Musik og sang - og skuespil
Alle folkelige bevægelser og sociale opstande har altid været båret af musik og sang. Tidligere var der ofte folkeviser med 30 vers, hvor en forsanger sang 4 linjer, hvor efter alle skrålede med på et omkvæd af 2 andre linjer. Men der var også mange sangere, som optrådte med viser, hvor man dels gjorde grin med magthaverne og dels gav folk viden om, hvad der skete - og hvad man burde gøre.

I dag er der til møder og demonstrationer også sådanne indslag med musik og sange. De er der, fordi talerne ikke er til at holde ud, med mindre der er sådan "noget" ind imellem. Sammenlignet med "de gode gamle dage" er det nærmest deprimerende, hvor dårligt det er.

Særlig grelt er det til møder, hvor man kan blive udsat for en sanger, der synger flere sange, men skriger med høje falske toner - og en musiker, der hamrer på et klaver med de samme rytmer i alle numre. Sådan optræden har også karakter af, at der skal være "noget" mellem talerne.

Bevidstheden i dag befinder sig oppe i hjernerne. Kroppene er næsten døde. Men når og hvis der skal komme handlinger, hvor man ændrer noget i samfundet, skal kroppene vækkes til live, så bevidstheden i hjernerne kan omsættes til sociale forandringer.

Der vil ikke ske nogen egentlige ændringer i samfundet, med mindre der kommer nyt liv i sangene.

Det vigtigste er, at en sanger udtrykker følelser. Synger man noget sørgeligt, må man godt græde - også selvom musikken og sangen går i stå. Synger man om noget sjovt, må man gerne grine. Synger man om et håb, må lyden gerne være skrøbelig og famlende. Synger man om kamp, må man gerne råbe og skrige.

Og så er det godt, hvis "tilhørerne" også udtrykker følelser. Man må gerne komme med tilråb. Man må gerne rejse sig og danse sammen. Man må godt omfavne hinanden. Man må godt bevæge armene og udbryde lyde.

Det handler onm, at vi igen skal være levende - og ikke bare være en hjerne.

I "de gode gamle dage" var der også indslag af nogle skuespillere, der opførte et lille 5 minutters show. Det har vi også brug for igen. Det kan være en halv-skør journalist, der interviewer en halv-dum politiker. Hatte og parykker er rigelig udklædning. Det kan være 4 personer, der har grise-tryne og grise-ører, og som danser fra side til side - og synger om svinenes vilkår i Danmark. Det kan være en socialrådgiver og en "social taber", der forsøger at snakke sammen. Unge mennesker er også gode til at spille skuespil, hvor de gør grin med de voksne.

Man kan også inddrage quick-reinkarnation: En mand sulter ihjel eller bliver skudt, men genopstår straks og retter kritik mod samfund og morder. Eller double-reinkarnation: den døde person døde alligevel ikke - og lever stadig; men samtidig er vedkommende reinkarneret, så der nu er 2, der strides om, hvad man skal. Og helt selvfølgelig kan shovet handle om en død, der ankommer i Himlen og kritiserer Jesus for ikke at gøre noget.