Analyse af Tommy Falkeøje
Politiske partier
Fra gammel tid havde alle europæerne en bevidsthedsmæssig stagnation, idet man i højre kropsside (og venstre hjernehalvdel) havde det gamle græske mønster – og i venstre kropsside (og højre hjernehalvdel) havde det gamle jødiske mønster.
Allerede i 1400-tallet hævede adelen og kirken sig op over underlivet, sådan at man tog afstand fra det dyriske i sig selv.
Adelen mente, at forstanden skulle styre alt – sådan at menneske selv skulle bestemme – i stedet for Gud.
Kirken mente, at der var en konstant kamp mellem Gud og Satan. Satan kunne besætte ens underliv. Men med hovedet kunne man undertrykke sit underliv – og dermed Satans magt.
Den bevidsthedsmæssige spaltning, hvorved man fortrænger underlivet, kaldes alienation.
I 1849 mistede kongen sin enevældige magt. Danmark fik en Grundlov og et Folketing. Og i starten var der 15 % af de rigeste danskere, der kunne stemme. Senere kom flere og flere til. Der opstod først 2 politiske partier: Højre og Venstre.
Højre bestod af adel og kapitalister. De identificerede sig med forstanden i hovedet. Arbejderne blev betragtet som dyr.
Venstre bestod af rige bønder. De identificerede sig dels med sig selv – og dels med det religiøse med Gud i hovedet og Satan i underlivet.
Allerede i 1860-erne kom den bevidsthedsmæssige spaltning, som hedder reifikation, idet de 2 siders bevidstheder ikke hænger sammen – men repræsenterer forskellige dele af samfundslivet.
Der kom herved en række politiske partier.
Det karakteristiske er, at partierne alle sammen knytter an til det gamle europæiske energi- og bevidsthedsmønster - men identificerer sig kun med dele heraf - eller har spaltninger i deres bevidsthed, så delene ikke opleves samtidig.
Konservative har det gamle Højre's bevidsthed, hvor man identificerer sig med forstanden. De går ind for Gud, Konge og Fædreland. Men de har også fokus på naturen. De ser sig selv som en overklasse, der tidligere herskede over en arbejderklasse – og som nu "samarbejder" med en arbejderklasse.
Venstre identificerer sig med følelserne og det sociale fællesskab. De har det dog ligesom de konservative, at de betragter arbejdere – herunder stald-karle, malkepiger, og landbrugsmedhjælpere - som nogle dyriske væsner, som man kan herske over.
Radikale identificerer sig med mennesket – dels med omsorg for den enkelte – og dels med fokus på den enkeltes potentielle muligheder i samfundet.
Socialdemokraterne identificerer sig med styring af hele samfundet - omsorg for det enkelte menneske - samt indsats overfor de a-sociale - dog ingen sammenhæng.
Kommunisterne dannede små grupper i hver gade, så man ikke var alene, men fælles.
Socialistisk Folkeparti vil alt det gode, men det går i 3 retninger – og det er svært (måske umuligt) at få dem til at hænge sammen.
Enhedslisten har ikke den blødsødne omsorg for individet (bryst), men vil styre samfundet, så den enkelte (underliv) har en masse rettigheder.
Det gælder for alle overstående, at man bruger højre sides bevidsthed til samfund og arbejde - og venstre sides bevidsthed til familie.
Dansk Folkeparti bruger bevidsthedsmønstret omvendt, sådan at man bruger venstre side til samfundet, hvor man skal være ét stort fællesskab. Og så bruger de højre side til "mennesket", idet vi i vores kultur (hoved) er de forstandige, mens mennesker i andre kulturer (underliv) er dyriske. Den samme "spejlvending" brugte nazisterne.
Ny politisk virkelighed i Europa
I 1985-2000 kom der en bevidsthedsmæssig spaltning mellem hoved og bryst - hvor JEG’et flyttede fra hjertet op i hjernen – og hvor kroppen er blevet til noget mekanik. Spaltningen hedder deperdution.
Her er uddrag fra min bog ”Paradisets Port – psykisk forvandling”:
Deperdution - den tredje bevidsthedsspaltning
I midten af 1980’erne kom så den sidst mulige spaltning, hvorefter man har sit jeg i hovedet – og sådan, at man ER sine tanker, mens resten er en krop, som man HAR. Der er ikke andre, der har givet navn til denne spaltning, så det gør jeg - og kalder den deperdution.
Det skete selvfølgelig ikke fra det ene år til det andet, men var en lang proces. Men i årene 1982-87 oplevede jeg en masse forskellige ting, som viste dette skift i bevidstheden. For eksempel kan jeg huske en plakat, der hang på mange togstationer. Den viste et foto af en ung kvinde, og så var der en tekst: ”Spring ud i livet”. Det var jo meget sødt. Men når man kiggede på pigens ansigt, så man et menneske, der havde taget sig sammen til at springe ud. Ansigtet lignede én, der stod på 12. etage på en balkon og netop havde besluttet, at hun ville springe ud. På den ene side var hun dødsens angst. Det så man tydeligt omkring munden.
På den anden siden undertrykte hun frygten. Og det så man omkring øjnene. Man kunne se på hendes ansigtsudtryk, at hun var totalt uvidende om konsekvenserne af at springe ud, og at hun godt var klar over, at hun aldrig ville blive det samme menneske igen. Men samtidig havde hun besluttet sig for at gøre det i en blind tro på, at hun ville havne et eller andet sted, hvor hun ville blive en stærk kvinde, der kunne ændre verden – først og fremmest sig selv. Egentlig drejede det sig om et skift fra at føle sit JEG i hjertet – til at føle JEG’et i hjernen.
Før 1980 antog man nemlig, at menneskets JEG befandt sig i hjertet. Og man havde hjernedøde mennesker liggende resten af deres liv på særlige hospitaler. Men efter 1985 er man begyndt at opfatte hjernedød som den egentlige død. Og et hjernedødt menneske med et levende hjerte er blot et præparat, som man kan udtage organer fra og transplantere til andre mennesker.
Når man er deperduteret, kan man i kroppen enten ingenting mærke – eller også kan man kun mærke træthed, stivhed og smerte. Et billede på deperdutionens følelse er, at man befinder sig på en tømmerflåde (hjernen) midt ude på havet (kroppen). Man kan regne ud, at man må have været på et skib, der er gået ned. Men man kan ikke huske det. Man er grundlæggende set alene. Og man aner ikke, hvor man flyder hen. Et andet billede er, at kroppen er en maskine eller en robot, og at hovedet (hjernen) er en computer eller kommandocentral. Man sidder oppe i hovedet og kan ikke mærke sin krop, som nu er det, der er under halsen.
Det egentlig levende føler man i hjernen i hovedet. Resten er bare noget mekanik, der skal virke. Man er ikke i kontakt med sin vilje, som er en kraft, der knytter sig til underlivet. Men man har omdefineret begrebet, så det nu betyder et valg mellem flere muligheder. Man er heller ikke i kontakt med det åndelige eller med visioner. Så udvikling er ikke længere en skabelsesproces; det er blevet til noget, der kommer, når man arbejder med det. Alt levende er således blevet til processer, der er så døde, at en computer i princippet kan overtage dem – og udføre det samme.
6-delt bevidsthed
Jeg hørte for et par år siden et radioprogram, hvor nogle unge forskere blev spurgt om, hvordan det moderne menneske er i dag. Og der blev svaret med et vi. Vi identificerer os ikke kun med én rolle – som for eksempel ”jeg er slagter”, eller ”jeg er læge”. Vi har også en rolle i familien. Og så har vi en tredje rolle sammen med vennerne. Seksuelt har vi måske en rolle, hvor vi går i swinger klub lørdag aften. Og så har vi måske en religiøs rolle, hvor vi om søndagen går i kirke og skrifter til en præst.
Sagen er, mente forskerne, at vi i dag kan vælge en masse. Vi har mere frihed end nogensinde, mente de. Rollerne bliver defineret af dem, der er med i de sociale fællesskaber. Og det enkelte menneske er bare glad for, at man kan bruge mange sider af sig selv. Der er også en forventning fra samfundet om, at man deltager i mange forskellige aktiviteter.
De fleste mennesker under 45 år har i dag en 6-delt personlighed. En del handler om politik, samfund og intellektuelt arbejde. En anden del om mobil og internet. En tredje om café, fællesskab og kultur. En fjerde om familie. En femte om krop og natur. Og en sjette om sex. De 6 bevidstheder lever hvert deres eget liv. Enhver af dem hænger sammen med noget ude i den sociale virkelighed. Og derfor føler man noget meningsfuldt. Men der er ingen sammenhæng inde i det enkelte menneske.
Inden deperdutionen var der en energimæssig sammenhæng mellem hoved og bryst. Den høje ladning i hovedet gav en politisk samfundsbevidsthed, og den lave ladning i brystet gav en moralsk bevidsthed. Det gjorde, at man kunne analysere og vurdere samfunds-forhold følelsesmæssigt.
Det kan de unge ikke mere. Den politiske bevidsthed (hoved) består nu kun af et sæt tanker. Der er ikke længere nogen spirituel bevidsthed (bryst) forbundet med den. Når unge akademikere derfor i dag er ansat i den offentlige administration og skal finde på politiske løsninger, kan de kun tænke kvantitativt. Alt skal kunne måles. Enten er der for lidt eller for meget. De har ikke evnen til at tænke kvalitativt, hvor det handler om indholdet eller måden, som noget fungerer på.
Den moralske eller spirituelle del (bryst) af samfundsbevidstheden, som man havde tidligere, er nu løsrevet og har fået sit eget helt isolerede indhold. Det handler om musik, teater, kunst, café, og stand-up, men også om deltagelse i samtalecaféer, fødevarefællesskaber og lignende. Hvis de unge ikke deltager i sådan noget, vil de opleve et tomrum i deres bevidsthed.
Begrebet moral eksisterer stadig hos den lidt ældre generation, som så mener, at det moralske er devalueret og nu bare betyder, at man føler sig som et godt menneske. Men det er splittelsen i energilegemet, der er den egentlige forandring. |
Indholdsfortegnelse
Inden deperdutionen var familiefølelsen (bryst) koblet sammen med en etisk bevidsthed (hoved). Hvis et menneske eller en familie kom i klemme mellem paragrafferne i en lov, kunne embedsmændene godt være fleksible og lade det etiske råde.
Men i dag går det ikke mere; det betragtes som korruption og magtmisbrug. I dag skal man følge loven. Og hvis et menneske kommer i klemme, er det bare ærgerligt. Etikken er forsvundet. Oppe i hovedet har vi i stedet fået en virtuel bevidsthed. Vi sidder og kommunikerer med vores computer, og vi kommunikerer med vores mobiltelefon. Denne form for kommunikation indeholder ikke grimasser og anden kropssprog. Den er også begrænset til de muligheder, som teknikken giver os. Og den er med til at ændre hele den måde, vi kommunikerer på. Hvis de unge ikke konstant bruger deres smartphone, føler de et indre tomrum. Kommunikationen er blevet til små overfladiske sætninger. Til gengæld foregår den næsten uafbrudt.
Vi har både i vores egen og i andre kulturer set, hvordan kropsdele med lav ladning på et tidspunkt skaber en oplevelse af guder. I dag er det bedre at bruge begrebet bevidsthedsmæssig kraft i stedet for ordet gud. Og det handler om en kraft, der er udenfor én selv, men som påvirker bevidstheden lige så meget, som man selv gør. Lige nu er det uskyldigt, for det er ret nyt, og det er stadig styret af mennesker. Når vi ser en speaker på TV, ved vi, at det er et levende menneske. Men inden for få år vil det være billigere at programmere sådan en speaker. Så ser det ud som et menneske, men er blot avanceret programmering. Når vi i dag går ind på en nyhedsside på internettet, dukker der en masse reklamer op. Men de er alle sammen tilpasset mig. Det, som jeg har søgt efter på nettet, men endnu ikke har købt, er der masser af reklamer om. Og det, som passer til mine øvrige interesser, er der også mange reklamer om. Alle andre reklamer kommer ikke på skærmen, for det hele er programmeret til mig.
Om få år vil det samme gælde nyhedsudsendelser. Hvis jeg interesserer mig for naturkatastrofer, vil jeg se en masse af dem. Hvis jeg interesserer mig for sportsstjerners skilsmisser, vil jeg se en masse af det. Jeg vil også selv kunne vælge, hvordan nyhedsværten skal se ud. Skal det være en mand eller kvinde. Skal vedkommende have lyst eller mørkt hår. Skal vedkommende været sexet og fræk eller provokerende og barsk. Alt det her er stadig styret af mennesker. Men allerede nu er der på internettet robotter, der undersøger mine vaner og interesser. Og det vil snart være muligt for disse robotter at kortlægge hele min personlighed, så de kan få kendskab til, hvor der er ”huller” i min bevidsthed, eller hvor jeg har svaghed i min tankegang. Og så vil alle robotterne få nogle over-robotter, der styrer det hele ud fra nogle værdier, som selvfølgelig bygger på noget i menneskets sind – ligesom de gamle guder gjorde – men som vil få deres eget liv – ligesom de gamle guder.
Hvis man tror, at det her bare er noget med et nyt og anderledes indhold i bevidstheden, er det jo ret uskyldigt. Men det problematiske er, at det udgør en sjettedel af personens grundlæggende identitetsstruktur – altså nu efter deperdutionens bevidsthedsspaltning. På et ubevidst plan lægger det rammerne for ens vilje og lyst – ligesom det ubevidst giver en særlig mening med livet.
Lidt efter lidt bliver det samfundsmæssiggjort. Menneskers bevidsthed påvirker det sociale fællesskab, og det sociale fællesskab påvirker menneskers bevidsthed. Og på lang sigt er det med til at omdanne os, så vi mere og mere kommer til fungere som robotter. Vi får en tankegang, som er lineær, og som svarer til, hvad en programmør laver, når han programmerer en robot.
Det uhyggelige er, at det allerede sker så småt. Man kan ikke vælge det fra. Den sjettedel af bevidstheden, som knytter sig til hovedet i venstre side, kan man ikke bare slukke. Man har her en lav ladning, der gør, at bevidstheden er modtagende i stedet for skabende. Og fordi den ikke er i kontakt med andre dele af bevidstheden, lever den sit helt eget liv. Når jeg ser, hvordan unge mennesker bruger deres smartphone og Facebook eller lignende hjemmesider, er der en lille del af det, der virker meningsfuldt og fremmende for kommunikation og et godt socialt liv. Men langt over halvdelen virker mere nedbrydende end opbyggende i socialt henseende.
Når der er to kropsdeles bevidstheder, som er i kontakt med hinanden, opstår der det, som udgør et JEG. Der er en retning, en relation, et mål eller lignende. Der er noget, som man vil. Med deperdutionen er der ikke sådan noget JEG. Det er mere rigtigt at kalde det for 6 MIG’er. Man zapper rundt fra det ene MIG til det andet MIG. Hvis der ikke er aktivitet nok med det ene MIG, skifter man til et af de andre.
Den splittede bevidsthed er ved at blive samfundsmæssiggjort. Det vil sige, at samfundet er ved at blive 6-delt. Delene hænger ikke sammen inde i det enkelte menneske. De hænger heller ikke sammen ude i samfundet. Men til enhver del i bevidstheden er der en tilsvarende del i samfundet. Med den ene delbevidsthed forsøger vi at skabe fornuft. Med den anden del overlader vi det til enhver at klare sig selv. Med den tredje del etablerer vi familie. Men den fjerde del dyrker vi vores krop. Med den femte del søger vi sammen. Og med den sjette del sidder vi foran computeren det meste af tiden. I hver af de 6 bevidstheder finder vi en ”logik” og sørger for at agere konstruktivt. Men alle 6 trækker i hver sin retning.
Indholdet i hver af de 6 delbevidstheder er bestemt af det sociale fællesskab, der knytter sig til denne delbevidsthed. Hvis denne del-bevidsthed ikke bruges, vil man føle et indre tomrum.
Der informeres mere og mere. Der kommunikeres mere og mere. Og især informeres og kommunikeres der om, hvordan man skal kommunikere.
Ligesom der ikke er nogen forbindelse mellem de indre 6 mig’er, er der reelt heller ingen forbindelse mellem mennesker. I én sammenhæng bruger man den politiske del af bevidstheden, når man snakker med andre, som så også bruger den politiske del af deres bevidsthed. I en anden sammenhæng bruger man sin computer/mobil bevidsthed sammen med andre, som så også bruger deres computer/mobil bevidsthed. I en tredje sammenhæng bruger man sin café-bevidsthed sammen med andre, som så også bruger deres café-bevidsthed. Man kommunikerer ikke med hele mennesker. Man kommunikerer fra en sjettedel af sig selv og til en sjettedel af andre mennesker.
Kroppen
Ikke nok med at der er muskelspændinger mellem underliv og bryst samt mellem bryst og hoved; de tre kropsdele er også drejet frem og tilbage i forhold til hinanden, så kroppen danner et zigzag. Psykisk handler det om, at kroppen holder på sig selv. Det tydeligste er den underspændte mave, som de fleste har. Kun få unge mænd erstatter den med overspændte muskler. Det øverste af brystet er totalt underspændt, så der ikke foregår nogen bevægelse i musklerne her. For kvindernes vedkommende medfører det, at der kommer for lidt ilt til brysterne. Og når forsyningen af ilt kommer ned under 40 % af det naturlige, opstår der kræft.
I lungerne opstår der kræft, hvis man ryger, fordi der lægger sig tjære rundt om nogle celler, så de ikke får ilt nok. Rundt om i kroppen aflejrer der sig giftstoffer og forurening, så der her heller ikke kommer ilt nok til nogen celler. Men hvis der sker en masse bevægelse, skylles de fremmede stoffer ud. Men dér, hvor der er permanente muskelspændinger, er der ikke sådanne bevægelser, og så opstår kræft. Det sker i halsregionen, mave-tarm, underliv og bækkenbundsområdet. For 10 år siden var det cirka 25 %, der fik kræft. I dag er det over 35 %. Om 5 år er det 45 % - forudser europæiske læger. I USA forudser man over 50 %. Det europæiske menneske har en bevidsthedsstruktur, der slår én ihjel. Spændingerne giver hovedpine og smerter i de spændte muskler. Depressioner er blevet helt normale. Og forbruget af nervepiller er steget over 1000 % i løbet af de sidste 10 år. Men hvis man spørger, hvordan folk har det, aner de det ikke. For der er ingen af de 6 del-bevidstheder, der bruges til at mærke sig selv.
De 6 delbevidstheder trækker alting i forskellige retninger, sådan at der opstår sociale problemer. I fjernsynet var der for 5 år siden en masse programmer, hvor folk fortalte om deres problemer. Det sker stadig. Men modsætningerne i dagligdagen er blevet så groteske, at de fleste kun magter at grine ad dem. I fjernsynet er der nu massevis af programmer, hvor man griner hele tiden. Det kan være konkurrencer, quiz eller andet. Og man inviterer kun dem i studiet, som hele tiden formår at grine. Som oftest er der ikke noget at grine af. Men så laver man lidt mimik – eller tilføjer et par skøre ord - og så griner alle voldsomt. Vi er glade og har det sjovt.
En dag gik jeg forbi en kiosk med et stort skilt, hvorpå der stod 164 millioner kroner. Man behøver ikke mere at skrive, hvad det handler om. Det er ugens gevinst, hvis man spiller lotto. Tidligere var det normalt kun at vinde nogle tusinde kroner. Det kan man stadig; men det er ikke nok. Der skal også være en gevinst, der er så stor, at hele ens liv forvandler sig. Man har ganske vist 6 bevidstheder, der hver for sig giver en mening. Men man har en følelse af, at det alt sammen er meningsløst.
Denne følelse kan man undgå at føle, hvis deperdutionen er fuldt gennemført. Så føler man ikke noget mere. Så har man bare en hjerne med 6 forskellige og uafhængige bevidstheder, som man kan skifte imellem.
Bevidsthedsspaltningerne sætter sig som permanente overspændinger i lænd og nakke. Der er også underspændinger med slatne muskler, men dem mærker man ikke. De fleste over 30 år får så kraftige overspændinger, at de giver daglige smerter. Og heraf bliver nogle sygemeldt og skal have medicinsk behandling. Det drejer sig om 23 %, der har for voldsomme smerter i lænden - og 15 %, der har for voldsomme smerter i nakken eller skulderen. Den almindelige opfattelse er, at det skyldes dårlige arbejdsstillinger eller for lidt eller for meget fysisk udfoldelse. Men det rammer også mennesker, der egentlig passer godt på deres krop. Problemet er, at man HAR en krop. Den er som en ting. Og problemerne er startet som psykosocial bevidsthedsmæssig selvundertrykkelse, hvor man fortrænger det levende i kroppen. Den er blevet til et stykke mekanik. |
Men flere og flere danner sig en OVERFLADE-bevidsthed. Her opstår der en bevidsthed, hvor man forsøger at dække over de indre modsætninger. Og der er så opstået helt nye grupper, hvor man i den enkelte gruppe danne en bevidsthedsmæssig forbindelse mellem sin OVERFLADE-bevidsthed og én af de 6 MIG’er.
Forskel på JEG og MIG
Inden deperdutionen var der et JEG, der for de venstreorienterede bestod af en agerende bevidsthed i hovedet og en modtagende bevidsthed i brystet – og som gav en oplevelse af en relation. De højreorienterede havde tilsvarende en agerende bevidsthed i brystet og en modtagende bevidsthed i hovedet – og oplevede også en relation. Der skal sådan en relation til for at opleve et JEG.
Med deperdutionen er der kun 6 MIG'er.
Men nu ser vi en række helt nye politiske bevægelser og grupper, hvor man kobler sin OVERFALDE-bevidsthed med ét af sine 6 MIG’er. Man kan ikke koble OVERFLADE-bevidstheden med flere MIG’er – med mindre man er skizofren og oplever sig selv som flere personer.
Med dette skift er der opstået 2 nye politiske bevidstheder.
Den ene findes i partiet Alternativet. De har den bevidsthed, som tidligere udgjorde samfunds-moralen. Partiet består af mennesker, der hverken har særlig stor viden om de emner, der beskæftiger sig med – og heller ikke har praktiske håndværksmæssige evner om det, de snakker om. Men de har moral om alt muligt.
Den anden findes i partiet Liberal Alliance. De er ikke liberale som de gamle liberale partier, hvor bevidstheden mest var noget følelsesmæssigt i brystet. De er liberale i hovedet. Man skal bare være sig selv – og gøre det, som man tænker.
De gamle partier er mere eller mindre i opløsning.
Socialdemokratiet, som tidligere både stod for at ville styre alt og samtidig have omsorg for det enkelte menneske – er skiftet til kun at ville styre alt. De opfatter nu det enkelte menneske som en brik i systemet. Vedkommende skal da have det godt. Men det er kun en brik.
Konservative er i stor intern splittelse. Nogen holder fast i, at de repræsenterer kapitalistklassen. Andre går op i, at de skal beskytte naturen.
Venstre er i total opløsning. Danmarks Demokraterne har overtaget bøndernes gamle følelser for individets fri udfoldelse – men kritiserer andre kulturers bevidstheder. Nye Borgerlige er mest byboere, der også vil værne om individets fri udholdelse. Moderaterne kan godt se, at tiden er ny – og at de gamle politiske skel ikke fungerer mere. De nøjes med at identificere sig med hovedets bevidsthed – ligesom Socialdemokratiet.
Det nye er imidlertid, at befolkningen føler en meget stor lede ved hele det politiske system. Politikerne sætter lap på lap på et hullet tæppe. Der er nu så mange lapper, at tæppet ikke fungere længere som tæppe. Der var engang, hvor det gav mening. Det gør det ikke mere.
Det nye er derfor, at der er opstået mange små grupper, som har ét emne på deres program. Vi fik Veganerpartiet, som ville befri husdyrenes lidelser. Vi fik en lang række kønspolitiske grupper, som har fokus på det enkelte menneskes identitet. Vi har fået en klima-bevægelse, som vil redde kloden. Vi har fået permakultur og regenerativt jordbrug, som vil redde landbruget. Vi har fået en meget stor terapi-bevægelse, hvor man kan frelse sig selv. Vi har fået sports-fan-klubber, hvor man kan stå på en tribune og råbe og juble og frigøre sine følelser.
Alle disse nye grupper passer til den nye bevidsthed.
Alle ønsker, at udviklingen skal gå i den rigtige retning – for sig selv og for hinanden. Det sørgelige er bare, at den samlede udvikling går i den forkerte retning.
Hele vores splittede bevidsthed medfører, at vi splitter alt ad: samfundet, menneskeheden og kloden.
Det er først, når vi slipper vores opspaltede bevidsthed, at vi kan samle delene igen – og skabe et harmonisk samfund, en samarbejdende menneskehed og en livgivende klode.
Det største problem, som vi alle er ofre for – er selve det grundlæggende bevidsthedsmønster. Det er hele den europæiske kultur, der bygger på en bevidsthed, som har denne struktur.
Det er dog vigtigt at forstå, at denne bevidsthed ER god. Problemet er, at vi er stivnet i den - og SÅ opstår der en masse dårligt.
De andre kulturer er også stivet i hver deres bevidstheds-struktur. Og de har også noget godt og noget dårligt.
De fleste kan se det gode i vores egen kultur – og det dårlige i andre kulturer. Udfordringen er, at vi også skal erkende det dårlige i vores egen kultur – og lære af det gode i andre kulturer.
Det er meget let. Vi skal bare åbne os og være som små børn. De kan det hele, fordi det er medfødt. Jeg har brugt 30 år på at opnå det. Og jo, det er lykkedes rigtig godt. Jeg har forvandlet min bevidsthed igen og igen mange gange – og er blevet mere og mere fri.
Så har jeg arbejdet meget med børn og voksne – samt lært af fremmede kulturer. Og min erfaring er, at de fleste kan opnå det samme i løbet af ½-2 år, hvis man gør det sammen med andre. Jeg har oplevet én person, som kom igennem det alt sammen på 3 uger - og en anden, der klarede det på 2 måneder. Der er nogen i andre verdensdele, som lidt provokerende siger, at det kan klares på 3 dage. Men det har jeg ikke set.
Derfor er vi nogen, der har taget initiativ til GROKRAFT natur-kultur-mødested. Det er ikke et nyt politisk parti. Det er opstarten på en helt ny bevidsthed og et helt nyt samfund. Det bygger på de erfaringer, som man gjorde i slutningen af 1800-tallet med højskolebevægelsen. Dengang ændrede det samfundet temmelig meget. Men desværre stivnede det mere og mere, fordi man holdt fast i det gamle energimønster, som så genskabte det splittede bevidsthedssystem, som vi har i dag.
Der var også en kultur-revolution i 1970’erne hvor man slap spaltningerne i vores bevidsthedssystem. Det gav også store forandringer. Men man fastholdt selve energimønstret – og dermed selve bevidsthedsstrukturen. Og derfor genopstod alle problemerne.
At befri sig handler ikke om, at vi skal lære noget om bevidsthed – altså lære en masse teori. Befrielse består i, at man skal opføre sig frit. Vi skal tillade, at vores krop indtager alle forskellige energimønstre. Så kommer den bevidsthedsmæssige befrielse af sig selv. Så får vi nogle AHA-erkendelser, der giver nye tankemønstre.
Hvis du vil vide mere om bevidsthed? - så læs:
Paradisets Port - psykisk forvandling
Psykologisk gennemgang af de problemer, vi slås med.
Sådan kan vi ændre vores bevidsthed.
Himlen på Jorden - revolutionær bevidsthed
Sociologisk gennemgang af den europæiske bevidsthed.
Sådan har samfundet historisk udviklet sig.
Hvis du ikke vil have alle livsstils sygdommene, men være med til at genskabe livet i jorden, skal du læse bogen:
Livgivende jordbrug - om at redde jorden og os selv
De venstreorienterede marxister har forkastet Karl Marx's "historiske materialisme" - og erstattet den med
Friedrich Engels's "dialektiske materialisme", som ifølge Engels er en forbedret "marxisme", der er "videnskabelig" - og hvor en del af Marx's tankegang nu er "falsk" bevidsthed. Læs:
Forstå Marx - fra misforståelser til brugbar viden
Fås på www.forlaget-lynet.dk
|
Lidt mere fra min bog ”Paradisets Port – psykisk forvandling”:
Livet og døden
Det er ret utroligt, at der på denne golde planet opstod liv. Engang størknede overfladen, og der kom nogle store kontinentalplader, som flyder rundt på jordens overflade. Én plade er det amerikanske kontinent. En anden plade er Afrika. Og sådan er der et antal plader, der støder sammen. Ved sammenstødene opstår jordskælv og vulkaner. Og når to plader presser sig mod hinanden, opstår bjerge. Når det regner, lægger noget vand sig i sprækkerne i bjergene, og om vinteren fryser det til is, hvorved isen sprænger noget af klippen i små stykker. Disse stykker føres med vandet ned ad bjerget i bække, åer og floder – og undervejs slibes de ned til runde sten. De føres så ud i havet og skyller op på strandene. Undervej bliver de slidt ned til små sten og sand. Sandet føres med vinden ind over de lave områder og danner den løse jord.
På denne jord lever vi. I starten var her kun små encellede planter og dyr. Men alt liv lever af hinanden. Planterne blev større og dækkede landet med skov. Dyrene blev større og blev til kæmpe dinosaurer. Men så skete der noget. De store dyr uddøde. Og i stedet kom der mindre dyr, der var meget specialiserede. Nogle fik vinger og kunne flyve. Andre fik gifttænder. Og aberne begyndte at rejse sig på bagbenene. En abe rejste sig fuldstændigt op og blev til mennesket. Halvdelen af vores krop består nu af nogle store lange ben. Og mennesket vandrede ud over hele kloden og slog sig ned alle steder. Vi formerede os også meget. Når vi går og står, er vore kønsdele forrest, og det meste af vores hår er forsvundet, så vi er meget følsomme. Vi specialiserede os også i at få hænder og en stor hjerne.
Så erkendte vi, at verden ikke kun består af ting, men at der også er kræfter. Nogle af dem blev siden kaldt guder og Gud. Men vi erkendte også, at vi selv har sådanne kræfter og kan ændre alting og skabe noget helt nyt. Det har vi så gjort i de sidste par tusinde år. I starten handlede det mest om at påtage os opgaver med at hjælpe alt liv til harmoni, så alle planter, dyr og mennesker kunne leve på en paradisisk måde – kaldte nogen det. Men mere og mere er det blevet til, at vi udrydder flere og flere planter og dyr, ødelægger mikrolivet i jorden, udrydder insekter, fører krige og myrder hinanden. Vi har besat det meste af jorden. Og dermed er befolkningstilvæksten de fleste steder stoppet. Kun i Afrika, hvor der stadig er rigelig med land, vokset antallet af mennesker.
Lige nu ”ejer” 1 % af jordens befolkning 99 % af alle værdier. Og 10 % af verdens befolkning (nemlig os i Vesten) forbruger 90 % af klodens råvarer og fødevarer. Denne ubalance opretholdes med militær og økonomisk dominans. De rigeste bliver meget rigere hvert år. Og de allerfattigste bliver fattigere hvert år. De rige vil have mere og mere. Og hele det nuværende økonomiske system bryder sammen, hvis der ikke er en årlig vækst i økonomien. Vestens industri forurener havene, luften og jorden. Hvis vi fortsætter, ødelægger vi jorden så meget, at der ikke kan bo mennesker her om et par hundrede år. Men de rige forestiller sig, at vi til den tid flyver rundt i himmelrummet og bosætter os på andre planeter, som vi så også kan ødelægge.
Men undervejs i menneskehedens udvikling er der også opstået visdom. Og der er opstået forskellige kulturer, som hver har fået deres egen visdom. Ved at dyrke den, har de skabt meget godt. Men fordi deres bevidsthed er stivnet i sådan en visdom, er den også blev til noget dårligt, der har ødelagt og ødelægger meget.
Vi lever nu i en tid, hvor kulturerne støder sammen. I første omgang ser vi de andres dårligdomme og vores egen visdom. Og mennesker i de andre kulturer ser også deres egen visdom og andre kulturers dårligdomme. Men på lang sigt vil vi lære af hinanden.
Vi kan vende udviklingen, hvis vi vil; men vi skal handle nu – ellers er det for sent. De sidste par tusinde år med krige og ødelæggelse af jorden kan godt standse. Det er ikke menneskets natur at være destruktiv.
Så lad os genskabe paradiset, hvor alle mennesker lever i kærlighed – og hvor vi opfører os som Jordens gartnere, hvor vi hjælper og regulerer alt andet liv, så der opstår en altomfattende harmoni.
De nuværende magthavere anser det for barnligt, naivt, komisk og latterligt og totalt urealistisk. Og i givet fald vil de også miste deres magtposition.
Men alle de store religioner – og os almindelige mennesker – har drømme, håb og tro om, at det kan lade sig gøre. Det bliver sikkert svært. Og vi vil begå fejl. Og det er ikke sikkert, at alt lykkes. Men det er i den retning, at vi gerne vil udvikle os.
Vi har ikke lyst til at blive en halv robot, der skal flyve ud i verdens-rummet og lede efter planeter. Vi vil hellere leve her på jorden. Og så en dag vil vi dø. Menneskeheden vil uddø. Alt liv på jorden vil dø.
Det er så svær en tanke for de nuværende magthavere, at de skal dø. De satser på, at forskerne kan finde på metoder, så man kan leve evigt. Men vi andre vil gerne dø. Vi er dybt taknemmelige over at have fået et fantastisk liv på denne klode. Og det gælder alt i universet, at det fødes og dør. Og når vi engang er døde, er der sikkert andet liv, der fødes. Men det er ikke os mennesker, der skal skabe det liv. Vi kan kun med taknemmelighed tage imod de muligheder, vi har fået. Vi kan bruge dem. Eller vi kan ødelægge dem. Vi kan være oprindelige og naturlige. Eller vi kan ødelægge os selv. Det er en udfordring til enhver af os. Hvad vil du?
|
|