Vi afholdt sommerlejr fra 2014-2021.
Når folk ankom, gik de rundt og opførte sig "normale". Altså som nogle robotter med en computerhjerne. Meget venlige og høflige. På anden-dagen begyndte de at slappe af. På tredje-dagen opdagede de, at himlen var blå og skoven grøn. På fjerde-dagen opdagede de hinanden. Og på femte-dagen mærkede de sig selv. På sjette-dagen begyndte de at snakke om, at de vist skulle ændre deres liv. Og på syvende-dagen tog de hjem.

Det var meget anderledes end et 2-timers politisk møde i byen, hvor man bekræfter hinanden i at have de rigtige politiske holdninger.

Vi er nu stoppet med at lave sommerlejre. Vi vil nu arbejde for at skabe et permanent sted, hvor vi igen vil lave sommerlejre - men et sted, hvor det bliver selvfølgeligt, at man kommer ofte, fordi der sættes en proces i gang - hvor man langsomt, men sikkert ændrer sit liv. Vi vil "frelse" os selv, hinanden og hele kloden.

Evaluering
Et par år havde vi nogle uger, hvor vi annoncerede, at maden var vegansk. En enkelt af disse uger var rigtig god; men ellers havde vi problemer. Mange af deltagerne var ret asociale. De holdt sig for sig selv - eller snakkede kun med deres venner. Vi havde anskaffet 3 små bure, hvor vi kunne fange mus. Og inde i buret var der mad til musen. Om morgenen ville vi så "hælde" musen over i en stor plastik kasse, hvor der både var mad og drikke. Og så ville vi samle børnene - og fortælle dem, hvornår og hvorfor der kom mus til Danmark - og om hvordan de levede. Men der var én af ugens deltagere, der havde opdaget vore 3 små bure - og vedkommende havde taget dem og skjult dem - og senere bortskaffet dem.

Det handler om, at veganere mener, at mennesker skal leve ét sted - og at naturen og dyrene skal leve et andet sted. Men vi mener, at mennesker er en del af naturen - og at vi skal leve sammen med dyrene. Og derfor mener vi, at børn skal lære noget om dyrene. Og det nytter ikke, at man bare snakker om mus. Man bliver nødt til også at vise dem frem - og så selvfølgelig slippe dem fri bagefter.

Vi havde arrangeret noget lignende om insekter; men det var kun børnene, der fandt det interessant. De voksne (veganere) brød sig ikke om det.

På vore lejre i fremtiden vil maden også være planteføde. Men hvis nogle vil have kød, kan de sidde omkring bålet og grille - og også sidde dér og spise.

Vi stræber efter, at vore husdyr så vidt muligt ikke formerer sig. Hvis de gør det, vil vil sælge eller forære ungerne væk. Men vi kan også gøre ligesom rovdyrene i gamle dage, at det er os, der regulerer bestanden. Og så vil vi slagte nogle dyr. Kødet herfra skal primært gå til vore katte og hunde. Men der bliver måske også noget til mennesker, der gerne vil have kød - og de skal IKKE bruge vore køkkentelte til det - men grille over bålet.

Lejrdeltagerne må IKKE bruge vore køkkentelte eller køleskab til deres private animalske produkter.

Hvis nogle af vore græssende dyr får unger - og når ungerne har drukket rigeligt med mors mælk - kan vi eventuelt malke lidt - og så kan vi lave flødeskum. Det sandsynlige er, at vore høns og ænder lægger æg. Og i stedet for at de formerer sig, vil vi samle æg. Og så kan vi lave mad med æg. Vi vil altid lave mad, der kun består af planteføde - men nogle gange også mad med lidt mælk og æg - og måske ret sjældent med en smule kødstumper. Vi vil dog altid fortælle, hvis der er en ret, der indeholder andet end planteføde.

Hvis klima forandringerne igen medfører en "lille istid", vil vi gøre ligesom i 1600-tallet, at vi igen vil producere og spise kød - for at overleve.

Fællesskab
Vi informerede ikke godt nok om, hvad idéen var med vore sommerlejre. Så der kom også nogle, der troede, at det var en slags campingplads, hvor man passede sig selv. Det gav problemer - og det typiske var, at disse mennesker forlod lejren efter et par dage.

Det var mennesker, der hang fast i det traditionelle europæiske energimønster og dets bevidsthed, hvor man med højre side har regler og aftaler, og hvor man skal beslutte noget, mens man med venstre side er "privat" og ikke blander sig.

Vi andre skifter rundt mellem alle energimønstrene og deres bevidstheder. Det kan virke kaotisk og anarkistisk; men vi har opmærksomhed på hinanden. Og vi oplever os som et fællesskab, hvor enhver kan udfolde sig på mange forskellige måder, men hvor der er en grundliggende holdning til, at vi er sammen.

Vi var en meget lille gruppe, der startede i 2014.

Køkkentelt var noget af det første - og vi lavede disse hylder.

Børnene var i centrum helt fra start.

Snorker du?
Mange mennesker snorker (cirka en tredjedel af befolkningen) - og de lærer hurtigt, at de ikke skal deltage i arrangementer, hvor man skal sove, for så bliver de andre voldsomt irriteret på én.

De gode gamle dage
I de gamle landsbyfællesskaber snorkede man ikke. Man lå normalt flere i samme seng. Man lå på siden. Det normale var, at man ikke bare skiftede mellem 80 minutters dyb søvn og 10 minutters let drømme-søvn - sådan, som vi jo alle gør. Vi mennesker har jo sådan en biologisk rytme. Man fulgte også en fælles rytme. I 80 minutter lå alle på højre side - ganske tæt for at holde varmen (om vinteren). Og efter 10 minutters drømme-søvn vendte alle sig om på venstre side, hvor man så igen lå tæt i 80 minutters dyb søvn osv.

I dag ligger alle i hver deres seng - og mange har deres eget værelse. Her kan man ligge, som man har lyst til - og man vænner sig hurtigt til at ligge på bestemte måder - og så er det, at nogen vælger at ligge på ryggen - og også have hovedpude. Det er befordrende for at snorke. Problemet er, at tungen falder bagover - og så snorker man.

For ikke at snorke, skal man ligge på siden. Hvis man bruger hovedpude, vil tungen stadig falde lidt bagover. Så man skal heller ikke bruge hovedpude.

Men hvorfor bruger mennesker i vores kultur hovedpude? Det skyldes muskelspændinger mellem bryst og hoved. Og dem har man fået, fordi man bevisthedsmæsssigt har spaltet sig mellem tanker og følelser. Det har man været nødt til - for at holde ud at være i dette samfunds-system, hvor alle skal være ens, og hvor tankerne ikke må kobles med følelserne, for så bliver man oprørsk.

Hvis man ikke er vant til at ligge på siden uden hovedpude, skal man først vænne sig til det. Man kan sagtens gøre det med sin vilje. Hver gang man kommer til afslutningen på den lette drømmesøvn - vågner man lidt og husker, at man skal lægge sig på siden.

Det tager en måneds tid for muskelspændingerne at vænne sig til en anden sovestilling.

Man kan også købe en lille gummibold - og stikke en kniv igennem den, så man laver to revner. Og så trækker man et bændel igennem. Det skal være så langt, at det kan gå rundt om maven på én.

Når man så lægger sig til at sove, tager man bændlet på rundt om maven. Bolden skal være midt på ryggen. Og så binder man en knude på mavesiden. Det føles meget ubehageligt at ligge på ryggen eller maven. Men man mærker ikke noget til det, hvis man ligger på siden.

Når man en måneds tid har vænnet sig til at ligge på siden uden hovedpude, har alle ens muskler rettet sig ind efter det, så de slapper af, når man ligger sådan. Og hvis eller når man ligger på en anden måde, spænder man lidt - og så vælger kroppen af sig selv og lægge sig på siden.

Herefter sover man fint sammen med andre.