Stort set alle mennesker i Europa tænker på samme måde. Man antager, at man er normal. Man ved godt, at mennesker i andre kulturer tænker anderledes; men de er jo bare under-udviklede. Vi europæere er oppe på det højest tænkelige bevidstheds-niveau. Vi ved, hvad der er rigtigt og godt.

Men europæerne har været udsat for en proces gennem 2.000 år, hvor vores bevidsthed er blevet mere og mere splittet og stivnet. Objektivt set er vi skingrende sindssyge. Det ved mennesker i andre kulturer godt. Den vestlige kultur er ved at smadre alt liv på kloden, fordi der er noget galt med vores bevidsthed.

Psyko-social brug af energimønstrene
I det følgende gennemgås de 8 energimønstre, hvor der er samme energi-mønster i højre og venstre side. For hvert energimønster er der to tegninger. Tegningerne til højre viser personen set fra siden, idet kropsholdningen er lidt ”tydeligere”.

Med analyse-energien er hovedet og underlivet stukket frem. Med hovedet spejder man fremad for at styre og se, hvor man går hen. Og med underlivet skyder man sin dyriske kraft fremad. Energimønstret overføres til hjernen, så det bliver et bevidstheds-mønster. De høje elektriske ladninger i hoved og underliv danner to bevidsthedspoler i hjernen, sådan at man har to tanker samtidig.

Det naturlige er, at man vil skabe noget nyt. Her går der en energistrøm fra underliv til hoved. Og der er en tilsvarende relation mellem de to bevidsthedspoler i hjernen. Det handler om en dyrisk konkret kraft, som overføres til en abstrakt tanke om, hvad man vil.

Men man kan også bremse sig selv. Man kan kontrollere og undertrykke sig selv. Her danner man et jeg i hovedet, der skal herske over ens umiddelbare dyriske lyster, drifter og vilje.

Endelig kan man skifte mellem de to første. Det drejer sig om, at man gennemfører en analyse. Nogle mennesker bruger analyse-energien hele tiden på denne måde. De har konstant tanker, som de analyserer.

Det interessante er, at den gamle græske bevidsthed stivnede i netop dette mønster.

Med enheds-energien er man jeg/vi-orienteret, idet man har lige meget fokus på sig selv og andre. Ligesom for analyse-energien er der muskelspændinger mellem hoved og bryst samt mellem bryst og underliv, så hele kroppen er stiv. Der foregår ingen bevægelse mellem hoved, bryst og underlman overdriver kropsholdningen som vist på tegningen til højre, går man på en bestemt måde. Mens man med analyse-energien sætter hælene i jorden først, går man med enheds-energien mere oppe på tå.

Med analyse-energien træffer man beslutninger om, hvilke projekter man vil kaste sig ud i. Her er der analyser af fortid og fremtid, sammen-ligninger, forklaringer, begrundelser osv. I enheds-energien træffer man også en slags beslutninger. Men det er midt i de enkelte projekters udførelse. Og der er ingen forklaringer eller begrundelser. Man snakker fra hjertet. Det handler ikke om at vælge projektet til eller fra - men lade andre erfarer, hvad man føler.

Det interessante er, at den gamle jødiske bevidsthed stivnede i netop dette mønster.

Med udlevelses-energien er det som at gå hovedløst rundt og lade kroppen bevæge sig hensynsløst, mens man udtrykker følelser fra brystet og underlivet. Al fornuft og civilisation er fraværende. Man er ikke hensynsløs, for med hovedet har man en opmærksomhed på andre.

I udlevelses-energien er der høj ladning i både underliv og bryst – og energien i de to kropsdele er forenet. Der er ingen spændinger mellem underliv og bryst, så underlivet vugger frem og tilbage i forhold til brystet. Det vises med pilen på tegningen. Hvis man forestiller sig en vandret akse fra højre til venstre midt gennem hoften, sker bevægelsen sådan, at man på indåndingen fører halebenet bagud, mens det nederste af maven bevæger sig fremad – og at man på udåndingen slapper af, så halebenet sænker sig ned og fremad, mens maven bevæger sig indad.

På indåndingen bevæger mellemgulvsmusklen sig nedad og bækken-bundsmusklen sig opad – og presser energien i underlivet sammen, mens der på udåndingen sker det modsatte. På udåndingen overføres så følelserne fra underlivet til følelserne i brystet, hvorved de to sæt følelser blandes, så der opstår nogle helt tredje følelser. En af disse tredje-følelse er mod. Man tør gøre det, som man ellers ikke tør.

Med hengivelses-energien snakker man, som om der ikke er vilje bag ordene (kraft fra bryst og underliv), men hvor tankerne hele tiden kører i ring og gentager sig i det uendelige. Der er ingen bevægelighed. Man snakker gerne om sig selv, men på en måde, hvor man ikke foretager sig noget, men bare har de tanker, som man nu engang har. Hvis man får dårlige følelser, kan det blive til hysteri og hovedpine.

Der opstår let et problem med den høje ladning i hovedet, fordi der hele tiden kommer ord, som man ikke kan lade være med at sige. Der er ingen analyse, så man kan diskutere, om man skal kalde det tanker. Men der kommer hele tiden nogle sætninger. Den gode brug af energimønstret opstår, når hovedet reagerer på det, der sker i bryst og underliv. For at opnå det, skal man have sin opmærksomhed i kroppen (bryst og underliv), selvom der er lav ladning her. Og så skal man lade hovedet følge impulserne fra bryst og underliv. Og det skal komme frit og spontant som lyde, ord og sætninger.

Når en tanke i hengivelses-energien aflejrer sig permanent i hovedet, kaldes det en holdning. Det er ikke noget, man kan analysere. Og det er ofte umuligt at argumentere for det. Men det er nogle værdier, som er opstået gennem lang tid, og som handler om, hvad man grundlæggende synes er rigtigt og forkert.

I territorie-energien er der høj ladning i underlivet og lav ladning i bryst og hoved. Det vil sige, at der er en spændings-mur mellem underliv og bryst; og det medfører, at underlivet holdes stille i forhold til brystet. Men der er også en bestemt vinkel, så underlivet stikker lidt fremad, mens bryst og hoved er mere tilbagelænet.

På tegningen er det overdrevet, så det ligner: Her kommer jeg med min kønsdel. Men det er især bryst og hoved, der signalerer tydeligst. Denne tilbagelænede holdning signalerer, at tanker og følelser blot følger passivt efter det, som i øvrigt sker. Der er absolut ingen aggression i mønstret; men underlivet signalerer en parathed til kraftfuld handling.

Bevidsthedsmæssigt projicerer man energimønstret ud, så man oplever en psykisk grænse mellem sig selv (underliv) og andre eller omgivelserne (bryst og hoved).

Med territorie-energien lærer man sine grænser at kende. Ved grænse forstås ikke en moralsk grænse i tankerne (hoved). Det er heller ikke, når man begynder at føle noget nyt og anderledes (bryst). Det er, når man mærker, at ens jeg bliver truet eller udfordret. Hvis det sidste sker, opstår en følelse af frygt.

Med territorie-energien danner man 2 psykiske grænser og får 2 psykiske territorier. Den ene kaldes primærgruppen. Det er den nære familie. Den består af kæreste og børn, farmor, en onkel, en kusine, en nabokone og måske en elskerinde eller elsker. Den anden kaldes sekundærgruppen. Det er storfamilien, landsbyfællesskabet, stammen, klanen eller menigheden.

Med skaber-energien bevæger hoved, bryst og underliv sig i forhold til hinanden. Bevidsthedsmæssigt oplever man en koordination mellem ens egne og andres energier, så man mærker en fælles bevidsthed. Det går ikke ud på at blive enige. Det handler om at opleve fællesskabet. Fænomenet beslutning knytter sig til individet. Fænomenet koordination knytter sig til fællesskabet. Der er ingen, der bestemmer over andre.

Dog kan energimønstret misbruges, hvis der er et magtforhold, hvor én hersker over andre. For sådan en hersker kan med dette energimønster ikke mærke nogen forskel mellem sine egne tanker, følelser og vilje – og de andres. Alle skal så bare rette sig efter ham. Og hvis de ikke gør det, er de fjender og sabotører.

Brystet balancerer oven på underlivet. Man kan sammenligne brystet med en mast, der holdes lodret af to elastiske barduner. Mavemusklerne er den ene bardun. Og lændemusklerne er den anden bardun. Når man står og slapper af, er der lige stor spænding i begge barduner. På indåndingen bliver mavebardunen strakt. Og den virker lidt som en elastik, sådan at den trækker sig sammen på udåndingen. På udåndingen bliver lændebardunen strakt. Og den virker også som en elastik og trækker sig sammen på indåndingen. Begge barduner hjælper med vejrtrækningen.

I samlings-energien er opmærksomheden oppe i bryst og hoved på grund af den høje ladning her. Energimæssigt udgør de et hele, da der ikke er nogen spændings-mur mellem bryst og hoved. Og de kan bevæge sig uafhængig af hinanden – vist med pilen. Når man kigger på en person i dette energimønster, bemærker man mest, at brystet bevæger sig i forhold til hovedet. Man kan forestille sig en vandret akse, der går fra højre til venstre midt gennem skuldrene. På indåndingen vippes hovedet bagud; men samtidig hæver brystpartiet sig. Og på udåndingen vippes hovedet frem; men samtidig sænker bryst-partiet sig. Det ses tydeligst hos kvinder, hvor brysterne således hæver og sænker sig.

Der er lav ladning i underlivet; og det gør, at ens vilje formindskes, så man bliver mindre opmærksom på sig selv. Det gør, at man slipper opmærksomheden på sig selv og etablerer en vi-situation. Når en anden siger noget, får man en følelse (bryst), og den er koblet sammen med ens tanker (hoved), så man straks siger noget. Når den anden – også i dette energimønster - hører det, får han eller hun også en følelse (bryst), som også straks omsættes til tale (hoved) osv.

I modtager-energien er der lav ladning over det hele. Selvom kropsdelene ikke bevæger sig, opleves kroppen ikke stiv. Det ses, når man går. For her er der ingen mål i retningen. Man svæver intuitivt af sted som en ballon i vinden. Bevidsthedsmæssigt integrerer energien sig i energilegemet, så man forvandler sig selv. Der er hverken tanker eller følelser. Men når man har været der 2-15 minutter, starter tankerne og følelserne igen, fordi man ikke kan lade være med at skifte til et andet energimønster.

Araberne, europæerne og republikanerne
i USA er strivnet i et polariseret energi- mønster, der giver 2 modsat rettede bevidstheder.

Et par hundrede år før 0 stivnede grækerne og jøderne. Efter år 0 var befolkningen omkring Jerusalem blandet, så halvdelen var jøder - og den anden halvdel var grækere. Og de 2 kulturer blandede sig.




                  Op igennem tiden har europæerne fået 3 spaltninger
                  i bevidstheden.




I dag får et dansk barn de 3 spaltninger
i løbet af barndommen.


En tredjedel af de 10-12-årige græder sig i søvn hver aften. En fjerdedel fantaserer om selvmord. En femtedel skader sig selv kropsligt - måske ved at skære i sig selv med kniv eller barberblad. Når barnet kommer op i 14-års-alderen, er det alt sammen fortrængt.
Så er den unge blevet sej - og kan kun føle sine tanker i hjernen.

Det er ikke kun teori. Når man har sluppet spaltningerne, kan man mærke energimønstrene. Hvis man er polariseret i de to sider, kan man enten mærke energimønstret i højre side - eller energimønstret i venstre side. Hvis man er samlet - samme energimønster i begge sider - mærker man dette energimønster.

Hvis man har valgt at have samme energimønster i de to sider, kan man mærke, hvad der er i henholdsvis underliv, bryst og hoved. Hvis der er lav ladning (gul farve), mærker man noget, som kommer til MIG. Hvis der er høj ladning (rød farve), mærker man noget, som JEG gør - eller vil gøre. Det kan være en følelse, som man mærker. Eller det kan være et billede, som man ser for sig. Eller en social situation fra ens fortid - eller noget, som man tænker at gøre.

Og når man har valgt at mærke én af siderne, kan man på samme måde mærke, hvad der er i henholdsvis underliv, bryst og hoved.

Det interessante er, at man mærker det både i kroppen og i hjernen - samtidig.

Man kan med sin hjerne beslutte at skifte energimønster. Men man kan også med sin krop beslutte at skifte energimønster. Og skiftet kommer så både i hjernen og kroppen - samtidig.

Man kan selvfølgelig diskutere, om oplevelsen foregår i kroppen. I de senere år her i Vesten har psykologer ment, at det, som man føler i kroppen - i virkeligheden foregår i hjernen. Men det opleves, som om det foregår i kroppen.

Det interessante er, at man i Kina mener det modsatte, at beslutningen foregår i kroppen, og at hjernen så følger med.

Her i Vesten har man lavet en del eksperimenter med primitive dyr, der ikke har hjerne, men som alligevel handler logisk. Og det understøtter den kinesiske opfattelse af, at der er en besluttende bevidsthed i kroppen.

Ligesom der i hjernen kan være bevidsthed, som knytter sig til en fortidig situation, kan man i en kropsdel (højre side-hoved, højre-side-bryst, højre-side-underliv, venstre-side-hoved, venstre-side-bryst, venstre-side-underliv) også have en bevidsthed, som knytter sig til en fortidig situation. En sådan "gestalt" (fortidig følelse) sætter sig i en kropsdel med lav ladning (gul).

Med psyko-terapi kan man befri sådan en indespærret følelse (gestalt). Så forsvinder "det" både i kroppen og hjernen samtidig.

En normal europæer har forskellige MIG'er eller JEG'er i de 6 kropsdele. Det normale er, at man vælger én af dem - og fortrænger de andre.

Hvis man arbejder psyko-terapeutisk med sig selv, kan man have et JEG i en krops-del, der snakker med et andet JEG i en anden kropsdel. Det er meget almindeligt for nogle psykiatriske patienter - samt for meget intelligente videnskabsfolk.

Det rareste er, at alle 6 kropsdele og deres bevidstheder smelter sammen. Så oplever man bare et JEG. Et sådant JEG har svært ved at begå sig i det vestlige samfund, fordi samfundet også er 6-delt med 6 forskellige slags bevidstheder. Op mod halvdelen af alle voksne i vores samfund har ind imellem angst og depression.