|
Mål 2: Vi vil gentage succes’erne fra 1920’erne, 1940’erne og 1970’erne, hvor det lykkedes for nogle jordbrugere at genskabe al den naturlige aktivitet nede i jorden, sådan at planterne fik alle grundstoffer i sig, - at skadedyr viste sig at være gavndyr, så der ikke skulle bruges gift, - at der aldrig skulle vandes eller gødes, - at sygdomme forsvandt, - og at maden smagte fantastisk godt og gav god energi. Hvordan opnår vi det?
Baggrund
I slutningen af 1970'erne var vi en del unge, som deltog i aktivistiske græsrods-organisationer i byerne, men som flyttede på landet for at dyrke sund mad. Vi læste en masse bøger om landbrug - og især om, hvad der skete i 1920'erne og 1940'erne. Vi mødtes ind imellem på landsplan - og var enige om, at vi skulle bygge videre på den organisk-biologiske dyrknings-metode, men besluttede, at vi ville kalde vores metode for økologisk dyrkning. Alt, hvad der står i den følgende tekst, er erfaringer fra dengang.
Men allerede i 1984 blev vi alle sammen udkonkurreret af nogle smarte forretningsfolk, som lejede nogle jorde rundt om Århus og København - og dyrkede fødevarer, hvor de ikke brugte gift eller kunstgødning - og de kaldte også deres dyrknings-metode for økologisk. De har siden erobret hele det "økologiske" marked, hvor de "økologiske" fødevarer er blevet dårligere og dårligere år for år - og nu er så elendige, at mange af os er skiftet fra at købe "økologiske" til at købe "gift-industrielle" grønsager, fordi de sidstnævnte smager bedre og holder sig bedre og er lige så (u)sunde som de "økologiske". Nogle af dem, der i årenes løb har dyrket "økologisk", er også skiftet til at dyrke på nye måder med fokus på "permakultur" og "regenerativt" jordbrug. Men det er mest unge mennesker, der ikke har kendskab til, hvordan der blev dyrket før 1984. Og disse nye dyrkningsmetoder giver slet ikke fødevarer af samme høje kvalitet som dengang.
Vi, der startede i 1970'er med at genskabe naturlig jordbrug, men som blev udkonkurreret i 1984, skiftede over til at oprette "økologiske landsbyfællesskaber", idet vi troede, at vi på det sociale område kunne skabe noget oprindeligt og naturligt, som siden kunne medføre oprindeligt og naturligt jordbrug. Sådan gik det ikke. De "økologiske landsbyfællesskaber" er mere en slags villa kvartérer på landet - med fokus på kernefamilie - og ikke på at bruge fællesskabet til en omlægning mod det oprindelige og naturlige.
Men nu omkring år 2020 og i de sidste par år er der sket noget. Der er så mange store kriser om alting, at mange er begyndt at mene, at der skal ske noget helt nyt. Fødevarerne er nu også så dårlige, at over en tredjedel af os bliver syge - og alt peger i retning af, at antallet vil stige til halvdelen af os inden år 2030. Derfor introducerer vi nu "livgivende jordbrug", som er den dyrknings-metode, som vi anvendte i 1970'ene, og som vi håber på vil blive udbredt igen.
Livgivende jordbrug
 Man starter med at grubbe jorden. Den lokale maskinstation klarer det mod passende betaling. De kommer med en mega-stor traktor - og den trækker en stål-stang gennem jorden. Den laver dybe revner - 1 meter ned - over hele ens mark. Så sås græsfrø. Nogle danner græsser med rødder, der kan gå 15-20 meter ned til grundvandet. Andre fylder hele den øverste meter af jorden med en masse fine rødder. Og så kommer det aller sværeste - har det vist sig. For så skal der gå en hel sæson, uden at man dyrker noget på jorden. Det har vi forsøgt at overbevise mange andre om, men det er aldrig lykkedes.
Men hos os - dengang i 70'erne - gjorde vi det bare. Resultatet kunne vi se efter et par år. Jorden havde hævet sig 30 centimeter i forhold til nabo-markerne. Alle stenene forblev nede. Et år i begyndelse af 80'erne var der 4 måneders tørke i begyndelsen af sommeren. På alle marker rundt omkring var alle planter visne, og landmændene måtte starte helt forfra. Men på vore marker struttede planterne fulde af vand. En dag gravede vi et dybt stort hul, hvor vi satte os ned og kiggede vandret ind på jorden. Den var fuld af rødder i alle størrelser. Og nogle gik ned til grundvandet. Der blev suget vand op konstant. Vi vandede aldrig. Da vi sad og kiggede ind på jorden, kunne vi se, at der var masser af gange eller kanaler, hvor mange biller vandrede rundt. De vedligeholdte disse luft-kanaler, så ilt og kvælstof kunne sive ned til mikro-organismerne i hele den øverste meter af jorden. På såvel de konventionelle som de økologiske landsbrugsskoler lærer man i dag, at der kun er ilt og kvælstof i de øverste 10-30 centimeter - men i vores jord var det altså en meter eller mere.
Så kommer vi til det næste, som vi også gennem de seneste 20-30 år har forsøgt at overbevise avlere om - nemlig, at jorden skal fyldes med gode jord-bakterier. Allerede i 1970'erne var der forskere, som undersøgte jord-bakterierne. De fandt, at bakterierne var langsomme, - havde svært ved at formere sig, - og nogle var deforme. Vi gjorde derfor det samme, som man gjorde i 1920'erne og 1940'er , at vi gik rundt i naturen og gravede jord op - og lugtede til den - for at finde gode bakterier. Og dem tog vi med hjem og opformerede i en kompostbunke. Det gik langsomt, fordi bakterierne allerede dengang var dårlige. Men så gav vi dem en alsidig kost med alle grundstoffer og tilpas at drikke. Efter et par måneder havde bakterierne spist alt det organiske materiale i komposten. Men så blev de opstart på en ny kompost, hvor der kom nye generationer, som igen fik god ernæring (alle slags vilde urter mm). Og efter ½ år kunne vi konstatere, at "omsætningen" i de følgende kompostbunker gik hurtigere. Vi havde altså skabt en stamme af gode jord-bakterier. De blev så spredt ud på jorden, hvor de opformerede sig nedad. Her var jorden jo fuld af græsrødder. Og de danner små fine rødder, der dør efter 3 uger, hvorefter de bliver til mad for bakterierne. Og der var jo rigeligt at drikke hele tiden - fordi der var rødder, der konstant sugede vand op fra grundvandet.
Der er særlige bakterie knolde, som optager kvælstof fra den luft, der siver ned gennem alle kanalerne. Og den kvælstof bliver til næring for alle planterne. Og så er der alle de gode jordbakterier. Og de udskiller en syre, som opløser sand og ler, hvor der er alle de grundstoffer, som ikke er i luften. Og der dannes så en næringsvæske med alle grundstoffer, som planternes rødder suger til sig.
I det konventionelle landbrug har planterne måske 25-50 grundstoffer i sig. I økologisk og biodynamisk jordbrug har planterne måske 35-60 grundstoffer i sig. Men vore planter fik sandsynligvis 70-90 grundstoffer i sig. Det fik vi aldrig undersøgt videnskabeligt. Men vi kunne konstatere forskellen, når vi smagte på fødevarerne.
I løbet af 2-3 år ændrede kartoflerne sig. De blev "søde". Ikke som de søde-kartofler, som man kan købe i dag. Men en hel særlig sødme, som smagte utrolig godt. Folk kom langvejs fra for at købe disse kartofler. Det var ikke en sødme, som vi kender det fra sukker eller kage. Men en helt anden form for sødme, som var fantastisk.
Vores korn ændrede sig også efter et par år. I dag høster man med mejetærsker, som brænder alle de gode stoffer af. Vi fokuserede på, at kornet skulle tørre meget langsomt. Når "knæene" på stråene blev brune, skulle der høstes. Vi trak så en let "selvbinder" gennem marken, Og den skar stråene over og bandt dem i bundter kaldet "neg". Så rejste vi negene op, så 3 neg støttede hinanden. Og der stod de så i 3 uger og tørrede langsomt. Herefter kørte vi negene hjem under tag, hvor de tørrede yderligere i 3 måneder. Vi lånte en langhalms-tærsker på et landbrugsmuseum. Det er en maskiner med en tromle, der kører rundt. Og på tromlen er der en masse pigge. Så holder man et neg hen over tromlen - hvorved kernerne bliver slået af. De skal ligge på et "tørre-loft" i 3 måneder og tørre færdigt. Og så er de klar til at spise omring marts-april måned.
I Indien og Kina er det normalt med sådan en tæsker. Her sidder en mand på en cykel og træder rundt, mens baghjulet er hævet op over jorden på en ståfod. Og fra cyklens tandhjul går så en kæde op til tærskemaskinen, så tromlen drejer rundt. Sådanne tærskemaskiner fås i flere størrelser - helt ned til ½ meters bredde.
Hvis man laver sovs af sådan langsomt tørret korn, bliver sovsen brun og fuld af olier - samt dufter og smager godt. Hvis man lægger nogle kerner i bløde over natten, vokser de, så de næste morgen er blevet store som en lille rosin - og lige så sød som en rosin. Så kan man lave morgengrød, der smager himmelsk. Når man bager brød af sådan noget korn, bliver brødet sødt. Ligesom for kartoflerne er det ikke en sødme som sukker eller almindelig kage. Men når andre smager sådan noget brød, tror de, at det er en særlig slags kage med en hel speciel lækker duft og smag. Når man skærer en skive brød, er det, som om der allerede en smurt et lag smør på - så meget olie er der i kornet.
Vi prøvede at sammenligne en skive oksekød og en skive selleri - begge stegt på panden. De var næsten lige så faste i "kødet". Men sellerien duftede bedre og smagte bedre. Dengang i 70-80'erne havde vi ikke så mange tanker om kød-spisning. Men langsomt holdt vi op med at spise kød, fordi vores korn og grønsager smagte meget bedre - og gav meget mere energi og velvære.
Vi blev aldrig syge. Og syge mennesker, som spiste vore fødevarer, blev raske efter 3 dage. Det gjalt sygdomme som astma, allergi, sukkersyge, lungebetændelse mm. Dengang kendte vi ikke nogen med kræft. I dag er der nogen, der mener, at sådan en kost også bekæmper kræft. Men vi tror, at maden kun er én af årsagerne til kræft. Allerede i 1930'erne var der en norsk forsker, som i sit laboratorium lavede eksperimenter, hvor levende celler fik mindre end 40 % ilt i forhold til det normale - og de celler forvandlede sig til kræftceller. Og i dag har vi i vores samfund en massiv psykisk undertrykkelse, som medfører kropslige muskelspændinger, så der kommer mindre ilt ind til visse områder af kroppen. Og kræft opstår typisk, hvor der er såanne spændinger.
Lige nu er det kun cirka 35 % af os, der får kræft. Forskerne forudser, at det bliver 45 % omkring år 2025. Og inden år 2030 er det halvdelen af os, der får kræft. Vi vil derfor ikke kun spise gode fødevarer. Vi vil også af med muskelspændingerne. Og det handler først og fremmest om, at vi skal droppe nogle bevidsthedsmæssige projektioner, fortrængninger og selvundertrykkelse. Vi ved, at børn i dag udsættes for sådanne spaltninger i deres bevidsthed i 1-2 års alderen - i 3-4 års alderen og i 10-14 års alderen. Psykologer kalder det, at børnene udvikler en civiliseret bevidsthed. Medicin industrien tjener tykt på det. Og alle teknokraterne er glade, for så er folk hjælpeløse, så man kan styre dem (os).
NB: Alle gode jordbakterier er uddøde i Danmark. Nogen af os har i de sidste 7 år haft en grønsagshave på et økologisk jordbrug. Og vi søgte Landbrugsministeriet om at få lov til at hente jordbakterier fra Polen, hvor man i den østlige del af landet endnu ikke har formået at ødelægge jorden. Vi fik nej. Vi klagede, men fik igen nej. Og til sidst fik vi brev fra landbrugsministeren selv, hvor han venligt men bestemt skrev, at vi ville miste rette til Ø-mærket og retten til at sælge økologisk, hvis vi tilførte jorden bakterier fra vild natur. Vi måtte gerne hente bakterier fra andre økologiske jordbrug. Han og ministeriet mente altså, at det økologiske jordbrug var noget helt nyt og specielt, som var startet i 1980'erne, og som nu havde en særlig kvalitet, som man skulle værne om. Det ville man ødelægge, hvis der kom bakterier ind fra den vilde natur. Men når vi fremover laver nye marker, vil vi hente, opformere og tilføre vilde bakterier. Vore fødevare vil så ikke hedde økologiske, men livgivende.
|