Sker det noget ?
I slutningen af 1800-tallet var der så massiv undertrykkelse, at det europæiske menneske fik en spaltning i bevidstheden, sådan at højre og venstre hjernehalvdel ikke længere samarbejdede, men blev til 2 adskilte bevidstheder. Den ene blev brugt til samfund og arbejde. Den anden blev brugt til familie og religion.

Den revolutionære teoretiker Karl Marx var godt klar over, at denne spaltning medførte, ar arbejderklassen ikke evnede at lave oprør; men han mente, at arbejderklassen alligevel havde en politisk indflydelse, fordi arbejderne udgjorde en stor andel af befolkningen - og at alle arbejderne havde ensartede vilkår.

I slutningen af 1800-tallet var alle de socialistiske teoretikere enige om, at man først skulle erobre statsmagten. Derefter kunne man så udvikle samfundet i en socialistisk retning.

Efter Marx's død fik socialisterne en "forbedret" marxisme, idet man mente, at den ene af de 2 adskilte bevidstheder var "falsk" - og skabt af kapitalisterne for at undertrykke arbejderklassen. Herefter var (og er) der kun én bevidsthed: Vi stammer fra aberne, så begyndte man at undertrykke kvinder, så fik vi feudalsamfundet, dernæst kapitalismen - og i takt med den tekniske udvikling opstår der en ny erkendelse hos folk, og så "kommer" socialismen.

Under Første Verdenskrig (1914-19) skete der noget, som ikke passede med denne teori. Der kom revoltion i det feudale Rusland i 1917. Men teoretikeren Lev Trotskij forklarede det med, at der kom en "permanent revolution", så de underudviklede russere startede med en gammeldags revolution, men den fortsatte så og blev til en socialistisk revolution. Igennem 1920'erne snakkede man om, at man udviklede samfundet i en socialistisk retning. Og i begyndelsen af 1930'er mente den russiske regering, at man nu var kommet til en "udvidet" socialisme. Men der var en general utilfredshed med systemet, og derfor indførte man så et mere demokratisk system, som der var i Vesten.

I Anden Verdenskrig (1939-45) besejrende både Rusland og de vestlige lande Tyskland. Efter krigen var den russiske strategi, at man skulle sprede socialisten til resten af verden. I Tyskland kom der da også et oprør; men det blev slået ned af borgerskabet og Socialdemokraterne. I Rusland fik man så den opfattelse, at man i de fattige lande kunne opnå socialisme ved hjælp af revolutioner, man at man i Europa og Syd-Amerika skulle have en fredelig overgang til socialisme - via en demokratisk proces.

I 1950'erne var opfattelse i de fleste socialistiske kredse her i Europa, at socialismen ville komme af sig selv - i takt med den tekniske udvikling. Der kom mere og mere industri - og folk fik derfor mere og mere den samme bevidsthed - og det ville udvikle sig til, at man før eller siden ville få en socialistisk bevidsthed. Der kom så "den kolde krig" mellem Sovjetunionen (Rusland) og Nato (USA). Begge parter optrustede med atombomber. Både i Øst og Vest var der tilhængere af, at man skulle have sådan en atomkrig. Men flertallet i begge de to lejre ville ikke have det - for man erkendte, at ingen ville sejre, men begge parter kun tabe.

Revolutionær bevidsthed
I 1970'erne kom der en "kultur-revolution" her i Vesten. Det var et "ungdoms-oprør", hvor man vendte tilbage til de oprindelige socialistiske tanker fra perioden før, at folk fik spaltningen mellem højre og venste side (krop og hjerne-halvdel).

Man lavede "terapi" med hinanden - og man forenede de to sider bevistheder. I stedet for kernefamilie dannede man kollektiver. Det offentlige og det private smeltede sammen til én bevidsthed. Man var klar over, at arbejdsbevidstheden og familiebevidstheden ikke skulle være adskilte, men være én samlet bevidsthed. Kun sådan kunne man "forvandle" samfundet.

Det lykkedes i stor udstrækning. Kvinderne skulle ikke længere have smæk af manden - og lave amd og passe børn. Børnene slulle ikke have "undervisning", men "læring", hvor ny børnene selv udviklede deres bevidsthed, så ny viden hang sammen med gammel viden. Og mennesker skulle ikke bare ødelægge naturen, men genforene sig med den.

Det varede i 10-15 år. Så kom der en slags kontra-revolution. Og lige siden har de højre-orienterede og de rige haft fremgang, mens den revolutionære bevidsthed langsomt døde.

Socialistisk kamp i dag
Nu er bevidstheden mellem højre og venstre side (krop og hjerne) igen totalt adskilt. Når arbejderklassen ledere holder taler, handler det om de politiske forhold, om arbejderspladserne og om strejker og gadeaktioner. Her bruger man bevistheden i højre kropsside, som samarbejder med venstre hjernehalvdel. Her kan man bruge abstrakte tanker og slagord. Så kan man bagefter gå hjem i familien, hvor man så bruger venstre kropsside og højre hjernehalvdel. Man er hele tiden halv. Det europæiske parforhold råder så bod på det. Man identificerer sig følelsesmæssig med den ene side - og oplever så sin kæreste eller ægtefælle i den anden side. Så føler man sig hel.

Magthaverne har så videreudviklet velfærdssamfundet, og det handler om kernefamilien. Der er vuggestue, børnehave, skole, fritidshjem, tekniske skoler, universiteter, sygehuse, plejehjem osv. Maskiner klarer det tunge arbejde. Og medicin gør, at både krop og tanker slapper af.

De rige er blevet ekstremt meget rigere år for år. Arbejderklassen købekraft er ikke steget de sidste 40 år. Men udplyndringen af de fattige lande har medført, at vi år for år får mere og mere isenkram, plastik og fødevare, der bliver billigere og billigere, mens den fattigste tredjedel i ulandene er blevet fattigere og fattigere år for år.

Fagbevægelsen har kun fokus på, at arbejderne skal have mere i løn og bedre arbejdsforhold. De nuværende organisatoriske og bevidsthedsmæssige forhold forsøger man ikke at ændre.

For tiden er der en ændring i befolkningen gennemsnitlige alder. Der bliver flere og flere ældre og børn - mens der bliver færre i den arbejdsdygtige alder. Skiftende regeringer tilfører flere penge til den offentlige service. Men det strækker ikke til at opretholde servicen for den enkelte borger, som bare oplever, at alt - lige fra børnehaver til plejehjem, uddannlse og arbejdsvilkår - bliver forringet fra år til år.

Hvad sker der?
Det vestlige samfundsystem har medført en masse kriser: global opvarmning, ødelæggelse af natur, udryddelse af dyrearter, forarmelse af de fattige landes befolkninger, sult, sygdomme mm.

Hvis noget af alt det skal ændres, er første skridt en bevidsthedsmæssig revolution, hvor de to kropssider og hjernehalvdele begynder at samarbejde igen. Vi skal samtidig forene hjerne og krop. Og vi skal genfinde vores dyriske vilje.

Der er intet, der tyder på, at det sker lige nu. Men kriserne er så mange, så store og udvikler sig meget hurtigt i en katastrofal retning, at det er sandsynligt, at det vil ske inden år 2030. Det spår de fleste forskere, der ved, hvor hurtigt katastroferne udvikler sig.

Men vi er nogle, der allerede nu er vågnet op - og har indset, hvad der er nødvendigt at gøre, hvis vi vil overleve. Og nogle af os har startet projekt GROKRAFT, som en en blanding af en kultur-revolution - koblet med erfaringerne fra den tidlige højskolebevægelse. Hvis du vil være med til det, er du meget velkommen. Så sker der noget.