For et par tusinde år skiftede alle rundt mellem energimønstrene og de tilhørende bevidstheder. I dag gør alle de små børn det. Men magthaverne i alle samfund har altid forsøgt at forhindre det. De vil gerne have, at alle er stivnet i et bestemt bevidsthedsmønster, for så kan man styre og og herske.

Her i vores del af verden koblede adelen sig på det gamle græske bevidstheds-mønster - og kirken koblede sig på det gamle jødiske. Begge mente, at bevidstheden i underlivet var dyrisk, ondt og dårligt - og at man skulle hæve sig op over det og blive civiliseret.

Folk fik så dette energimønster - med det gamle græske mønster i højre side og det gamle jødiske i venstre.

Der er nogen i dag, der forestiller sig, at man bare skal forene de to sider og få en samlet bevidsthed. På universitetet i Alexandria omkring år 0 prøvede man da også på det. Dengang kaldte man det healing. Og metoderne kaldte man terapi. Det lykkedes aldrig. Nogen i dag mener, at den ene sides bevidsthed er opstået før den anden - og at det er sociale fænomener. Men det er biologiske.

I 1700-tallet kom der inspiration fra Indien. Kirken mente jo, at underlivet var ondt, og at man skulle hæve sig op over det. Men det gjorde inderne ikke - og de var ikke onde. Det medførte en revolutionær bevægelse, hvor folk frigjorde sig. Man ville have samme bevidsthed som inderne. Så var man fri og ikke ond. I dag ser vi denne bevidsthed hos Republikanerne i USA.

I Europa kom der revolution - og man oprettede et parlament og indførte demokrati, hvor alle de rige kunne debattere, stemme og træffe beslutninger. Statsmagten blev 3-delt.

Den gamle adels-magt blev til den lovgivende magt. Man skulle nøjes med så få love som muligt - bare de mest nødvendige.

Den dømmende lå tidligere hos kirken, hvor præsterne udfoldede sig. Nu skal der være dommere, der var valgt af folket. Og en dommer skulle dømme i overensstemmelse med folkets retsfølelse.

Det nye (og revolutionære) var så den udøvende magt. Og det centrale var, at vi mennesker fra naturens side er sociale og kærlige. Vi skal bare være naturlige - og samarbejde. Embedsmænd blev valgt af folket - men kunne også afsættes af folket.

Der har så været en udvikling, hvor vi er havnet i denne situation, hvor statsmagten ikke bare laver de mest nødvendige love; men at de også i de mindste detaljer lave love, som embedsmændene og dommerne skal rette sig efter.

Det skyldtes især, at embedsmændene (den udøvende magt) blev korrupte - og traf beslutninger, som var til deres egen fordel. I starten var det dog godt med alle lovene, fordi det gav mere retfærdighed. Men nu har vi milliarder af love-paragraffer, som ingen kan overskue. Selv de dygtigste jurister har svært ved det.

I dag i Danmark har vi et system, der er lige så centraliseret som dengang, hvor en kejser herskede. Men i stedet for en kejser har vi nu et bureaukrati og teknokrati af tusindevis af embedsmænd, forskere, eksperter, lobbyister, der forhandler - indtil en minister til sidst træder frem og leger kejser - og fortæller, hvad alle skal rette sig efter.

I England har man stadig en 3-deling af magten. Og et flertal besluttede sig for at træde ud af EU, fordi de ikke ville være med til sådan en centralisme og bureaukrati. De har så tilgæld stadig problemer med, at lokale embedsmænd og andre kan træffe mere eller mindre korrupte beslutninger.

Når vi er blevet klogere, genindfører vi 3-delingen af magten, men udvider den til en 4-deling, hvor vi i hver storby har et anke-kontor, hvor der er valgt og ansat erfarne medborgere, der skal fungere som en slags mellemting mellem dommer og politi.

Så kan vi fjerne langt de fleste love. Og både embedsmænd (udøvende magt) og dommere (dømmende magt) skal så igen tænke og handle selvstændigt - og træffe beslutninger, der retter sig ind efter folket - og ikke efter statsmagten (lovgivende magt).

Det nye er, at der er en mod-magt til den udøvende magt. Og det skal sikre, at der ikke er korruption - eller at der træffes urimelige beslutninger.

Alle kan klage til sådan et anke-kontor. Men de ansatte på dette kontor kan også selv tage initiativ til at gøre noget.

Princippet er, at anke-kontoret kan sige til en embedsmand, en dommer, en gruppe borgere, en børnehave, et plejehjem, en virksomhed osv - at det, som de har besluttet, ikke er godt nok, - og at deres beslutning så erklæres for ugyldig.

Anke-kontoret skal ikke forholde sig til, hvad der så skal besluttes - eller hvad der er den rigtige beslutning. Men de skal have magt til STRAKS at ophæve den trufne beslutning - og hvis de implicerede ikke STRAKS retter sig efter det, skal anke-kontoret med politiets hjælp STRAKS sørge for, at den "uacceptable" beslutning droppes.

Det skal sammenlignes med nu, hvor en lignende sag kan tage flere år - og gå gennem mange instanser - inden der kommer en afgørelse.

Det sker jo hele tiden, at der i lokalområderme indkaldes til borgermøde, fordi der er et eller andet, som folk har brug for at snakke med hinanden om. I dag har de ingen juridisk indflydelse. Men det bør de have. Og når og hvis vi afskaffer alle de bureaukratiske love - og overgår til et mere folkeligt demokrati - vil folk stadig have behov for at mødes - men hvor de så også vil have en reel indflydelse.

Det kan være, at der fødes rigtig mange børn lokalt, og at forældrene kører børnene i alle retnioger for at finde en ledig plads i en børnehave. Men så kan det lokale folkeråd beslutte, at der skal oprettes en lokal børnehave. Hvad pamperne i kommune og stat mener har ingen indflydelse.

Skal det lokale drikkevand være forurenet og smage dårligt? I dag har folk lokalt ingen indflydelse på det. Der er hundredvis af regler og love - og institutioner og embedsmænd, der administrerer sådan noget. Men i fremtiden kan det lokale folkeråd bare beslutte, at man borer en brønd og skaffer godt drikkevand.

Hvis man bliver overfaldet af nogle røvere, ringer man efter politiet - og de kommer så efter 20-30 minutter, hvor røverne er stukket af.

Men i fremtiden skal unge mænd ikke undertrykke deres biologiske instinkter. De danner bander og sørger for, at der er en lokal magt. Ved hjælp af moderne teknik - med mikrofoner, videoer og computere - råber nogen om hjælp, hvis der kommer røvere. Og indenfor 5 minutter har den lokale bande omringet det sted, hvorfra der blev råbt. Og her løser de så problemerne - og bidrager til, at andre fremover ikke har lyst til at begå røveri.

Hvis en ung mand drikker sig fuld og tager narkotikum - og derefter begår voldtægt, forsøger man i dag at "klare" problemerne med flere års psykolog hjælp, anbringelse på institutioner osv. I fremtiden vil den lokale folkemagt stå for en slags kollektiv opdragelse af de unge. Alle er med i fællesskabet, og man værner om hinanden. Ingen er udenfor og bliver desperate og voldelige.

Hvis en stor militærmagt besætter vores land, gør vi ligesom i Vietnam og Afghanistan. Den lokale folkemagt gemmer deres våben. Men når besættelsesmagten kører forbi, sker det lige pludselig, at "nogen" skyder en af de fremmede soldater. Og det sker regelmæssigt overalt, sådan at besættelsesmagten til sidst ikke orker at være besættere.

USA prøvede det i 20 år i Vietnam - og i 20 år i Afghanistan. I begge tilfælde måtte USA opgive til sidst. Verdens største hær mod en lokalbefolkning, der havde gemt et par geværer og nogle patroner. Vi kan se frem til en verdensorden uden militær og krige.

At "præsidere" betyder at lede et møde eller en forsamling. Man er altså en slags sekretær og ordstyrer, men samidig en slags høvding med erfaring og visdom - og med en menneskelighed, som alle anerkender, så alle føler sig repræsenteret af vedkommende.

Som nationens præsident fungerer det, når de øverige energimønstres bevidstheder udfolder sig aktivt i samfundet. Hvis ikke - bliver en præsident en slags pamper og undertrykker.

I alle nationer ser vi igen og igen, at der opstår sådan en top-figur i samfundet. Det er en del af menneskets natur, at vi gerne vil forene alle vore bevidstheder og få dem repræsenteret genmnem ét menneske, som vi så kan spejle os i. Vi føler det nationale fællesskab gennem sådan en person. Og hvis der ikke er sådan én - opstår der magtkampe, indtil der er én.

Vedkommende skal ikke have magt, sådan som det gælder for de øvrige energimønstres bevidstheder. Han eller hun skal have kraft. Det skal være en person, som tør stå ved sine synspunkter, selvom de rummer fejl og modsætninger - sådan som det jo gælder for alle mennesker.

Det naturlige er, at folket vælger en præsident, og at han eller hun bestrider posten i mange år - måske indtil døden. Men man kan også afholde valg, hvorefter en anden kan overtage posten.

I alle samfund har der været visdoms-råd eller vise mænd/kvinder - eller kirker eller andre religiøse institutioner. De er ikke valgte eller en del af de folkelige/politiske processer. Det er gamle mennesker, der har sat sig for at vejlede de yngre om menneskehedens udvikling og vise vejen frem mod det mål, at vi engang standser krige og ødelæggelse af naturen - og skaber et guddommeligt rige på jorden, hvor alle er i harmoni med hinanden.

De fleste politikere, embedsmænd, virksomhedsledere, forskere og andre underlægger sig engang imellem sådan en visdom - men kun kortvarig, fordi de egentlig mener, at det er naivt. I bedste fald mener de, at det er med til at trække os ud af de værste grusomheder - og få os til at skabe udvikling i den "rigtige retning".

Men hvis man kigger på menneskehedens historie, hvor man får overblik over de sidste par tusinde år, ser vi en udvikling, der på den ene side har medført mere og mere militær - men også mere og mere fred. Fra at opfatte alle fremmede som farlige fjender - er vi begyndt at forstå og lære af hinandens kulturer.

Vi står overfor et skæbne valg. Hvis vi fortsætter som nu, vil alle de store kriser ødelægge hele menneskeheden. Hvis vi standser op og lærer af visdommen, kan vi skabe en utrolig smuk klode for alle levende væsner.