der rydder op rundt om træernes og buskenes rødder. Der skal være forskellige græsædende dyr, idet hver art jo æder forskellige græsser. Også nogle hjorte, harer, pindsvin og masser af forskellige fugle.
Vore haver og marker skal hegnes ind - og dyrene skal gå frit. Hvis vi behandler dem ordentligt, føler de sig som en del af en fælles familie, som omfatter alle dyr og alle mennesker. Dyrene vil gerne samarbejde, hvis de får "løn". De har det nemlig ligesom os mennesker. Lønnen består af foder: korn, gulerødder og velduftende hø. Dyrene elsker at komme i stald om natten, så de ikke skal frygte rovdyr. Hvis vi indretter det smart, går de udenfor og tisser og laver lort på et lille bestemt areal. Der skal også være katte, der æder mus og rotter, som ellers vil komme ind i bygningerne om vinteren. Og et par hunde, der skal holde ræve væk fra høns og ænder.
Huse
På byggekurser bygger vi hvert år 1-2 huse. Efter nogle år har vi bygget færdig - men så er der sikkert reparationer, vedligeholdelse, ombygninger mm. Det samlede byggeri kommer til at ligne en mini-landsby - med landbrugsbygninger, undervisnings faciliteter og beboelse.
Når man i dag rådgiver landsbyer i de fattige lande, hvordan de skal deres bygge huse, er rådet altid, at de skal bruge de materialer, der er på egnen. Dette råd bør vi tage til os.
Bil-industrien byggede i starten en bil oven på to store stål-bjælker. Men i dag laver man selvbærende karosseri. Og når vi nu vil bygge huse, skal det selvfølgelig også være selvbærende konstruktioner. Sådanne huse holder selvfølgelig ikke i over hundrede år - ligesom biler heller ikke gør. Men det er en del af charmen - at vi altid bygger.
Vi skal derfor have en mark med piletræer, som skal bruges til tag-konstruktion. Og vi skal have en mark med langstrået rug, som skal bruges til stråtag. I opstartgruppen af Grokraft er vi flere, der har bygget sådanne et par huse.
For 25 år siden var det populært at lave mure af halmballer. Men i de senere år foretrækker mange at bruge hampe planter. De yderste fibre bruges til snor og tråd. Det inderste knuses i små stykker, blandes med kalk og vand til en slags grød, som hældes ned mellem to sæt plader eller brædder, hvor det størkner og bliver til en mur. Man kan godt - men man behøver ikke - at behandle overfladen. Huse med sådanne mure har nu stået i over 20 år og er meget vejrbestandige. De isolerer godt. Og de kan "ånde" - opsuge fugtighed og afgive det igen. I sådanne huse behøves ingen søm eller skruer. Konstruktionen bindes sammen.
Med moderne byggematerialer er der brug for fagligt uddannede håndværkere. Med natur materialer er der brug for flere mennesker, der hjælper hinanden.
I de første mange år er det nødvendigt at skaffe tømmer og brædder udefra, sådan at der er bjælker op til taget - og vandrette bjælker til at bære brædder, så man får en første sal.
I stuen er der lerstampet gulv. Under leret er der et lag strandskaller, der isolerer. Selvfølgelig kan man anvende moderne teknologi til opvarmning, ventilation mm. Men selve bygningen kan være 100 % organisk.
De huse, som håndværkerne bygger i dag, har et meget dårligt indeklima. Dem, der bor i et selvbygget organisk hus, har et indeklima, der er behageligt og sundt året rundt.
De huse, som håndværkere bygger, er meget dyre i matertialer og arbejdsløn. De huse, som man selv kan bygge af egne materialer, er meget billige.
I de økologiske landsbyfællesskaber, som er opstået og opstår hele tiden, ejer den enkelte familie deres hus. Og huset er bygget traditionelt. Det er derfor nødvendigt at optage lån, få et vellønnet arbejde og betale af på lånet i 30 år, så der ikke er tid til andet. Natur-kultur-mødestederne ejes af en fond (hvert sted sin egen fond). Alle deltager i byggeri og jordbrug mm. Og der er ingen gæld.
Hvert sted bliver sikkert forskelligt. Idéen er, at der skal være mange små og store haver og marker, hvor vi producerer korn, bønner, linser, grønsager, frugt, bær, nødder mm. Vi genopbygger en naturlig jordbund, så planterne indeholder alle grundstoffer - og vi bliver super sunde og fulde af energi.
Offentlig adgang
Der er en parkeringsplads - med en låge ind til området, sådan at husdyrene indefra ikke kan komme ud. Lige indenfor bygges det første hus. Her er der cafe/restaurant, som også fungerer som opholdsrum, skolestue mm. Der er køkken og toiletter. Og på første sal er der værelser. Rundt om huset er en demonstrations-have, der viser, hvordan en familie med hus kan være selvforsynende med grønsager og frugt.
Natur-kultur-mødestedet ejer en bus - og har en chauffør, der er uddannet og har ret til at køre med mange passagerer. Han (hun) henter ind imellem en børnehave, en skoleklasse, en gruppe pensionister, en spejdergruppe, et fodboldhold, personalet på en virksomhed og andre. Og efter opholdet bringer bussen dem tilbage igen.
Rundt på arealet er der 3 ruter på stierne. GUL rute er for børnehavebørn. GRØN rute er for skolebørn. RØD rute er for gymnasieelever og voksne. Så vandrer man rundt på stierne - og kommer til nogle poster. Der er 10 poster på hver rute. En post består af en tyk pæl i jorden - og på pælen er en QR-kode, som man scanner med sin mobil. Så får man noget information - og et spørgsmål - samt 3 svar-muligheder. Det ene svar er rigtigt - de to andre forkerte.
Eksempel på GUL rute: Der flyver bier rundt om blomsterne - og nogle gange sætter en bi sig på en blomst. Spørgsmål: Hvad synes blomsterne om det? Svar muligheder: 1) Det irriterer dem. 2) De er ligeglade. 3) De kan godt lide det. Så er der en svar-QR-kode, hvor man får det rigtige svar og en forklaring.
Eksempel på RØD rute: På en plantes blade er der læber, der kan åbne og lukke. Planten indtager CO2, beholder C (kulstof) og frigiver O2 (ilt) til luften. Planten bruger kulstof til at at danne flere celler. Spørgsmål: Hvordan transporterer planten kulstoffet ned til rødderne, så de kan vokse? Svar muligheder: 1) Inde i stænglen er en skakt, som kulstoffet glider ned i. 2) Der er nogle særlige brede kanaler, der som en spiral går rundt om plantens stængler og rødder, og i dem er der en væske, i hvilken kulstoffet synker nedad. 3) Planten har nogle smalle kanaler, der går rundt om plantens stængler og rødder - og her bevæger vandet sig op- og nedad, så både stoffer fra rødderne og kulstof fra bladene føres rundt i planten. Og så er der en svar_QR-kode med det rigtige svar og en forklaring.
Når man har været igennem alle 3 ruter - og på hver rute 10 gange har spekuleret over nogle svar - og lært, hvad der er rigtigt, har man fået den nødvendige forståelse, der skal til, for at man så ved, hvordan vi skal behandle naturen.
I caféens opholdstue er der borde og stole, hvor der kan sidde op til 30 personer. Og der er både tavle, lærred og projektor, hvor en pædagog, en lærer eller én fra caféen kan undervise eller arrangere en debat. Efter aftale kan en person fra caféen også gå med rundt og vise, hvad der foregår i de forskellige haver og på markerne.
Langs stierne er der ind imellem bænke - nogle steder også borde. Og der er små enge, hvor man kan rejse et telt og overnatte. Et sted er der nogle shelters og en stor bålplads. Et andet sted er der en "udendørs" skolestue under stråtag. Og så er der en stor græsmark, hvor der kan afholdes festivaler, sommerlejre, markeder mm.
Undervisning
Der skal være mulighed for både dagkurser, weekend kurser, uge kurser, måneds kurser halvårskurser, årskurser mm. - idet alt tilrettelægges fleksibelt og tilpasses de behov, som der er.
Principperne er, at underviserne ikke får løn, men får bolig, tøj og mad mm. Og deltagere skal have kurser og ophold billigt - og eventuelt have friplads.
Måske bliver det sådan. Måske meget anderledes. Det er de aktive, der skaber det.
Et vigtigt fag er fødevareproduktion. Der undervises i konventionel, biodynamisk, organisk-biologisk, økologisk, natural farming, permakultur og regenerativ jordbrug - med fokus på både det progressive og det problematiske ved disse metoder. Det vigtigste er undervisning i, hvordan man kan genoprette den oprindelige natur - og producere super sunde fødevarer. Der arbejdes med små lette maskiner, hest og hesteredskaber og håndarbejde. Der er kurser for haveejere og landmænd med små jorde.
Der er en lang række af andre fag-områder, hvor det er relevant med kurser. Det handler om alle de kriser, som der er i verden i dag. Princippet er her, at enhver kan oprette et kursus, et seminar, en møde-række eller andet. Det vil også være relevant med en "ny" form, hvor der ikke kun er én underviser - men flere, der supplerer hinanden.
Børn
I de senere år er vore børn blevet dårligere og dårligere til at læse og forstå en tekst. I Indien var der i 2004 en forsker, som lærte analfabeter at kommunikere ved hjælp af video på en computer. Det viste sig, at det kunne de sagtens. Hans filosofi var, at det ville tage 500 år at lære dem at læse så godt, at de kunne forstå en vanskelig tekst. Men med det talte ord var det let.
Vi vil gerne hjælpe børn med at optage og redigere en video - og lave den så "professionel", at børnene kan bruge den til kommunikation.
Men vi vil også gerne læse spændende historier for børnene, så de opdager, at der gemmer sig en fantastisk skat i bøgerne, så de får lyst til at lære at læse. Børn skal erfare, at der i bøger er så megen interessant viden og visdom, at de ikke vil undvære den mulighed selv at kunne læse. Herefter behøver man bare at have et godt børnebibliotek. Og det skal være et MEGET godt børnebibliotek. Når børnenes nysgerrighed først er blevet vakt, behøver man ikke "undervise" i læsning. Man kan nøjes med at hjælpe dem med læringen, når de kommer og spørger.
Lærings-kultur
Princippet er, at alle både er kursister og undervisere. Vi lærer af erfaringer og af hinanden. Enhver føler efter i sig selv, hvad man godt vil bidrage med. Det fortæller man til de andre, så de ved, hvad man gerne vil. Det er tilladt at begå fejl - for så lærer man noget. Så koordinerer vi os med hinanden. Hjælper hinanden. Og fester sammen, når noget lykkes.
Samarbejds-kultur
Alle på egnen kan deltage i arrangementer. Og alle arrangementer er for alle. I stedet for at man sidder sammen med nogen, som man er enige med, er man her sammen med andre, som oplever verden anderledes. Sådan var vilkårene for mange år siden, hvor man var nødt til at affinde sig med, at nogen tænkte anderledes end én selv. Men så blev fællesskaberne splittet - og så blev vi individualister - og så mere eller mere alene sammen med vores smartphone telefon.
Mange tror i dag, at det er nødvendigt med nogle paragraffer, så man kan smide dem ud, der ikke passer ind. Men sådanne paragraffer har vi ikke. Selvfølgelig opstår der konflikter og stridigheder. Dem løser vi krop-til-krop. Det har mennesker gjort i flere tusinder år. Og vores erfaring er, at det fungerer fint, når vi er et lokalt fælleskab - uden sådanne paragraffer.
|