Tilbage


Social

Flere og flere mennesker med fysiske, psykiske og sociale problemer oplever, at det danske samfund i de senere år er blevet mere og mere uretfærdig, og at de mest trængende ikke får den hjælp, som de har brug for.

Grokraft Natur-højskole magter ikke at løse alle individuelle problemer. Men vi vil gerne arbejde for, at vi får en helt anden social kultur, hvor menneskelige følelser betyder mere end den skreve tekst i nogle lov-paragraffer.



De naturlige kropslige energier er, at man kan skifte rundt mellem disse 8, hvor RØD betyder høj elektrisk ladning på kroppens overflade - og GUL betyder lav ladning. Der er så den sammenhæng mellem krop og hjerne, at man får en struktur i bevidstheden, som passsr til energimønstret på kroppens overflade.


Den europæiske kultur har så udviklet sig op igennem tiden, så vi undervejs har fået 3 spaltninger i bevidstheden. De blå streger illustrerer muskelspændinger.


Bevidstheden er langsomt skiftet fra noget kropsligt til at havne i noget hjernemæsssigt. Det gik særlig galt i 1980-90'erne. Og lige siden er det bare blevet endnu værre.

Når det drejer sig om forholdet til naturen - oplever magthaverne den nu på samme måde, som man oplever beton. Man ved godt, at naturen er grøn, og beton er grå. Men ellers er det nogenlunde det samme. Det er noget, man går på.

Når det drejer sig om social omsorg, opfatter man nu mennesker på samme måde, som man opfatter en maskine. Der er en hel masse dele. Og hver del fungerer på en særlig måde. Og i den moderne lovgivning har man nu nedskrevne lov-paragraffer, der i mindste detalje konkret foreskriver, hvordan hver del skal fungere. Og hvis der så er et menneske, der søger hjælp, skal man bare gennemlæse alle paragrafferne - og finde den paragraf, som "sagen" handler om. Og så står der, hvordan hjælpen skal være.

Det virker i mange tilfælde. Men der er et stort antal mennesker, der søger hjælp - og hvor deres problemer ikke er beskrevet i en enkelt paragraf i loven - men at de har forskellige problemer, som går på tværs af paragrafferne - eller som slet ikke kan forstås skriftligt.

I løbet af 1990'erne og nu i de senere år, har medarbejderne i kommunerne fået besked på, at de kun man give hjælp, der passer til paragrafferne. Det er meget sødt, hvis man kan vise medmenneskelige følelser; men man skal administrere hjælpen efter paragrafferne.

Sagsbehandlere skal altså fungere, som om de selv er en robot. Og de skal hjælpe mennesker, som om disse mennesker er robotter.

Alle kan godt indse, at systemet ikke fungerer menneskeligt. Men så tror man, at man bare skal lave nogle flere og andre paragraffer. Så de bliver nu lavet om hele tiden.


Vi vil gerne arbejde for at smide alle paragrafferne i papirkurven - og genindføre et menneskeligt system. Vi ved godt, at det kun kan lade sig gøre, hvis man i stedet for paragrafferne indfører et anke-system - for at undgå magtmisbrug og korruption. Men lad os så gøre det.

På de fleste arbejdspladser - samt i de fleste grupper, foreninger og organisationer - har man vænnet sig til, at mennesker nu er nogle bevidste hjerner med nogle mekaniske kroppe.

På Grokraft Natur-højskole har vi det fint med, at der er alle mulige slags mennesker med forskellige måder at fungere på. Det synes vi er berigende for fællesskabet. Vi hjælper hinanden - sådan som vi er.

Og vi hjælper gerne de hjerne-stivnede mennesker ud af hovedet, så hjerne og krop kan smelte sammen.

På Grokraft Natur-højskole vil vi gerne være naturlige


Vi ved godt, at det nuværende samfunds-system bliver mere og mere individualistisk. Ude på landet passer enhver landmand sig selv. Og der kommer flere og flere ejere, som måske reelt bor i udlandet, men som omgår lovene på den ene eller anden måde. Og så har de en gård på landet, som de driver industrielt; og ude på markerne står et par heste og keder sig.

Vi ved også godt, at der er flere og flere ejere af lejligheder inde i byerne, hvor ejerne ikke bor, men hvor de lejer lejigheden ud til turister, som så betaler leje pr. nat, og hvor ejeren tjener næsten lige så meget som et hotel.

Der er også flere og flere sommerhuse, der bliver købt. Ejendomsmæglerne taler ikke om, at de bliver solgt. Og når man så køber et sommerhus, er idéen, at man kan leje det ud og tjene en masse penge. Og så kan man selv bruge huset til et weekend-ophold eller en uges ferie.

Og vi ved godt, at der er politikere og andre, som synes, at det er helt fint. Udviklingen går i retning af, at der bare kommer mere og mere individualisme, hvor man ikke blander sig i, hvordan folk tjene penge.

Vi tror ikke, at man kan ændre det via lovgivningen, fordi et flertal af politikerne ikke vil begrænse det individualistiske kapitalistiske frie initiativ og udfoldelse.

På lang sigt mener vi, at folk i byerne skal befri sig selv og hinanden - og danne kollektive bydele og bolig-karréer. Og vi synes også, at folk ude på landet skal danne lokale fællesskaber. Sådanne initiativer var der for mange år siden med bonde- og arbejder-bevægelsen. Og det medførte alle de love, som stadig er der, men som nu er blevet så virkningsløse, at de fungerer dårligere og dårligere.


Det er selvfølgelig fint, hvis man forbedrer lovene, så de virker igen. Men vi tror, at der igen skal opstå en bonde- og arbejder-bevægelse - som forudsætning for, at noget kommer til at virke i praksis.

Man kan også lave kollektive alternativer til sommerhuse. Grokraft Natur-højskoler er blandt andet også sådanne "fristeder", hvor man kan komme i weekender og ferier.