Riget
Romer-riget forsøgte at skabe fred i verden omkring år 0. Man skulle bare have det stærkeste militær. Og man dominerede flere og flere steder - og visionen var, at der ville komme fred, når man dominerede alt.
NATO-riget forsøger at skabe fred nu. Man har skaffet sig det stærkeste militær. Og man dominerer flere og flere steder - og visionen er, at der vil komme fred, når man dominerer alt.
De rigeste i Romer-riget blev rigere og rigere. Og de aller rigeste ejede meget af alt i datidens verden. De rigeste i NATO-riget er blevet rigere og rigere. Og de aller rigeste ejer meget af alt, hvad der eksisterer på jord-kloden.
Romer-riget skaffede sig flere og flere slaver. Så længe de adlød, behandlede man dem godt. NATO-riget skaffer sig flere og flere arbejdere. Så længe de adlyder, behandler man dem godt.
Når der kom oprør rundt om Romer-riget, sendte man en hær derhen og nedkæmpede oprøret - og indsatte en lokal magthaver, der samarbejdede med Romer-riget. Når der har været oprør rundt om NATO-riget, sender man en hær derhen og nedkæmper oprøret - og indsætter en lokal magthaver, der samarbejder med NATO-riget.
For at underholde folket havde Romer-riget en cirkusbygning, hvor nogle stærke og svage slaver kæmpede og slog hinanden ihjel. For at underholde folk i NATO-riget har man en masse film og TV-serier, hvor nogle stærke og svage kæmper og slår hinanden ihjel.
Nord for Romer-riget var der engang et land, der skaffede sig en stærk hær - og holdt Romer-rigets indflydelse på afstand. Romer-riget fastholdt dog visionen om at herske over hele verden. Øst for NATO-riget er der et land, der har skaffet sig en stærk hær - og holder NATO-rigets indflydelse på afstand. NATO-riget fastholder dog visionen om at herske over hele verden.
Slaverne i Romer-riget fandt sig i forholdene. Der var nogle få, der ikke gjorde. Men de blev fanget
og anbragt på nogle både, hvor de sad i under-etagen og var lænkede, mens de arbejdede. Arbejderne i NATO-riget finder sig i forholdene. Der er nogle få, der ikke gør. Men de bliver taget og anbragt på nogle institutioner, hvor de sidder låst inde, mens de laver meningsløst arbejde.
I Romer-riget var der en kejser, der havde meget store tanker om sig selv. Der var også nogle politikere - og de mente, at de havde opnået den absolut højeste intelligens - og at menneskeheden ikke kunne udvilkle sig til højere visdom. Der var lige et problem med landene uden for Romer-riget. De var halv-dyriske og ville ødelægge hele kloden, hvis de fik magt. Så for enhver pris skulle de før eller siden bekæmpes - og så skulle befolkningen i de lande blive lige som folket i Romer-riget.
I NATO-riget er der en præsident, der har meget store tanker om sig selv. Der er også nogle poilitikere - og de mener, at de har opnået den absolut højeste intelligens - og at menneskeheden ikke kan udvikle sig til højere visdom. Der er lige et problem med landene uden for NATO-riget. De er halv-dyriske og vil ødelægge hele kloden, hvis de får magt. Så for enhver pris skal de før eller siden bekæmpes - og så skal befolkningen i de lande blive lige som folk i NATO-riget.
I Romer-riget mente man, at der skulle være en top-styring af alting. I Nato-riget mener man, at der skal være en top-styring af alting.
I Romer-riget opstod nogle kollektiver, hvor mænd og kvinder var totalt ligestillet. De havde fælles økonomi. Børnene var glade. De store hjalp de små. Disse kollektiver udbredte en vision om en fremtid uden militær, men med fred og kærlighed.
I NATO-riget opstår nogle kollektiver, hvor mænd og kvinder er totalt ligestillet. Vi har fælles økonomi. Børnene er glade. De store hjælper de små. Vi har en vision om en fremtid uden militær, men med fred og kærlighed.
Romer-riget ophørte med at eksistere. NATO-riget vil ophøre med at eksistere.
|