I andre kulturer ser vi andre energi- og bevidsthedsmønstre

Her ses det arabiske energimønster. I højre side underkaster man (underliv) sig Allah (bryst/hoved). I venstre side er man (hoved/bryst) en overbygning på Allah (underliv).

Her ses det energimønster, som Republikanerne har i USA. I venstre side ses den udfoldelse, som præsident Trump udviser. Han er underliv og bryst. Så dukker der mærkelige ord op i hovedet. Men de betyder ikke noget. I venstre side er der ”lov og orden”.


I Indien havde man 4 kaster med hver deres bevidsthedsmønster. Det er delvis ved at gå i opløsning.

I Kina har man bevidstheds-runder, hvor man kommer igennem alle de grundlæggende energimønstre.

Sådan er det også med vore egne børn. Men dels bliver de udsat for bevidstheds-spaltninger - og dels opdrages de til kun at anvende 2 af energimønstrene og deres bevidstheder. Hermed bliver de forstandige og civiliserede - tænker man.

Det vigtigste, som børn lærer i skolen, er, at 6 af disse bevidsthedsmønstre er uacceptable. Sådan opfører man sig ikke.

Deperdution - den tredje bevidsthedsspaltning
I midten af 1980’erne kom så den sidst mulige spaltning, hvorefter man har sit jeg i hovedet – og sådan, at man ER sine tanker, mens resten er en krop, som man HAR. Der er ikke andre, der har givet navn til denne spaltning, så det gør jeg - og kalder den deperdution.

Det skete selvfølgelig ikke fra det ene år til det andet, men var en lang proces. Men i årene 1982-87 oplevede jeg en masse forskellige ting, som viste dette skift i bevidstheden. For eksempel kan jeg huske en plakat, der hang på mange togstationer. Den viste et foto af en ung kvinde, og så var der en tekst: ”Spring ud i livet”. Det var jo meget sødt. Men når man kiggede på pigens ansigt, så man et menneske, der havde taget sig sammen til at springe ud. Ansigtet lignede én, der stod på 12. etage på en balkon og netop havde besluttet, at hun ville springe ud. På den ene side var hun dødsens angst. Det så man tydeligt omkring munden.

På den anden siden undertrykte hun frygten. Og det så man omkring øjnene. Man kunne se på hendes ansigtsudtryk, at hun var totalt uvidende om konsekvenserne af at springe ud, og at hun godt var klar over, at hun aldrig ville blive det samme menneske igen. Men samtidig havde hun besluttet sig for at gøre det i en blind tro på, at hun ville havne et eller andet sted, hvor hun ville blive en stærk kvinde, der kunne ændre verden – først og fremmest sig selv. Egentlig drejede det sig om et skift fra at føle sit JEG i hjertet – til at føle JEG’et i hjernen.

Før 1980 antog man nemlig, at menneskets JEG befandt sig i hjertet. Og man havde hjernedøde mennesker liggende resten af deres liv på særlige hospitaler. Men efter 1985 er man begyndt at opfatte hjernedød som den egentlige død. Og et hjernedødt menneske med et levende hjerte er blot et præparat, som man kan udtage organer fra og transplantere til andre mennesker.

Når man er deperduteret, kan man i kroppen enten ingenting mærke – eller også kan man kun mærke træthed, stivhed og smerte. Et billede på deperdutionens følelse er, at man befinder sig på en tømmerflåde (hjernen) midt ude på havet (kroppen). Man kan regne ud, at man må have været på et skib, der er gået ned. Men man kan ikke huske det. Man er grundlæggende set alene. Og man aner ikke, hvor man flyder hen. Et andet billede er, at kroppen er en maskine eller en robot, og at hovedet (hjernen) er en computer eller kommandocentral. Man sidder oppe i hovedet og kan ikke mærke sin krop, som nu er det, der er under halsen.

Det egentlig levende føler man i hjernen i hovedet. Resten er bare noget mekanik, der skal virke. Man er ikke i kontakt med sin vilje, som er en kraft, der knytter sig til underlivet. Men man har omdefineret begrebet, så det nu betyder et valg mellem flere muligheder. Man er heller ikke i kontakt med det åndelige eller med visioner. Så udvikling er ikke længere en skabelsesproces; det er blevet til noget, der kommer, når man arbejder med det. Alt levende er således blevet til processer, der er så døde, at en computer i princippet kan overtage dem – og udføre det samme.

6-delt bevidsthed
Jeg hørte for et par år siden et radioprogram, hvor nogle unge forskere blev spurgt om, hvordan det moderne menneske er i dag. Og der blev svaret med et vi. Vi identificerer os ikke kun med én rolle – som for eksempel ”jeg er slagter”, eller ”jeg er læge”. Vi har også en rolle i familien. Og så har vi en tredje rolle sammen med vennerne. Seksuelt har vi måske en rolle, hvor vi går i swinger klub lørdag aften. Og så har vi måske en religiøs rolle, hvor vi om søndagen går i kirke og skrifter til en præst.

Sagen er, mente forskerne, at vi i dag kan vælge en masse. Vi har mere frihed end nogensinde, mente de. Rollerne bliver defineret af dem, der er med i de sociale fællesskaber. Og det enkelte menneske er bare glad for, at man kan bruge mange sider af sig selv. Der er også en forventning fra samfundet om, at man deltager i mange forskellige aktiviteter.

De fleste mennesker under 45 år har i dag en 6-delt personlighed. En del handler om politik, samfund og intellektuelt arbejde. En anden del om mobil og internet. En tredje om café, fællesskab og kultur. En fjerde om familie. En femte om krop og natur. Og en sjette om sex. De 6 bevidstheder lever hvert deres eget liv. Enhver af dem hænger sammen med noget ude i den sociale virkelighed. Og derfor føler man noget meningsfuldt. Men der er ingen sammenhæng inde i det enkelte menneske.

Inden deperdutionen var der en energimæssig sammenhæng mellem hoved og bryst. Den høje ladning i hovedet gav en politisk samfundsbevidsthed, og den lave ladning i brystet gav en moralsk bevidsthed. Det gjorde, at man kunne analysere og vurdere samfunds-forhold følelsesmæssigt.

Det kan de unge ikke mere. Den politiske bevidsthed (hoved) består nu kun af et sæt tanker. Der er ikke længere nogen spirituel bevidsthed (bryst) forbundet med den. Når unge akademikere derfor i dag er ansat i den offentlige administration og skal finde på politiske løsninger, kan de kun tænke kvantitativt. Alt skal kunne måles. Enten er der for lidt eller for meget. De har ikke evnen til at tænke kvalitativt, hvor det handler om indholdet eller måden, som noget fungerer på.

Den moralske eller spirituelle del (bryst) af samfundsbevidstheden, som man havde tidligere, er nu løsrevet og har fået sit eget helt isolerede indhold. Det handler om musik, teater, kunst, café, og stand-up, men også om deltagelse i samtalecaféer, fødevarefællesskaber og lignende. Hvis de unge ikke deltager i sådan noget, vil de opleve et tomrum i deres bevidsthed.

Begrebet moral eksisterer stadig hos den lidt ældre generation, som så mener, at det moralske er devalueret og nu bare betyder, at man føler sig som et godt menneske. Men det er splittelsen i energilegemet, der er den egentlige forandring.

Inden deperdutionen var familiefølelsen (bryst) koblet sammen med en etisk bevidsthed (hoved). Hvis et menneske eller en familie kom i klemme mellem paragrafferne i en lov, kunne embedsmændene godt være fleksible og lade det etiske råde.

Men i dag går det ikke mere; det betragtes som korruption og magtmisbrug. I dag skal man følge loven. Og hvis et menneske kommer i klemme, er det bare ærgerligt. Etikken er forsvundet. Oppe i hovedet har vi i stedet fået en virtuel bevidsthed. Vi sidder og kommunikerer med vores computer, og vi kommunikerer med vores mobiltelefon. Denne form for kommunikation indeholder ikke grimasser og anden kropssprog. Den er også begrænset til de muligheder, som teknikken giver os. Og den er med til at ændre hele den måde, vi kommunikerer på. Hvis de unge ikke konstant bruger deres smartphone, føler de et indre tomrum. Kommunikationen er blevet til små overfladiske sætninger. Til gengæld foregår den næsten uafbrudt.

Vi har både i vores egen og i andre kulturer set, hvordan kropsdele med lav ladning på et tidspunkt skaber en oplevelse af guder. I dag er det bedre at bruge begrebet bevidsthedsmæssig kraft i stedet for ordet gud. Og det handler om en kraft, der er udenfor én selv, men som påvirker bevidstheden lige så meget, som man selv gør. Lige nu er det uskyldigt, for det er ret nyt, og det er stadig styret af mennesker. Når vi ser en speaker på TV, ved vi, at det er et levende menneske. Men inden for få år vil det være billigere at programmere sådan en speaker. Så ser det ud som et menneske, men er blot avanceret programmering. Når vi i dag går ind på en nyhedsside på internettet, dukker der en masse reklamer op. Men de er alle sammen tilpasset mig. Det, som jeg har søgt efter på nettet, men endnu ikke har købt, er der masser af reklamer om. Og det, som passer til mine øvrige interesser, er der også mange reklamer om. Alle andre reklamer kommer ikke på skærmen, for det hele er programmeret til mig.

Om få år vil det samme gælde nyhedsudsendelser. Hvis jeg interesserer mig for naturkatastrofer, vil jeg se en masse af dem. Hvis jeg interesserer mig for sportsstjerners skilsmisser, vil jeg se en masse af det. Jeg vil også selv kunne vælge, hvordan nyhedsværten skal se ud. Skal det være en mand eller kvinde. Skal vedkommende have lyst eller mørkt hår. Skal vedkommende været sexet og fræk eller provokerende og barsk. Alt det her er stadig styret af mennesker. Men allerede nu er der på internettet robotter, der undersøger mine vaner og interesser. Og det vil snart være muligt for disse robotter at kortlægge hele min personlighed, så de kan få kendskab til, hvor der er ”huller” i min bevidsthed, eller hvor jeg har svaghed i min tankegang. Og så vil alle robotterne få nogle over-robotter, der styrer det hele ud fra nogle værdier, som selvfølgelig bygger på noget i menneskets sind – ligesom de gamle guder gjorde – men som vil få deres eget liv – ligesom de gamle guder.

Hvis man tror, at det her bare er noget med et nyt og anderledes indhold i bevidstheden, er det jo ret uskyldigt. Men det problematiske er, at det udgør en sjettedel af personens grundlæggende identitetsstruktur – altså nu efter deperdutionens bevidsthedsspaltning. På et ubevidst plan lægger det rammerne for ens vilje og lyst – ligesom det ubevidst giver en særlig mening med livet.

Lidt efter lidt bliver det samfundsmæssiggjort. Menneskers bevidsthed påvirker det sociale fællesskab, og det sociale fællesskab påvirker menneskers bevidsthed. Og på lang sigt er det med til at omdanne os, så vi mere og mere kommer til fungere som robotter. Vi får en tankegang, som er lineær, og som svarer til, hvad en programmør laver, når han programmerer en robot.

Det uhyggelige er, at det allerede sker så småt. Man kan ikke vælge det fra. Den sjettedel af bevidstheden, som knytter sig til hovedet i venstre side, kan man ikke bare slukke. Man har her en lav ladning, der gør, at bevidstheden er modtagende i stedet for skabende. Og fordi den ikke er i kontakt med andre dele af bevidstheden, lever den sit helt eget liv. Når jeg ser, hvordan unge mennesker bruger deres smartphone og Facebook eller lignende hjemmesider, er der en lille del af det, der virker meningsfuldt og fremmende for kommunikation og et godt socialt liv. Men langt over halvdelen virker mere nedbrydende end opbyggende i socialt henseende.

Når der er to kropsdeles bevidstheder, som er i kontakt med hinanden, opstår der det, som udgør et JEG. Der er en retning, en relation, et mål eller lignende. Der er noget, som man vil. Med deperdutionen er der ikke sådan noget JEG. Det er mere rigtigt at kalde det for 6 MIG’er. Man zapper rundt fra det ene MIG til det andet MIG. Hvis der ikke er aktivitet nok med det ene MIG, skifter man til et af de andre.

Den splittede bevidsthed er ved at blive samfundsmæssiggjort. Det vil sige, at samfundet er ved at blive 6-delt. Delene hænger ikke sammen inde i det enkelte menneske. De hænger heller ikke sammen ude i samfundet. Men til enhver del i bevidstheden er der en tilsvarende del i samfundet. Med den ene delbevidsthed forsøger vi at skabe fornuft. Med den anden del overlader vi det til enhver at klare sig selv. Med den tredje del etablerer vi familie. Men den fjerde del dyrker vi vores krop. Med den femte del søger vi sammen. Og med den sjette del sidder vi foran computeren det meste af tiden. I hver af de 6 bevidstheder finder vi en ”logik” og sørger for at agere konstruktivt. Men alle 6 trækker i hver sin retning.

Indholdet i hver af de 6 delbevidstheder er bestemt af det sociale fællesskab, der knytter sig til denne delbevidsthed. Hvis denne del-bevidsthed ikke bruges, vil man føle et indre tomrum.

Der informeres mere og mere. Der kommunikeres mere og mere. Og især informeres og kommunikeres der om, hvordan man skal kommunikere.

Ligesom der ikke er nogen forbindelse mellem de indre 6 mig’er, er der reelt heller ingen forbindelse mellem mennesker. I én sammenhæng bruger man den politiske del af bevidstheden, når man snakker med andre, som så også bruger den politiske del af deres bevidsthed. I en anden sammenhæng bruger man sin computer/mobil bevidsthed sammen med andre, som så også bruger deres computer/mobil bevidsthed. I en tredje sammenhæng bruger man sin café-bevidsthed sammen med andre, som så også bruger deres café-bevidsthed. Man kommunikerer ikke med hele mennesker. Man kommunikerer fra en sjettedel af sig selv og til en sjettedel af andre mennesker.

Kroppen
Ikke nok med at der er muskelspændinger mellem underliv og bryst samt mellem bryst og hoved; de tre kropsdele er også drejet frem og tilbage i forhold til hinanden, så kroppen danner et zigzag. Psykisk handler det om, at kroppen holder på sig selv. Det tydeligste er den underspændte mave, som de fleste har. Kun få unge mænd erstatter den med overspændte muskler. Det øverste af brystet er totalt underspændt, så der ikke foregår nogen bevægelse i musklerne her. For kvindernes vedkommende medfører det, at der kommer for lidt ilt til brysterne. Og når forsyningen af ilt kommer ned under 40 % af det naturlige, opstår der kræft.

I lungerne opstår der kræft, hvis man ryger, fordi der lægger sig tjære rundt om nogle celler, så de ikke får ilt nok. Rundt om i kroppen aflejrer der sig giftstoffer og forurening, så der her heller ikke kommer ilt nok til nogen celler. Men hvis der sker en masse bevægelse, skylles de fremmede stoffer ud. Men dér, hvor der er permanente muskelspændinger, er der ikke sådanne bevægelser, og så opstår kræft. Det sker i halsregionen, mave-tarm, underliv og bækkenbundsområdet. For 10 år siden var det cirka 25 %, der fik kræft. I dag er det over 35 %. Om 5 år er det 45 % - forudser europæiske læger. I USA forudser man over 50 %. Det europæiske menneske har en bevidsthedsstruktur, der slår én ihjel. Spændingerne giver hovedpine og smerter i de spændte muskler. Depressioner er blevet helt normale. Og forbruget af nervepiller er steget over 1000 % i løbet af de sidste 10 år. Men hvis man spørger, hvordan folk har det, aner de det ikke. For der er ingen af de 6 del-bevidstheder, der bruges til at mærke sig selv.

De 6 delbevidstheder trækker alting i forskellige retninger, sådan at der opstår sociale problemer. I fjernsynet var der for 5 år siden en masse programmer, hvor folk fortalte om deres problemer. Det sker stadig. Men modsætningerne i dagligdagen er blevet så groteske, at de fleste kun magter at grine ad dem. I fjernsynet er der nu massevis af programmer, hvor man griner hele tiden. Det kan være konkurrencer, quiz eller andet. Og man inviterer kun dem i studiet, som hele tiden formår at grine. Som oftest er der ikke noget at grine af. Men så laver man lidt mimik – eller tilføjer et par skøre ord - og så griner alle voldsomt. Vi er glade og har det sjovt.

En dag gik jeg forbi en kiosk med et stort skilt, hvorpå der stod 164 millioner kroner. Man behøver ikke mere at skrive, hvad det handler om. Det er ugens gevinst, hvis man spiller lotto. Tidligere var det normalt kun at vinde nogle tusinde kroner. Det kan man stadig; men det er ikke nok. Der skal også være en gevinst, der er så stor, at hele ens liv forvandler sig. Man har ganske vist 6 bevidstheder, der hver for sig giver en mening. Men man har en følelse af, at det alt sammen er meningsløst.

Denne følelse kan man undgå at føle, hvis deperdutionen er fuldt gennemført. Så føler man ikke noget mere. Så har man bare en hjerne med 6 forskellige og uafhængige bevidstheder, som man kan skifte imellem.

Bevidsthedsspaltningerne sætter sig som permanente overspændinger i lænd og nakke. Der er også underspændinger med slatne muskler, men dem mærker man ikke. De fleste over 30 år får så kraftige overspændinger, at de giver daglige smerter. Og heraf bliver nogle sygemeldt og skal have medicinsk behandling. Det drejer sig om 23 %, der har for voldsomme smerter i lænden - og 15 %, der har for voldsomme smerter i nakken eller skulderen. Den almindelige opfattelse er, at det skyldes dårlige arbejdsstillinger eller for lidt eller for meget fysisk udfoldelse. Men det rammer også mennesker, der egentlig passer godt på deres krop. Problemet er, at man HAR en krop. Den er som en ting. Og problemerne er startet som psykosocial bevidsthedsmæssig selvundertrykkelse, hvor man fortrænger det levende i kroppen. Den er blevet til et stykke mekanik.

Hvis du vil vide mere om bevidsthed? - så læs:
Paradisets Port - psykisk forvandling
Psykologisk gennemgang af de problemer, vi slås med.
Sådan kan vi ændre vores bevidsthed.

Himlen på Jorden - revolutionær bevidsthed
Sociologisk gennemgang af den europæiske bevidsthed.
Sådan har samfundet historisk udviklet sig.

Hvis du ikke vil have alle livsstils sygdommene, men være med til at genskabe livet i jorden, skal du læse bogen:
Livgivende jordbrug - om at redde jorden og os selv

De venstreorienterede marxister har forkastet Karl Marx's "historiske materialisme" - og erstattet den med Friedrich Engels's "dialektiske materialisme", som ifølge Engels er en forbedret "marxisme", der er "videnskabelig" - og hvor en del af Marx's tankegang nu er "falsk" bevidsthed. Læs:
Forstå Marx - fra misforståelser til brugbar viden

Fås på www.forlaget-lynet.dk

Livet og døden
Det er ret utroligt, at der på denne golde planet opstod liv. Engang størknede overfladen, og der kom nogle store kontinentalplader, som flyder rundt på jordens overflade. Én plade er det amerikanske kontinent. En anden plade er Afrika. Og sådan er der et antal plader, der støder sammen. Ved sammenstødene opstår jordskælv og vulkaner. Og når to plader presser sig mod hinanden, opstår bjerge. Når det regner, lægger noget vand sig i sprækkerne i bjergene, og om vinteren fryser det til is, hvorved isen sprænger noget af klippen i små stykker. Disse stykker føres med vandet ned ad bjerget i bække, åer og floder – og undervejs slibes de ned til runde sten. De føres så ud i havet og skyller op på strandene. Undervej bliver de slidt ned til små sten og sand. Sandet føres med vinden ind over de lave områder og danner den løse jord.

På denne jord lever vi. I starten var her kun små encellede planter og dyr. Men alt liv lever af hinanden. Planterne blev større og dækkede landet med skov. Dyrene blev større og blev til kæmpe dinosaurer. Men så skete der noget. De store dyr uddøde. Og i stedet kom der mindre dyr, der var meget specialiserede. Nogle fik vinger og kunne flyve. Andre fik gifttænder. Og aberne begyndte at rejse sig på bagbenene. En abe rejste sig fuldstændigt op og blev til mennesket. Halvdelen af vores krop består nu af nogle store lange ben. Og mennesket vandrede ud over hele kloden og slog sig ned alle steder. Vi formerede os også meget. Når vi går og står, er vore kønsdele forrest, og det meste af vores hår er forsvundet, så vi er meget følsomme. Vi specialiserede os også i at få hænder og en stor hjerne.

Så erkendte vi, at verden ikke kun består af ting, men at der også er kræfter. Nogle af dem blev siden kaldt guder og Gud. Men vi erkendte også, at vi selv har sådanne kræfter og kan ændre alting og skabe noget helt nyt. Det har vi så gjort i de sidste par tusinde år. I starten handlede det mest om at påtage os opgaver med at hjælpe alt liv til harmoni, så alle planter, dyr og mennesker kunne leve på en paradisisk måde – kaldte nogen det. Men mere og mere er det blevet til, at vi udrydder flere og flere planter og dyr, ødelægger mikrolivet i jorden, udrydder insekter, fører krige og myrder hinanden. Vi har besat det meste af jorden. Og dermed er befolkningstilvæksten de fleste steder stoppet. Kun i Afrika, hvor der stadig er rigelig med land, vokset antallet af mennesker.

Lige nu ”ejer” 1 % af jordens befolkning 99 % af alle værdier. Og 10 % af verdens befolkning (nemlig os i Vesten) forbruger 90 % af klodens råvarer og fødevarer. Denne ubalance opretholdes med militær og økonomisk dominans. De rigeste bliver meget rigere hvert år. Og de allerfattigste bliver fattigere hvert år. De rige vil have mere og mere. Og hele det nuværende økonomiske system bryder sammen, hvis der ikke er en årlig vækst i økonomien. Vestens industri forurener havene, luften og jorden. Hvis vi fortsætter, ødelægger vi jorden så meget, at der ikke kan bo mennesker her om et par hundrede år. Men de rige forestiller sig, at vi til den tid flyver rundt i himmelrummet og bosætter os på andre planeter, som vi så også kan ødelægge.

Men undervejs i menneskehedens udvikling er der også opstået visdom. Og der er opstået forskellige kulturer, som hver har fået deres egen visdom. Ved at dyrke den, har de skabt meget godt. Men fordi deres bevidsthed er stivnet i sådan en visdom, er den også blev til noget dårligt, der har ødelagt og ødelægger meget. Vi lever nu i en tid, hvor kulturerne støder sammen. I første omgang ser vi de andres dårligdomme og vores egen visdom. Og mennesker i de andre kulturer ser også deres egen visdom og andre kulturers dårligdomme. Men på lang sigt vil vi lære af hinanden.

Vi kan vende udviklingen, hvis vi vil; men vi skal handle nu – ellers er det for sent. De sidste par tusinde år med krige og ødelæggelse af jorden kan godt standse. Det er ikke menneskets natur at være destruktiv.

Så lad os genskabe paradiset, hvor alle mennesker lever i kærlighed – og hvor vi opfører os som Jordens gartnere, hvor vi hjælper og regulerer alt andet liv, så der opstår en altomfattende harmoni.

De nuværende magthavere anser det for barnligt, naivt, komisk og latterligt og totalt urealistisk. Og i givet fald vil de også miste deres magtposition.

Men alle de store religioner – og os almindelige mennesker – har drømme, håb og tro om, at det kan lade sig gøre. Det bliver sikkert svært. Og vi vil begå fejl. Og det er ikke sikkert, at alt lykkes. Men det er i den retning, at vi gerne vil udvikle os.

Vi har ikke lyst til at blive en halv robot, der skal flyve ud i verdens-rummet og lede efter planeter. Vi vil hellere leve her på jorden. Og så en dag vil vi dø. Menneskeheden vil uddø. Alt liv på jorden vil dø.

Det er så svær en tanke for de nuværende magthavere, at de skal dø. De satser på, at forskerne kan finde på metoder, så man kan leve evigt. Men vi andre vil gerne dø. Vi er dybt taknemmelige over at have fået et fantastisk liv på denne klode. Og det gælder alt i universet, at det fødes og dør. Og når vi engang er døde, er der sikkert andet liv, der fødes. Men det er ikke os mennesker, der skal skabe det liv. Vi kan kun med taknemmelighed tage imod de muligheder, vi har fået. Vi kan bruge dem. Eller vi kan ødelægge dem. Vi kan være oprindelige og naturlige. Eller vi kan ødelægge os selv. Det er en udfordring til enhver af os. Hvad vil du?