Tilbage



Samarbejde mellem dyr og mennesker
For at skabe det gode liv, skal mennesker og dyr samarbejde. Dels har mennesker en funktion ude i naturen. Vores "opgave" er at regulere og genoprette. Og dels har dyrene en funktion i menneskers jordbrug, når vi skal dyrke fødevarer.

Engang imellem kommer der en ubalance i naturen, så der pludselig kommer en million sommerfugle og lægger æg i vore planter, som så bliver ædt af larver. Derfor skal man have cirka 10 høns. De kan spise utrolig mange larver - og æde dem allesammen i løbet af en uge.

Nogen gange kommer der masser af snegle, og derfor skal man have 5-10 ændre (Moskus-ænder eller Indiske-løbeænder), og de æder alle sneglene.

Så kommer ræven og dræber alle ens høns og ænder. Og derfor skal man have et par hunde, der skal sove sammen med dyrene. De holder vagt om natten - og holder ræve og andre rovdyr væk.

Om vinteren kommer mus og rotter ind i husene. Især rotter æder alt - og larmer hele natten. Derfor skal man have nogle katte.

Når man dyrker på naturens præmisser, kommer der også giftige planter. Dem æder gederne, så derfor skal man have et par geder.

For at dyrke fødevarer, der smager godt og indeholder alle grundstoffer, skal man have komposter, hvor man opformerer sunde jord-bakterier, som skal spredes ud på de enkelte jordstykker hvert fjerde år. Disse jord-bakterier er ens vigtigste "husdyr". Man skal sørge for, at de har rigeligt at drikke (komposten skal være fugtig, men ikke våd), og komposten skal ikke bare være organisk affald - men indeholde en alsidig kost, hvor bakterierne får alle grundstoffer i sig.

Ind imellem opstår der ubalance i et stykke jord - med forskellige dårlige bakterier mm. Og derfor skal man have nogle grise. Man sætter et hegn op om det areal, hvor der er et problem. Og så æder grise alt levende.

For at dyrke fødevarer, skal ethvert markstykke hvert fjerde år ligge i græs. Græs laver en masse rødder. Nogle går ned til grundvandet og sørger for, at der er en konstant vandstrøm opad. Andre laver små fine rødder, som er mad for de bakterier, som man har tilført. Og nogle samler kvælstof, HVIS altså man ikke trykker jorden med traktor eller andre maskiner. Når jorden ikke er trykket, laver billerne en masse luft-kanaler 1½ meter ned, så ilt og kvælstof kan sive ned i jorden. Kvælstof er meget vigtig for, at en plante kan vokse.

Bakterierne udskiller syre og opløser sten, sand og ler - og danner en næringsvæske af alle grundstoffer, som planternes rødder suger til sig. Så får planterne alle grundstoffer. Og når dyr og mennesker spiser disse planter, får man også alle grundstoffer i sig. Og så bliver man aldrig syg.

Fordi det er nødvendigt med græsmarker, er der brug for græssende dyr - ellers kvæler græsset alt. Man kan have får, som giver uld. Man kan have køer, som giver mælk. Og man kan have heste, som gerne vil arbejde sammen med mennesker, hvis det belønnes (lækkert foder lige efter arbejde). Det er kun på haver og marker, at der er brug for græsning. Ellers må græsset gerne etablere sig.

Det er nødvendigt med træer, som fuglene kan sidder i. Der er brug for fugle til at holde bestanden af insekter nede. En fugl sætter sig på en gren og kigger sig omkring. Er der et lille rovdyr, der gemmer sig? Hvis ikke, flyver fuglen ned og æder et insekt. Hvis der ikke er sådan en gren, tør en fugl ikke lande på jorden - og så opstår der ubalance.

Insekter vil gerne æde af ens planter. Men en plante kan beskytte sig på to måder, hvis den får alle grundstoffer i sig. Plantens celle-vægge indeholder masser af kisel-krystaller, som er en slags batterier, der gør, at cellen kan åbne og lukke. Den åbner for at tage gode stoffer ind - og lukker for alt andet. Hvis cellen ikke har nok kisel i væggene, er cellen halv-åben hele tiden - og så modtagelig for sygdomme. Dernæst kan en plante udskille en lugt, som får insekter til at fjerne sig.

Det sker, at der også opstår ubalance i ens haver og marker, sådan at en plante bukker under. Måske af en virus. Så bliver den syg. Men så viser det sig, at skade-dyr faktisk er gavn-dyr. For så kommer der en masse insekter og spiser planten hurtigt, så sygdommen ikke breder sig til naboplanterne. Der kan dog komme for mange af sådanne gavn-dyr, men så har vi fuglene til at holde bestanden nede.

Når man arbejder på naturens præmisser, skal man aldrig vande eller gøde eller bekæmpe skadedyr. Men man skal have en kompostbunke med sunde fødevarer til de bakterier, som man opformerer. Og man skal have en stald. Dyrene elsker en stald. Hvis de sover ude, er der hele tiden én, der er vågen og holder vagt. Og hvis et rovdyr dukker op, skriger vagten, så alle vågner og flygter. Men i stalden sover alle trygt.

Man behøver ikke spærre husdyrene inde eller binde dem. De er med i familien - og vil gerne yde noget. Det er dog nødvendigt at forhindre dem i at komme ud på vejene, hvor de vil blive kørt ned af biler. Hvis ens areal er passende i størrelse og spændende at opholde sig i (træer, buske, enge, vandhuller), føler de sig hjemme og har ikke trang til at komme væk.

Vild natur