Nogle mennesker går en tur på havnen langs kajen. Pludselig er der et lille barn, der falder i vandet. Hvad skal vi gøre? Skal vi diskutere, om der skal opsættes et hegn langs vandet? Skal vi kontakte myndighederne og sige, at der skal være mere sikkerhed? Eller skal én af os springe i vandet og redde det lille barn?

Her er det, at man straks - her og nu - skal stoppe op med det, som man er i gang med. Og så skal man føle efter i sit hjerte, hvad der er det rigtige at gøre - og det skal man gøre straks.

En gammel mand falder på gaden og brækker højre hofte, så han ikke kan bevæget benet. Hvad skal man gøre? Skal man diskutere, om der skal være flere lys-kryds - eller fodgænger-overgange? Eller skal man stoppe med det, som man er i gang med - og hjælpe den gamle mand ind på fortorvet - og så ringe efter en ambulance?

Man skal selvfølgelig hjælpe manden og ringe efter en ambulance.

Når det drejer sig om noget, som der er lavet lovgivning om, mener politikerne her i Danmark, at man skal rette sig efter loven. Hvis 35 % af grisene i en stald har store sår - og mange af dem dør ... skal man så hjælpe grisene - eller skal man nøjes med at konstatere, at landmanden har rettet sig efter gældende lov?

Hvis åerne og fjordene er døde, så alt liv er forsvundet, og vandet lugter grimt ... skal man så gøre noget for at genskabe det naturlige liv i vandet - eller skal man nøjes med at erkende, at alle har overholdt de regler, som er skrevet i lovene?

Her er det, at det nogle gange ville være smart, hvis der var en STOP-STRAKS mulighed. Og det erkendte man også i midten af 1950'erne. Sverige kom først i 1953 med at lave en ombudsmand, som man kunne klage til. Og han kunne så bestemme, at noget skulle standse straks. Danmark indførte det samme i 1955. Og siden har det bredt sig til de fleste andre europæiske lande.

Men i Danmark kunne politikerne ikke lide, at man kunne omgå de love, som politikerne havde vedtaget. Så derfor indskrænkede man den danske ombudsmands magt, så han nu kun er rådgivende.

Hvordan har magt-fordelingen været op gennem tiden?

Tilbage i 1700-tallet var det kongen/adelen og kirken, der havde magt. De to magter af-balancerede hinanden. Så kom den borgerlige revolution, hvorefter magten blev 3-delt. Parlamentet skulle havde lovgivende magt - og dermed overtage kongens og adelens magt. Og så skulle man have domstole, hvor dommerne skulle overtale den rolle, som kirken ellers havde haft.

Kirken havde jo ment, at Satan kunne besætte menneskers underliv, så man blev ond. Og derfor skulle man hæve sig op over underlivets bevidsthed og følelser. Men de revolutionære grupper havde lært af inderne, der ikke havde ondskab i deres underliv. Man skulle bare mærke, at man social og kærlig - og så gøre det, som man umiddelbbart følte var rigtigt.

Derfor skiftede man til, at der ikke bare skulle være 2 magter (parlamentet og dommerne) - men der skulle også være en udøvende magt. Det var alle embedsmændene. Når de udførte deres arbejde, skulle de bare mærke efter i deres hjerte, hvad der var rigtigt gøre.

Det udviklede sig langsomt til mere og mere korruption. Og langsomt - men sikkert - begyndte politikerne i parlamentet at lave detaljerede love om alting - og det skulle embedsmændene så rette sig efter. Resultatet er, at vi har fået mange tusinder love om alting. Så i dag er 3-delingen af magten kun symbolsk. Til gengæld har vi fået mange tusinder af bureaukrater, der har siddet ved deres skriveborde og lavet love om alting.

Når der opstår et problem, kan man godt anlægge en sag hos domstolene. Og så skal de grundigt undersøge, hvad der sket - og om det har været i overensstemmelse med lovene. Og det kan let tage flere år, inden der så falder en dom. Den kan så ankes til Landsretten, og så går der et par år. Og senere kan den måske ankes til Højesteret. Og så går der nogle år. Og så kan det være, at man finder en løsning - hvorefter bureaurkaterne så skal lave loverne om.

Alle kan inde, at det ikke fungerer. Og politikenre snakker ustandselig om at af-bureaukratisere - altså lave færre love - og gøre dem simplere. Men det bliver jo bare til endnu flere love og regler.

Det viser sig, at systemet fungerer, når der er en stridighed mellem stat og domstole. Det tager bare nogle år. Men når det drejer sig om stridighed mellem en virksomhed/institution på den ene side - og en person på den anden side, fungerer det ikke. Jo personen kan opføre sig som en virksomhed eller institution - og føre sag i flere år.

Der mangler en instans (en samfunds-magt), der meget hurtigere og gerne STRAKS kan gribe ind - og sørge for, at elementær moral, etik og hæderlighed får en chance.

Nogen synes, at man bare skal fjerne alle de love, som bureaukraterne har lavet gennem alle årene. Og så skal embedsmændene bare føle efter i deres hjerte, hvad der er rigtigt at gøre - og så gøre det. Det vil helt sikkert også fungere i de fleste tilfælde. Men der vil igen blive åbnet op for korruption. Så hvis man fjerner alle lov-paragrafferne, skal der være noget ANDET, der skal sikre retfærdighed. Og det vil så blvet en fjerde magt. Altså et skift fra 3-deling af samfundets magt ... til en 4-deling.

Det smarte vil være, at der kom et anke-kontor i alle de store byer. Og her skal enhver kunne henvende sig og "anke" - altså klage. Så skal de ansatte på anke-kontoret kunne bestemme, at noget STRAKS skal standse - og at man så skal finde på at gøre noget andet.

En virksomhed forurener den lokale å. En nabo til virksomheden går til anke-kontoret og klager. Her sætter man sig ind i forholdene. Og så er det, at man kan beslutte, at virksomheden STRAKS skal stoppe med forureningen. Hvad virksomheden så skal gøre, skal man ikke tage stilling til. Men anke-kontoret har en særlig politi-styrke, der dels meddeler virksomheden, at de skal stoppe med forureningen - og dels efterfølgende skal kontrollere, at forureningen er stoppet.

Der skal altså ikke forgå nogen undersøgelse. Man skal ikke anmelde det til det normale politi. Der skal ikke være nogen retssag. Det hele handler udelukkende om at føle efter i sit hjerte - om hvad der er det rigtige at gøre.

De ansatte på anke-kontoret skal vælges af lokal-befolkningen. Og de ansatte skal have boet i det lokale område i en del år. De skal have været aktive med-borgere - og dermed vist interesse for samfundet.

Det er ikke sikkert, at den højeste retfærdighed opnås på denne måde. Men det er bedre end det nuværende system, hvor alt er muligt i årevis, uden at man kan gribe ind. Man kan selvfølgelig anlægge en sag ved domstolene - og så vente et par år på en afgørelse. Men indtil da gælder den beslutning, som anke-kontoret har truffet.

Når sådan en 4-deling af magten først fungerer, kan man smide tusinder af love i papirkurven. Så kommer man ned på et niveau, hvor almindelige mennesker kan forstå, hvad der foregår.