Tilbage


Hvem henvender vi os til? Hvem tror vi er interesseret i at være med? Lige nu i 2026 er det ikke så mange.

Stort set samtlige danskere har en totalt splittet og stivnet bevidsthed, hvor man har 6 MIG'er - og ikke noget egentligt JEG. Nogle har én af de 6 del-bevidstheder som en ideologi - med en teori om sandheden - og med kritik af de 5 andre del-bevidstheder.

Vi tror, at nogle af disse "bevidste" mennesker bliver interesseret, når det går op for dem, at der her er en visdom, som de bliver nødt til at forholde sig til.

Fysisk syge. For 10 år siden fik 25 % af os livstruende sygdomme. Nu er der 35-40 %. Og læger og forskere forudser, at det bliver 50 % inden år 2030. Når vi nærmer os, at halvdelen af os får livstruende sygdomme, tror vi, at mange gerne vil være med til at spise livgivende fødevarer, som vi producerer.... fordi vi kan bevise, at sådanne syge menneske bliver raske af at spise vore fødevarer.

Psykisk syge. Nu græder en tredjedel af 10-12 årige sig i søvn hver aften - en fjerdedel fantaserer om selvmord - og en femtedel skader sig selv (måske skærer i sig med kniv). Nu er det cirka 40 % af os voksne, der har angst og depressioner. Inden år 2030 bliver det 50 % af os. Og så tror vi, at der er nogle heraf, der gerne vil omlægge deres liv til noget naturligt - og derfor gerne vil være med i vores projekt Grokraft Natur-højskole.

Stop udplyndring af fattige lande. Overførslen fra de fattige lande til os vokser år for år - og den fattigste tredjedel i de fattige lande bliver mere og mere fattige år for år. Der er en massiv propaganda om, at vi hjælper de fattige lande. Inden år 2030 vil de fleste fattige lande ikke længere "handle" med Vesten - men i stedet være med i det nye BRICS-market - og handle med Rusland og Kina. Så er der nogle, der vågner op - og gerne vil være med i Grokraft-projektet, hvor vi er selvforsynende - og solidarisk med de fattige.

Vi forventer, at der fra 2026-2030 langsomt er en voksende tilslutning til Grokraft-projektet. Vi byder alle velkomne - og inviterer til, at du/I er med til at udvikle projektet.


Tommy Falkeøje

Plan

FASE 1. Vi samler penge ind - alle er velkomne til at bidrage. Vi satser på, at nogle musikere optræder, tjener penge og giver dem videre til vores forening Folk og Natur. Men alle, der har formuer, må også meget gerne bidrage. Vi håber også, at nogle fonde, foreninger og organisationer vil bidrage.

Vi opfordrer alle til at bidrage med et månedligt beløb og/eller et større engangs-beløb.
Hop til: Vi hjælper hinanden


FASE 2. Vi køber en mark på Vest/Midt-Sjælland. Størrelsen er måske på 15 hektarer (400x400 meter). Jorden gruppes (dybe revner). Vi henter sunde bakterier i den vilde natur. Bakterierne opformeres i en kompost - og skal så spredes ud på jorden.


På marken skal vi producere organiske byggematerialer - og i løbet af nogle år bygge en lille alternativ natur-højskole med helårs-aktiviteter.

Her skal være masser af buske og træer. Små vandhuller med frøer, tudser. Masser af mange slags fugle. Pindsvin, harer, hjorte, egerner - nogle heste, køer, får, geder, svin, hunde, katte, høns, ænder - alle går helt frit. Vi vil genopbygge en naturlig jord, som nogle gjorde i 1920’erne og 1940’erne – og som nogle af os gjorde i 1970’erne.

Der skal være håndkraft, lille have-traktor, heste og hesteredskaber, så jorden ikke trykkes – og ikke kvæler alt liv nede i jorden (og at man derfor er nødt til at gøde, vande, bekæmpe skadedyr mm.) Jorden skal være fuld af rødder (helt ned til grundvandet), masser af luftkanaler (lavet af biller) og milliarder af sunde jord-bakterier, som vi har hentet i den vilde natur – opformeret og spredt ud på jorden.

Vi skal dyrke meget store mængder af livgivende korn, grønsager, frugt, nødder mm.



På Grokraft Natur-højskole slipper vi den stivnede og spaltede bevidsthed. Vi genforener hjerne og krop. Deltagerne på kurser, seminarer og ferier vil opleve, forstå og lære, hvordan man kan opnå den naturlige og oprindelige bevidsthed, hvor man frit kan bruge de 8 grundlæggende energimønstre og tilhørende bevidstheder.


Klima-forandringen medfører, at det blæser meget mere. Derfor skal arealerne indhegnes med buske og træer. Og på halvdelen af arealet skal der også være små arealer med buske og træer. Vinden skal ledes op over alt, så der er rart at være nede på jorden. Ind imellem skal der også være læ-hegn. Nogle gange regner det også helt utrolig meget. Derfor skal der være kanaler, grøfter og vandhuller - med lidt eller meget vand i.

Så skal der være mange haver og marker - og stier. Vi vil plante spændende buske og træer, så det bliver et eventyr for vore børn og børnebørn at vandre rundt på arealet om 50 år.




Vi skal bygge 2-3 huse om året. Indledningsvis skal vi skaffe byggematerialer udefra. Men så hurtigt som muligt skal vi producere egne byggematerialer. Det er pilestammer til tag-konstruktion. Lang-strået rug til stråtag. Hamp - blandet med kalk og vand til mure.

Al arbejde med at plante og bygge foregår på kurser. Fra starten kan vi opstille al vores materiel fra de sommerlejre, som vi havde i årene 2014-21. Det svarer til en hel landsby. Vi har mange sovetelte og underlag, madrasser, senge mm. Vi har køkkentelte - og lige så meget køkken-grej som en stor restaurant - kan sagtens lave mad til 120 personer. Vi har lagertelte, vasketelt, bruser-telt (varmt vand) værksted-telt, lokums-telte, store spise-mødetelte, borde, bænke, stole til 120 personer.

Vi vil gerne lave flere arbejdshold. Det kan være 2-3 hold, der bygger hvert deres hus. Og der kan være et hold, der planter buske og træer.

Som altid er børn velkomne. Vi finder på noget, som de kan lide at lave.

Om aftenen hygger vi os med musik, sang og dans mm. Vi har afrikanske trommer, bas, guitarer (også 3 børne-guitarer), klaver, fløjter mm.

Første år skal der bygges et personhus, en stald og en tørre-lade. Der kan godt være 10-20 personer på hvert af de tre byggehold.

Det er gratis at deltage på bygge-hold og plante-hold.

Vi er interesseret i af få/skaffe brædder, bjælker, inventar og slags indendørs udrustning.

Vil du/I være med: kontakt@grokraft.dk



FASE 3. Vi opretter natur-højskoler i andre dele af Danmark. Vi satser på 5 steder; men det kan med tiden blive flere.

Vores mål er, at alle, der gerne vil spise noget sundt, så de aldrig får livstruende sygdomme .... vil gå sammen med os om at skabe nogle natur-højskoler, hvor vi producerer masser af super sunde fødevarer - og genfinder det naturlige i os selv.



Vær med

Projekt beskrivelse



- vi har brug for en ny kultur-revolution -