|
Mål 3: Vi vil frigøre os fra de 3 spaltninger i vores bevidsthed, som børn i 1-2 års alderen, i 3-4 års alderen og 10-14 års alderen tvinges til at gennemføre for at blive "normale" – sådan at vi kan fungere meget bedre sammen. Hvordan opnår vi det?
Spaltningerne sætter sig også som muskelspændinger i kroppen - og er sammen med de alt for dårlige fødevarer - de to væsentligste årsager til, at flere og flere får kræft.
Historisk udvikling:
For 1000 år siden ville adelen herske over hele jorden og tog afstand fra kirken, som mente, at Gud skulle styre det hele. En adelsmands var typisk en kriger, der havde en lille hær. Og han og hans hær herskede over et landområde, hvor de tvang folk i landsbyerne til at bygge en borg, - tvang nogle til at være tjenere på borgen, - og tvang bønderne til at forsyne ham og borgen med alle fødevarer. Siden 1200-tallet var der krige mellem adelen og landsbyerne. Der opstod bondehære, som brændte en adelsborg. Men så slog flere adelsmænd sig sammen i en større hær og brændte nogle landsbyer. Så samarbejdede flere landsbyer og dannede en større bondehær og brændte et par adelsborge. Og sådan fortsatte det op til 1700-tallet. Bønderne valgte så en adelmand som konge og sendte soldater til ham, så han havde den største hær. Og kongen og hans hær forhindrede så både adelen og bønderne i at brænde flere borge og landsbyer.
De adelsmænd, som fik brændt deres borge, tog til byerne, hvor de blev købmænd. Og de sejlede ud i verden - og tog en lille hær med på rejsen. De stjal og plyndrede overalt, dræbte mennesker, der gjorde modstand og sejlede masser af "varer" hjem til Europa. I slutningen af 1700-tallet huggede de hovedet af den gamle adel og satte sig på den politiske magt - og dannede kapitalismen, hvor man bare kunne gøre, som man havde lyst og magt til, men hvor der kom et parlament og nogle love, som sikrede, at man overholdt "fri konkurrence".
De bønder, hvis landsbyer blev brændt ned, tog også til byerne - og de blev til arbejderklassen på nogle fabrikker, som kapitalisterne opførte. Siden er der hvert år overført flere og flere råvarer og fødevarer fra de fattige lande her til Europa. I starten mente kapitalisterne, at arbejderne havde en dyrisk bevidsthed. De ville altid leve på sultegrænsen. Hvis man gav dem lønforhøjelse, ville de bare sætte flere børn i verden - og så komme ned på sultegrænsen igen. Der var meget farlige maskiner på fabrikkerne, og der kom mange ulykker. De fleste arbejdere døde, inden de var 30 år gamle.
Arbejderne lavede sabotager og strejer. Og de fik efterhånden bedre vilkår. I takt med at man udplyndrede de fattige lande - og derfor fik masser af råvarer og fødevarer, fik arbejderne mere i "løn", så de affandt sig med forholdene. I nyere tid har man givet u-landshjælp til de fattige lande. Her er over 80 % gået til jernbaner og havne, så der kan overføres mere og mere til de rige lande. Og arbejderne har fået "demokrati", hvor de kan vælge politikere, som har til opgave at lave havne, jernbaner og veje, så varerne kan transporteres rundt. Og politikerne skal også sørge for at uddanne arbejdskraft, lave sygehuse og andet, så der er arbejdskraft nok. År for år har man skaffet sig mere og mere militær, som blander sig i lokale konflikter i de fattige lande - og sørger for, at der er nogle lokale magthavere, som sikrer, at den etablerede verdensorden opretholdes. Herhjemme har man også fået mere og mere politi og fængsler.
De fattige lande har forsøgt og forsøger sig med revolutioner. Fra 1955-1975 førte USA krig i Vietnam, fordi vietnameserne ville befri sig for Vestens overherredømme. Det endte med, at USA trak sig ud, fordi der overalt i landsbyerne var skjulte oprørere, der ind imellem dræbte nogle amerikanere. Fra 2001-2021 førte USA krig i Afghanistan, fordi afghanerne heller ikke ville finde sig i Vestens overherredømme. Det endte også med, at USA trak sig ud - og igen, fordi der var bevæbnede mænd i alle landsbyer. Amerikanerne vidste ikke, hvem disse mænd var - de var bare overalt. Og de gjorde livet uudholdeligt for amerikanerne.
I 1917 kom der revolution i Rusland. Man dannede Sovjetunionen, der ville befri hele verden fra imperialismen. Vesten dannede NATO. De to supermagter fik flere og flere atombomber. Det endte med, at Sovjetunionen besluttede at nedlægge sig selv - og overgå til en langsigtet fredelig overgang til en socialistisk verden. Siden har NATO opstillet raketter hele vejen rundt om Rusland - og spærret dem inde, så Rusland stort set kun har kunnet handle med Europa.
Kina og Rusland samt Indien, Syd-Afrika og en lang række fattige lande er nu i gang med at danne et nyt verdensmarked, hvor de rige ikke udnytter de fattige. Rusland har samarbejdet med Tyrkiet og Syrien for at sikre sig muligheden for at kunne sejle ud gennem Sortehavet (Det Sorte Hav). Ukraine har været et slags lovløst territorium med private hære og ingen centralmagt. Vesten har lovet, at Ukraine kan blive en del af Vesten, hvis de overgår til vestlige våbensystemer, og at der også her opsættes raketter langs grænsen til Rusland. Det har startet en krig, som sandsynligvis vil ende ligesom krigen i Korea - med en permanent våbenhvile; men hvor Rusland vil kunne køre over land til Krim-halvøen, hvor de har store flådebaser.
Kina er i dag lige så teknisk og økonomisk stærk som USA. Og inden 2040 er de lige så militært stærke som USA. Hermed forsvinder Vestens magtposition - og imperialismen vil ophøre.
I dag forbruger Danmark 4 gange mere, end vi selv producerer. Og overførslen fra de fattige lande til os stiger år for år. Vi forbruger også 4 gange mere, end jordkloden kan klare. Det medfører en masse kriser. Og magthaverne satser på forskellige "løsninger", hvor man "klarer" problemerne, men hvor overførslen fra de fattige lande til os fortsat skal stige. Det interessante er, at danskerne tror, at det nok skal gå. Og hvorfor gør de/vi det? Det skyldes spaltninger i bevidstheden.
Første spaltning af bevidstheden (Alienation)
 Præsterne havde ligesom adelen hævet sig op over underlivet, der var dyrisk og ondt. De var blevet civiliserede - og havde forstand (hoved) og følelser (bryst). Og nede i underlivet var der så noget ondt; men det fortrængte de mere og mere. De mente, at sex var syndigt, men at Gud havde tilladt det, så man kunne få børn. Når der skete noget "ondt" på egnen, mente præsterne, at det var Satan, som havde besat en kvindes underliv, så det onde i hende dominerede hende mere end hendes følelser og forstand. Og så udsatte man hende for tortur, indtil hun erkendte, at hun var i kontakt med sit underliv - og så blev hun brændt levende på bålet. Man brændte cirka 50.000 kvinder sådan.
Det lykkedes for kirken at skabe så megen frygt, at de fleste mennesker troede, at de havde ondskab i deres underliv. Bevidstheden, som knytter sig til underlivet, blev derfor fortrængt, sådan at man til daglig ikke var i kontakt med den. Man projicerede den udenfor sit JEG, som altså befandt sig i bryst og hoved.
I dag gennemfører man her i Europa noget tilsvarende. Indtil for 50 år siden fik små børn en masse smæk, når de opførte sig "ondt". Men i dag har vi en "kærlig" pædagogik, hvor man opnår det samme. Børn får en ble på - og tis og bæ fjernes straks fra barnet. Så snakker man "fornuftigt" til barnet. I løbet af 1-2 års alderen skaber man en polaritet i barnet mellem det gode og det onde. Psykologerne beskriver så en fase, hvor barnet stadig er i kontakt med underlivets bevidsthed - men bliver psykisk udsat for en fordømmelse, når det sker. Og denne fase kalder psykologerne for den sadistiske fase. For når barnet knytter bevidstheden til underlivet, opstår vrede, og så slår barnet et andet barn - og griner, når det andet barn græder. Denne fase varer oftest kun et par måneder, fordi forældrene blander sig meget. Og på et tidspunk slutter denne fase, og det sker, når barnet fortrænger underlivets bevidsthed - og herefter kun oplever sit JEG i bryst og hoved. Underlivet er herefter noget, som man HAR og ikke ER. Der sætter sig nogle permanente over- og underspændinger i musklerne rundt om underlivet. Og åndedrætter nedsættes, fordi barnet ikke har brug for så megen ilt mere.
Som voksen får det nogle afgørende konsekvenser. Man er ikke længere i kontakt med sin dyriske vilje. Man har stadig nogle følelser og tanker om, hvad man vil. Men viljen er der ikke mere. Egentligt undertrykker man sig selv. Men man tror, at det er nødvendigt - for at noget godt kan ske. Man kan dog stadig mærke underlivet - hvor man oplever noget ondt. Men det opleves ikke mere som sig selv, fordi det er projiceret udenfor JEG'et. Ergo oplever man, at dette onde findes hos andre. Det findes især i andre kulturer, hvor man ikke har hævet sig op over det onde. Og derfor er russerne, kineserne, afrikanerne og andre dybest set onde - mener man.
Men det får også konsekvenser for ens forhold til sin kæreste, sine kolleger, venner osv. For nu er der ikke nogle JEG'er med dyrisk vilje. Nu er der mennesker, der kun har forstand og følelser. Og derfor snakker man om "vi" i stedet for "jeg". Snakken handler derfor om nogle gennemsnits-regler for, hvordan og hvad der skal ske. Og det kan man ikke holde ud. Børnene og de unge protesterer. Og de voksne har tusindvis af gode forklaringer, der i virkeligheden bare er gensidig undertrykkelse.
Hvordan opnår vi, at denne spaltning i bevidstsheden ikke finder sted?
Vi starter med de små børn. De får lov til at smage på deres lort - og opdager, at kage smager bedre end lort. I stedet for ble, der vrider deres hofter ud til siden og skaber permanente muskelspændinger, får de et stykke stof i skridtet og nogle bløde tykke uldbukser, der kan opsuge tis. I stedet for at polarisere børnenes bevidsthed mellem godt og ondt, får de lov til at opføre sig frit. Til gengæld markerer forældre og pædagoger grænser.
I 1970'erne var der nogle forskere, der i København undersøgte nogle børnehaver. Nogle af dem havde en socialistisk pædagogik. Andre havde en borgerlig. Med den socialistisk pædagogik skulle børnene lære ud fra egne erfaringer. Kun når de opførte sig helt urimeligt, råbte pædagogerne efter dem med en voldsom aggressiv stemme. Og så vidste børnene, at de havde overskredet det acceptable - og derfor holdt de op med, som de gjorde - og skiftede til noget andet. Med den borgerlige pædagogik skulle børnene lære af pædagogerne. De skulle sidde pænt om bordet. Så skænkede pædagogen noget mælk op i en lille kande - og rakte den lille kande til et barn - som så skulle hælde noget mælk op i sin kop. Forskernes konklussioner var, at børnene fint tilpassede sig den pædagogik, som de blev udsat for.
I alle andre kulturer end den europæiske er det selvfølgeligt, at børn skal lære ud fra egne erfaringer - og at man som voksen kun griber ind, når et barn overskrider visse grænser. Og så skal man ALDRIG forklare noget. For det er ikke barnet forstand, der skal lære noget. Det er barnets dyriske vilje, der skal lære noget. Man markererer bare en grænse med stemme og eventuel krop. Og det viser sig at være meget let.
Mange forældre forsøger at få børn til at sove tidligt. Man lægger sig eventuelt ved siden af dem. Man læser måske godnat-historie. Men det er alt sammen at neglisere børnenes dyriske vilje. Vores erfaring er, at man skal vente til børnene er trætte - for så vil de gerne lægge sig til sove. Man kan godt "putte" dem og sige godnat og slukke lyset. Nogen mener, at børn forsøger at holde sig vågne og bliver "overtrætte", så de bliver lidt vilde og skaber megen uro. Men det sker kun, hvis man allerede tidligere har dræbt deres dyriske vilje.
Når voksne i dag holder møder, sker det oftest, at man snakker ud fra en dagsorden - og at man beslutter noget, som ofte viser sig at blive til noget helt andet, fordi VILJEN ikke var med i snakken. Derfor holder vi (Grokraft) en anden slags møder, hvor vi ikke beslutter noget; men hvor det enkelte menneske fortæller og viser andre, hvad han eller hun dybest set VIL. Efter mødet kender vi så hinanden meget bedre. Vi ved, hvad de andre VIL. Og så koordinerer vi os med hinanden. To-og-to snakker vi sammen - og finder ud af, hvordan vi kan støtte og supplere hinanden.
Revolution
I 1789 startede revolutionen i Paris. Den del af adelen, som var blevet kapitalister, huggede hovedet af den gamle adel - og så lavede de et parlament, hvor alle de rige kunne bestemme. Årsagen til at alt dette og mere til kunne lade sig gøre var, at der i hele sidste halvdel af 1700-tallet var en bred folkelig bevægelse, hvor man var inspireret fra Indien, hvor folk ikke undertrykte deres dyriske vilje. Og derfor lavede man "terapi", hvor man skreg vreden ud, græd og råbte - og forligede sig med underlivet, så man igen blev et helt menneske, der ikke havde ondskab i sig, men var kærlig og social. I 1810 var der en filosof, der gav navn til bevægelsen - og kaldte den socialisme. Og i starten af revolutionen var socialister og kapitalister enige om, at noget nyt skulle ske. Man var også enige om, at man skulle bygge på det enkelte menneskes VILJE. Nogen fantaserede om at lave fællesskaber, hvor socialister og kapitalister udgjorde én stor kærlig familie. Men revolutionen varede i over 50 år. Og undervejs satte kapitalisterne sig på magten - og blodigt nedkæmpede socialisterne.
Anden spaltning af bevidstheden (Reifikation)
 I løbet af 1860'erne er det tydeligt, at der kom en ny spaltning i folks bevidsthed. Denne gang mellem højre og venstre side af kroppen - og dermed venstre og højre hjernehalvdel. Højre side blev brugt til samfund og arbejdsplads. Venstre side blev brugt til familie og religion. I højre side havde europæerne den gamle græske bevidstheds-struktur med 2 poler i bevidstheden. I den ene pol var der nogle abstrakte tanker om samfundet. I den anden pol var der konkrete tanker om det materielle og kropslige. Denne 2-polede bevidsthed blev også til bevidsthed om kapitalistklassen, der herskede over arbejderklassen og alt det materielle. I venstre side havde europæerne den gamle jødiske bevidstheds-struktur med kun 1 bevidstheds-pol, hvor det enkelte menneske var i centrum, men var total omgivet af Guds kræfter. Arbejderne brugte så (og bruger stadig i dag) højre side til at gå på arbejde - og venstre side til livet i familien.
Spaltningen i bevidstheden medførte, at man begyndte at opfatte venstre side som en individuel sjæl - og at den ville komme op i Himlen efter døden. Indtil da var det kun Jesus, der var kommet op i Himlen - og kirken prædikede, at han ville komme tilbage til Jorden engang i fremtiden og oprette Guds rige på Jord. Men det skiftede så. Efter døden ville man komme op i Himlen, hvor man ville mødes med dem, der allerede var døde.
Det medførte en ateistisk bevægelse, hvor man tog afstand fra denne bevidsthed i venstre side af kroppen. Socialisterne mente, at hele denne side var kunstig skabt af kapitalisterne for at undertrykke arbejderne. Den "rigtige" bevidsthed bestod kun af den 2-polede bevidsthed i højre side. Kapitalisterne satte sig på den abstrakte styring af alt. Og arbejderne var bare et kødeligt redskab.
Tidligere mente socialisterne, at en socialitisk revolution kun kunne opstå, hvis arbejderne var i god kontakt med begge kropssider. Man skulle dels ophæve den første spaltning af bevidstheden og dermed komme i kontakt med sin vilje. Men man skulle også forene højre og venstre siders bevidstheder, så det individuelle JEG blev koblet med det samfundsmæssige. Men i de sidste 100 år har socialister ment, at man skal glemme alt om det individuelle. Den "rigtige" bevidsthed er kun den, hvor der er to poler i bevidstheden - med en abstrakt samfundsbevidsthed og så den materielle bevidsthed, som også rummer de menneskelige kroppe. Og man har fået en "videnskabelig" opfattelse, der siger, at sammenhængen mellem det tekniske og det menneskelige først skabte kapitalismen, men at udviklingen vil gå videre og skabe socialismen. Derfor ser vi, at socialisterne er i en slags vente-position. Det er ikke nogle JEG'er, der skaber udviklingen - mener man. Det er udviklingen, der skaber udviklingen - mener de.
I dag opdrages børn i 3-4 års alderen til at gennemføre denne spaltning af bevidstheden. De protesterer og skriger - kæmper, men opgiver til sidst. Det er en kamp mellem et barn og dets familie. Og det ender med, at barnet får et individualistisk JEG i den ene kropsside - og projicerer den anden side udenfor JEG'et - over på familien. Senere bliver det til et selvstændigt JEG kontra resten af samfundet. Psykologer i dag mener, at denne spaltning er nødvendigt, for kun sådan får barnet en identitet - mener de. De tror, at mennesker i 1700-tallet kun oplevede sig som en del af en gruppe. Og derfor mener de, at det er et fremskridt, at vi nu har et individualistisk JEG.
I andre kulturer opstår denne individualisme ikke. Her identificerer børn sig med andre børn - og de henvender sig til adskillige andre voksne end dem i en snæver kernefamilie.
Som voksen medfører spaltningen nogle problemer. Først og fremmest at fællesskaber ikke fungerer. Man kan godt holde møder og træffe en masse beslutninger. Men som oftest bliver det noget dårligt noget, fordi den spaltede tankegang medfører, at fællesskab og individer ikke har noget med hinanden at gøre.
Her i Danmark kom en højskolebevægelse, hvor almindelige bønder mødtes og snakkede sammen - og hvor de begyndte at koordinere deres produktion og afsætning. Det bredte sig til arbejderbevægelsen med andelsvirksomheder og kooperationen. Og vi fik Socialdemokratiet, som på den ene side ville bevare det etablerede arbejdsmarked, men på den anden side ville skabe noget godt for det individualistiske menneske.
Det største problem er nok, at den splittede bevidsthed danner kernefamilien. Man identificerer sig med den ene side, hvor man her et JEG. Og den anden side projiceres så udenfor JEG'et. Følelsesmæssigt oplever man sig derfor som halv. Ens ene side er følelsesmæssig tom. Og så trænger man til at forene sig med en kæreste, så man bliver to halve, der så kan skændes eller forliges om, hvad man skal gøre. På det lange seje træk har det medført, at flere og flere skilles.
Kultur revolution
Mange år senere og efter to verdenskrige kom der her i Vesten i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne en fredelig revolution. Indtil da skulle en kvinde være i hjemmet og lave mad til manden og passe børnene. Men nu kunne hun komme ud og deltage i samfundslivet. Kvinderne kunne også begynde at mødes i grupper - og her genopstod nogle af de gamle kvindeværdier, hvor man var god til at lytte og også kunne udtrykke sine følelser frit uden at skulle forsvare dem. Børn havde tidligere skullet lære salmevers udenad. Og det var normalt, at de fik lussinger og nogle gange blev slået med spanskrør i enden. Men pædagogikken skiftede. Man skulle ikke længere slå børn. Og de skulle ikke "undervises", men "lære" noget. Ny lærdom skulle ligge i forlængelse af den viden, som det enkelte barn allerede havde. Selvstudier og gruppearbejde blev midlet. Man skiftede også holdning til dyrene. De var ikke længere onde.
Meget af det kom i forlængelsen af Vietnam krigen, hvor det var tydeligt, at USA var imperialister og undertrykkere - og at vietnameserne bare gerne ville være frie. De unge mennesker her i Vesten begyndte at kigge på sig selv. Man ville også være frie. Målet var at forene de to siders bevidstheder. Man skulle ikke længere have 2 adskilte bevidstheder, hvor man følelsesmæssigt kun mærkede den ene - og at man derfor skulle finde en kæreste, der kunne udfylde den anden. Man flyttede i kollektiver - og havde sex med flere end én kæreste. Mange dannede produktions kollektiver. I stedet for at have én bevidsthed til arbejde - og en anden bevidsthed til familie, skulle man kun have én samlet bevidsthed.
Målet var at slippe spaltningen i bevidstheden - og det lykkedes. Men man opretholdt den polariserede bevidsthed med det gamle græske mønster i højre side og det gamle jødiske i venstre. Og de to bevidstheder trækker i modsat retninger. Det er som at gå til højre og venstre samtidig. Det mislykkes - og man orker ikke prøve uendeligt.
Hvordan opnår vi, at denne spaltning i bevidstheden ikke finder sted?
På Gro sommerlejr har vi eksperimenteret med at gøre det, som vi har oplevet i andre kulturer, at vi snakker til børnene, som om de er en gruppe. Dermed "tvinger" vi dem til at opleve sig som en del af gruppen. Det umiddelbare resultat er, at de ikke gider bruge deres smartphone. De vil meget heller opleve at være en del af et fællesskab - end at tale og skrive med dem via telefonen.
På Grokrafts møder snakker vi ikke om, hvad "vi" vil. Den enkelte snakker om, hvad han eller hun vil sammen med os andre. Det er vores erfaring, at des tydeligere man manifesterer sit EGO, des bedre fungere fællesskabet. For så kan alle se og høre, hvad den enkelte vil - og så kan man koordinere sig med hinanden. Det er helt selvfølgeligt. Det foregår sådan i alle andre kulturer. Det er kun i vores kultur, at der er et spaltning mellem fællesskab og de enkelte mennesker.
Tredje spaltning af bevidstheden (Deperdution)
 Fordi man hang fast i en modsætningsfuld polariseret bevidsthed, opstod der en masse sociale konflikter, der til sidst endte med, at man ikke orkede at "føle" problemerne mere. Indtil da oplevede man sit JEG i hjertet. Men så skiftede det til, at man oplevede sit JEG i hjernen. Fra at have et følelsesmæssigt JEG skiftede det til, at man nu har et tankemæssigt JEG.
Psykologerne i dag fortæller os, at vores JEG er i hjernen - og at kroppen blot er noget avanceret mekanik. I Kina er JEG'et i kroppen - og hjernen er bare et lager med stivnet bevidst. I virkeligheden udgør hjerne og krop et samlet hele.
Denne tredje spaltning kom i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 90'erne. Før da kunne de venstreorienterede brilliere med at have en hjernemæssig bevidsthed, der var en overbygning på sociale og materiel bevidsthed. Men med spaltningen mistede venstrefløjen sin politiske handlekraft, fordi den brede del af befolkningen ikke længere gad høre på de evindelige analyser. Og vi har lige siden haft en højre-drejning, hvor den fri kapitalisme har fået et gevaldigt opsving - mens de fleste mennesker nu koncentrerer sig om stand-up, koncerter, sport og personlige succes'er og tragedier.
I dag græder en tredjedel af de unge sig i søvn hver aften. En fjerdedel fantaserer om selvmord. En femtedel skader sig selv kropsligt. Medicinal firmaerne tjener styrtende med penge på at sælge anti-depressive piller. En femtedel af alle voksne har konstante smerter. I fjernsynet er der konstant udsendelser, hvor man griner hele tiden. Og imellem sådanne underholdnings programmer er der dokumentar udsendelser, som er én stor propaganda, der skal bilde os selv og hinanden ind, at udviklingen altid er gået fremad - og at vi nu har det meget bedre end tidligere.
Rigtig meget af al kommunikation foregår nu via mobiltelefon. Hvor man tidligere skiftede rundt mellem 100 følelser, bruger man i dag kun 4-5 følelser. Hvor man tidligere havde et sprog, der skiftede rundt mellem abstrakte tanker, følelsesmæssige lyster og kropslige viljer - er alt nu reduceret til noget abstrakt, der kun strækker sig over 3-4 sætninger. Man har i dag et sprog, som en computer og robot kan udføre meget bedre end et menneske. Og tusindvis af forskere og firmaer arbejder på at udvikle kommunikations-systemer, der vil fjerne de sidste rester af menneskelighed - og gøre os til hjerner, der kun kan tænke én-dimensionelt.
Den nye bevidstheds-struktur medførte, at moral og etik forsvandt, men at der så opstod nogle nye politiske partier, som udfyldte disse tomrum. I Danmark var det især partiet Alternativet, som egentlig ikke har nogen politik ud over det sædvanlige - men tilsat moral og etik.
Men der kom en mod-reaktion. Og det blev båret frem af børn og unge, som havde og har forstået, at al liv på Jorden er truet, hvis der ikke sker nogle store forandringer. Og efter 2018 er flere og flere voksne også begyndt at vågne op. Indtil nu (2023) har det ikke medført nogen ændring i det bevidsthedsmæssige. Det er stadig pakket ind i hjernen uden forbindelse til krop. Og derfor handler reaktionen om, hvad "VI" mennesker skal gøre - og derfor også, hvad politikerne skal gøre. Men de er lige så meget ofre for bevidstheds-spaltningerne som os andre. De kan ikke ændre noget. Selvfølgelig prøver de på det - og vedtager en masse. Og det bliver skrevet ned på papir. Og alle skal rette sig efter det. Og de fleste gør det. Men det er alt sammen noget, der kun giver mening inde i hjernerne. Der er intet af det, der reelt har konstruktiv indflydelse på den sociale og materielle virkelighed. Jo - det går i den rigtige retning. Men virkeligheden går hurtigere i den modsatte og forkerte retning.
Mange tror, at "VI" skal lave forandringer, så vi alle fra den ene dag til den næste skifter kurs. Der skal nye love til - tror man. Historisk set er sådan noget aldrig sket. Alle forandringer er startet af små lokale grupper, der eksperimenterer sig fremad. Og når og hvis noget lykkes, spreder det sig til andre, som så også prøver det samme. Når vi engang i fremtiden bliver mere end 50 % af befolkningen, der har indset, at vi skal have en helt anden samfunds-struktur, der bygger på en anden bevidstheds-struktur - skal vi selvfølgelig være med til at skabe det. Men hvis vil bygge på historiske erfaringer - og det vil vi - skal vi først i mindre grupper skabe det nye. Ikke kun i bevidstheden - også socialt.
Hvad gør vi for at ophæve denne tredje spaltning af bevidstheden?
I 1990'erne var vi nogle professionelle terapeuter, der trode, at bevidstheden bare gik op i hovedet, mens kroppen blev en slags maskine. Og det har da også vist sig at være rigtigt for mange mennesker. Men vi kunne ikke vide, hvad det ellers ville medføre. Det ved vi meget mere om i dag.
Vi og mange andre har opdaget, at man kan sidde i timevis og tænke, analysere, spekulere over noget - så man kan få en masse forskellige idéer. Men det er først, når man opgiver og går en lang tur eller cykler en lang tur, at der pludselig dukker noget op i ens bevidsthed, som viser sig at løse de problemer, som man har siddet med. Det viser sig nemlig, at kroppen også er bevidst. Psykologer kalder det under-bevidstheden, fordi man fortrænger det til daglig. Men hjerne og krop spiller sammen. I kroppen er der en mere levende bevidsthed, der hele tiden ændrer sig. I hjernen aflejrer der sig hele tiden nogle små stivnede bevidstheder. Man kan så kontakte disse stivnede bevidstheder - og kombinere dem på nye måder osv. Men det er først, når man bevæger kroppen, at der her opstår helt nye bevidstheder, som så kan aflejre sig i hjernen.
Magthaverne i dag er meget tilfredse med den tredje bevidstheds-spaltning - og at folk det meste af tiden sidder ned og tænker. For så har alle kun en stivnet bevidsthed - og så gælder det om at styrke en kollektiv bevidstheds-industri, så alle tænker det samme. Og det viser sig, at det stort set er lykkedes.
 Men fordi mennesker ind imellem og bevæger deres kroppe, opstår der andre bevidstheder i kroppene - og her viser det sig, at der opstår en 6-deling. Den første bevidstheds-spaltning med tilhørende muskelspændinger mellem underliv og bryst giver forskellige krops-bevidstheder i underliv og bryst. Den anden bevidstheds-spaltning giver forskellige krops-bevidstheder mellem højre og venstre side i kroppen. Og den tredje bevidstheds-spaltning med muskelspændinger mellem bryst og hoved giver forskellige krops-bevidstheder i bryst og hoved.
Inden man fik den tredje spaltning, var der en sammenhæng i både højre og venstre side mellem hoved og bryst. I højre side var det nogle tanker i hovedet, der var koblet med nogle følelser i brystet - og det gav det, som man kaldte moral. Men det gav først og fremmest en oplevelse af et JEG. Og et JEG dengang handlede om, at der var en dimension i bevidstheden bestående af 2 bevidstheds-poler: en tankemæssig og en følelsesmæssig. Det indebar, at man oplevede sig selv som et aktiv menneske, der udviklede sig fra noget (tankemæssigt) til noget nyt (følelsesmæssigt). Men efter spaltningen ophørte denne oplevelse. Nu er der kun tanker og følelser - og de er ikke forbundet. Så i dag oplever man ikke et JEG (som tidligere). Nu oplever man mere et MIG (der bare er til).
I venstre side af kroppen er sket noget tilsvarende. Man havde en følelse i brystet - og man havde en etik i hovedet. Koblingen mellem de to er også forsvundet.
Mange mennesker i dag oplever, at de har 6 MIG'er, som de zapper rundt mellem. Tidligere var vi ikke opmærksom på det. Men nu er det tydeligt, at der er to "krops"-bevidstheder i hovedet - én i højre side og én i venstre. Og uafhængig heraf er så den hjernemæsssige bevidsthed.
Ligesom man tidligere ikke kunne holde ud at gå til højre og venstre samtidig - altså være højre- og venstre-orienteret samtidig (anden bevidstheds-spaltning), kan man heller ikke i dag holde ud at gå i mere end én af de 6 retninger samtidig. Og derfor ser vi nu, at alle dem, der ikke går ned med stress og depressioner, har skabt sig en bevidsthedsmæssig forbindelse mellem hjerne og én af de 6 kropslige bevidstheder. Det giver en følelse af et slags JEG, fordi der så opstår en dimension mellem hjerne-bevidstheden og krops-bevidstheden.
Det opdeler befolkningen i 6 grupper:
1) Politikere, forskere og journalister. De arbejder på at udvikle samfundet med små ændringer i den rigtige retning.
2) Kunstnere, forfattere og filosoffer, som tidligere beskæftigede sig med etik.
3) Folk, der går til stand-up, koncerter, sports-begivenheder - hvor man holder med nogen eller noget (tidligere moral).
4) Terapeuter, psykologer, kommuner, hvor man hjælper familier med at fungere.
5) Natur-mennesker, der vil redde dyrene, vore kroppe og hele kloden.
6) Identitets-mennesker, der vil finde ud af deres seksualitet og køn.
Så længe man kun bruger sin hjerne-bevidsthed sammen med én af disse 6 krops-bevidstheder, opstår en slags følelse af et JEG. Hvis man forsøger at koble hjerne-bevidstheden sammen med mere end én af krops-bevidsthederne, opstår den samme forvirring, som med det gamle system, hvis man prøvede på at være højre- og venstre-orienteret samtidig. Man kan godt sympatisere med flere af disse krops-bevidstheder, men så bliver man som en tilskuer til det hele. Det er først, når man danner et JEG mellem hjerne og krop, at man oplever en mening i tilværelsen.
Den gamle opdeling mellem højre- og venstre-orienteret giver ingen mening længere. Opdelingen af befolkningen i 6 grupperinger - er en ny udgave af del-og-hersk - idet ingen mennesker i én af de 6 grupper kan holde ud at være sammen med nogle fra de andre 5 grupper.
Hvad vil vi gøre for at modarbejde denne tredje bevidstheds-spaltning?
Når vi mødes, vil vi altid beskæftige os med alle 6 krops-bevidstheder. Vi vil sørge for, at der er muligheder for børnene. Vi vil have en skål med kondomer til fri afbenyttelse. Vi vil lave sport for sjov. Synge og spille musik. Sørge for at maden indeholder alle grundstoffer. Snakke om vores sociale organisation. Koordinere vore samfundsmæssige aktiviteter. Fortælle om vore visioner. Give plads til, at vore kropslige bevidstheder kan skabe nye hjernemæsssige bevidstheder.
Vi ved af erfaring, at alle spaltninger af bevidstheden kun skabes og opretholdes, når man forsøger at være "normal". Alle "u-normale" mennesker er derfor velkommen til at deltage - ligesom de "normale", der skal prøve at slappe af.
I 1970'erne havde vi anti-psykiatrien, hvor de "normale" var "sindssyge" - og hvor de sindssyge var nogle, der bare reagerede naturligt på et sindssygt samfund. Vi skelner ikke mellem, om man er sindssyg eller normal. Men vi vil arbejde for at ændre det "sindssyge" samfund til et menneskevenligt samfund.
Der er stadig et stort problem med, at vi har det gamle græske bevidsthedsmønster i højre side - og det gamle jødiske i venstre side. For det giver to bevidstheder, der trækker i modsatte retninger. Og det kan man ikke holde ud. Derfor genopstår spaltningerne - både i bevidstheden og i samfundet. Vi skal derfor lære at slippe vores gamle kultur mønster. Og det gøres lettest ved at blive inspiret af og lære af andre kulturer end den vestlige.
|