Tilbage

Undervisning



Det industrialiserede landbrug har med tunge maskiner kvalt alt liv nede i jorden. Så nu indeholder vore fødevarer kun de næringsstoffer, som der er i den gødning, som man tilfører - og det er kun en tredjedel af, hvad vore kroppe har brug for.

På Grokraft Naturhøjskole lærer man at genskabe det oprindelig liv nede i jorden, så vore fødevarer får alle næringsstoffer i sig - og vi bliver super sunde og fulde af energi.



Man lærer også at bygge organiske huse. Vi producerer piletræer, hvor stammerne bliver til tag-konstruktionen. Vi dyrker langstrået rug, hvor negene bliver til stråtag. Og vi producerer industri-hamp, hvor stænglerne skæres i små stykker, blandes med kalk og vand - og bliver til organisk "beton" til murene.



Man lærer at omgås og passe dyr. Vi har heste, får, geder, svin, ænder, høns, hunde og katte. Vi underviser også i at arbejde med hest og hesteredskaber. Alle dyrene går frit på arealet. Og de har en fælles stald, som de elsker at sove i.



Vi underviser også i frigørelse af bevidstheden. I vores kultur har vi fået 3 spaltninger i bevidstheden, så der ikke er nogen sammenhæng mellem de 3 del-bevidstheder. Med den ene ødelægger vi naturen og fællesskabet. Med den anden forsøger vi at gøre alting godt. Og med den tredje oplever vi, at det er "de andre", der skaber problemerne.

På Grokraft Naturhøjskole lærer vi at få en sammenhængende bevidsthed.



Alt på Grokraft er non-profit - ingen får løn. Vi deler udgifterne. Nogen betaler meget - andre mindre - og nogen får det gratis. Vi ser gerne, at gengangere kommer ofte - og bruger stedet som et slags andet hjem. Vi har ingen "ledelse", men koordinerer os med hinanden. Vores mål er, at der kan starte andre tilsvarende natur-højskoler rundt om i landet, så alle danskere kan blive super-sunde og aldrig syge. Vi tror på en fremtid, hvor vore børn og børnebørn kan nedlægge politi, fængsler og militær - og hvor mennesker overalt på kloden genforener sig med naturen.