Tilbage


Healing og terapi


Healing og terapi blev "opfundet" omkring år 0 på det græske universitet i Alexandria i det nordlige Ægypten.

Sagen var, at Jerusalem var datidens handelsknudepunkt mellem Østen og Vesten - og her var halvdelen af befolkningen grækere (overklassen) og halvdelen jøder (underklassen).

Grækerne mente, at lyset fra himlen kom ned i det enkelte menneske og blev til sjælen, der så sad i hovedet - og at det jordiske kom op i legemet og satte sig underlivet på folk. Og brystet og vejrtrækningen sørgede så for, at sjæl og legeme hang sammen. Når man døde, gik sjælen op i himlen igen. Og legemet blev til jord igen.

Jøderne mente, at mennesket bestod af kød og ånd. Centrum for det kødelige var hjertet. Og rundt om det kødelige var der ånd. Det var Gud. Når et nyt menneske blev født, sørgede Gud for, at mennesket fik en start-bevidsthed. Og mennesket kunne så i løbet af livet videreudvikle denne bevidsthed. Når man døde, "høstede" Gud denne bevidsthed, hvorved Gud altså blev klogere. Og det kunne Gud så bruge, når han skulle givet et nyt menneske dets start-bevidsthed.

Grækerne mente, at udviklingen blev skabt af mennesker, idet de kunne blive klogere og dermed påvirke hinanden og ændre den historiske udvikling. Jøderne mente, at mennesker ikke kun skabe udvikling, men at det var Gud, der altid var den skabende kraft.

Hvis man læser i skrifterne omkring år 0, ses det, at sjæl og legeme samt kød og ånd blandes. Problemet var (og er) imidlertid, at de to sæt bevidstheder jo trækker i modsat retninger. Det svarer til, at man går til højre og venstre samtidig. Men erkendte, at de to bevidstheder sætter sig i henholdsvis højre og venstre side af kroppen. Den ene side vil noget .... og den anden side vil det modsatte. Og derfor var udfordringen, at man skulle blive hel - og ikke to halve. Og man afprøvede en række teknikker, som man kaldte terapi. Men det lykkedes aldrig at blive hel.

Omkring år 50 (efter år 0) fandt nogle grækere så på, at man skulle bruge den ene side (græsk bevidsthed) til det jordiske - og den anden side (jødisk bevidsthed) til noget åndeligt i Himlen.

Disse grækere havde en to-polet bevidsthed - med nogle abstrakte tanker om det materielle. De havde ikke selv mødt Jesus, men begyndte at tro på ham. Jesus talte det aramæiske sprog, hvor man ikke havde abstrakte begreber. I stedet brugte man billed-sprog. Man kunne kaste en slange. Og en anden person kunne også kaste en slange. Og de to slanger kunne angribe hinanden. Og den ene kunne blive ædt af den anden. Det handlede om at disksutere. Man kunne også gå på vandet. Det betød, at man havde styr på sine følelser. Og man kunne lave vand til vin. Det betød, at man kunne påvirke en forsamling af mennesker fra at sidde og kede sig - til at man fik nogle spændende sociale processer.

Men grækerne troede, at Jesus var en guddommelig sjæl, der kunne trylle. Han sad nu oppe i Himlen (efter græsk opfattelse). Men man mente, at han snart ville komme ned på jorden igen - og fortsætte med at trylle - og forandre hele verden. Derfor dannede man den kristne kirke. Og her brugte man den græske bevidsthed (højre kropsside) til det jordiske - og den jødiske bevidsthed (venstre side) til det himmelske. Så var der ikke brug for healing og terapi.

Den historiske Jesus tog afstand fra den græske bevidsthed. Han kombinerede den jødiske bevidsthed med indisk bevidsthed. Her handlede det ikke om at forene to bevidstheder (græsk og jødisk) - man at skifte rundt mellem 8 forskellige bevidstheder, hvorved man blev oprindelig og naturlig.

Her ses det polariserede kropsmønster med det græske energimønster i højre side - og det jødisk i venstre. Rød farve betyder høj elektrisk ladning på kroppens overflade - gul betyder lav ladning. Energimønstret føres via nervetrådene op i hjernen, hvor der opstår en tilsvarende struktur i bevidstheden.

Her ses de kinesiske bevidsthedsmønstre, som man skifter rundt imellem. Kineserne kan også polarisere sig og have forskellige energimønstre i de to sider.

I det moderne Kina har man lært af Vesten, sådan at man dels skifter rundt mellem alle 8 bevidstheder, men også standser op i den "græske" bevidsthed, hvorved man opbygger en abstrakt bevidsthed, så man kan "skabe" noget mere og andet, end naturen byder på.

Den europæiske bevidsthed
I den kristne kirke - og den vestlige kultur - har man stadig problemet med, at man har to sider (græsk og jødisk bevidsthed), der trækker i modsat retning. Men i dag har man fundet på en ny opdeling. Nu bruger man højre sides bevidsthed (græsk) til samfund og arbejde - og venstre sides bevidsthed (jødisk) til familie og religion.

Der har været nogle perioder, hvor nogle folkelige bevægelser har genoptaget healing og terapi. Det var især i sidste halvdel af 1700-tallet, hvor man forkastede kirkens tro på, at man var født ond - og at man altid skulle undertrykke det onde i sig selv. Man var inspireret fra Indien - og mente, at vi fra fødslen af er sociale og kærlige. Og det skabte en revolutionær bevægelse, som var fundamentet for den borgerlige revolution og indførelse af demokrati mm.

Der kom også en terapeutisk bevægelse i 1970'erne, hvor man "opdagede", at man havde forskellige bevidstheder i de to kropssider - og at man skulle forene dem (healing). Det blev til, at man skulle heales igen og igen - fordi de to bevidstheder jo ikke kan forenes (man kan ikke gå til højre og venstre samtidig). Og der opstod en masse terapier: psyko-terapi, krops-terapi, åndedræts-terapi og mange andre. Det ebbede ud i løbet af 80'erne.

I vor tid er der igen kommet liv i healing og terapi. Og nu er det på mode at kalde det spirituel terapi.

Det generelle er, at man skal gå fra hjernen (græsk bevidsthed) til hjertet (jødisk bevidsthed). Men det bliver bare til, at man skal mærke sit hjerte, mens man stadig er "bevidst" med sin hjerne.

Men så skal man dyrke yoga og meditation. Yoga handler om, at man skal indtage ekstreme kropslige stillinger - og holde dem, indtil man ikke kan mere, hvorved kroppen "opgiver" - og man får en slags afslapning, hvor ens muskler bliver underspændt, så man bare accepterer alting uden at ville forandre noget.

Meditation er, at man forbliver i den græske bevidsthed, hvor der er "tændt" bevidsthed i hoved og underliv - men hvor man så med en teknik skal komme ned i brystet, hvor man oplever tomhed. Hvis man så bare mediterer 2 gange om dagen, kan man holde ud at fortsætte med det "normale" liv.

I Indien handlede yoga oprindelig om, at man skulle spænde sine muskler op kortvarig - og så slappe helt af - og på afslapningen mærke sin bevidsthed i kroppen. Og meditation handlede oprindelig om, at man skulle slippe sine tanker - og så mærke, hvilken bevidsthed der så dukkede op. Begge handlinger skulle altså medføre, at man blev opmærksom på bevidstheder, som europæerne kalder underbevidstheden, men som indeholder noget, som kroppen oplever som vigtigst.


Det er også blevet på mode, at man skal gøre som de gamle grækere, hvor det at sige noget højt - mens man mærker sit hjerte - er en skabende kraft, så man kan forvandle sin egen bevidsthed.

Det alt sammen bygger på, at man er stivnet i to modsat rettede bevidstheder (græsk og jødisk) - og at man ikke kan holde det ud. Og så forsøger man at få dem til at forenes. Det lykkes dog aldrig. Man så kan man gå i terapi og healing igen og igen - og blive lige som kirken, hvor man er et fælleskab, hvor man ikke føler sig ene og forladt.

NB: Man kan også bruge teknikkerne fra healing, terapi og spiritualitet til at opnå en fri bevidsthed. Men her er den bedste "teknik" bare at slappe af - og blive oprindelig naturlig ligesom et lille barn - og opleve, at der er forskellige bevidstheder (energimønstre), så man nogen gange oplever et JEG, andre gange et VI - nogen gange en dyrisk vilje, andre gange en visdom - nogle gange .... (kineserne mener, at der er 64 kombinationer).

Andre kulturer
I Kina er der "taoisterne", som mener, at man altid bare skal slappe af og skifte rundt mellem alle energimønstre uden at tænke nærmere over det. Og så er der "konfucianisterne", der mener, at man skal have viden om de enkelte energimønstres bevidstheder.

Tidligt i kinesisk historie var der konficianister, der var nogle vismænd, som rådgav politikere og virksomheder om, hvad der var rigtigt at gøre. Senere var der taoister, som opfattede disse vismænd som nogle pampere, der havde en stivnet bevidsthed.

Der opstod også en tantra-tradition, hvor idealet var, at man skiftede rundt imellem de 8 grundlæggende energimønstre i en bestemt rækkefølge, sådan at man fik en opladning gennem de 4 (mandlige) energi- mønstre, hvor der er høj ladning i underlivet - og fik en afladning gennem de 4 (kvindelige) energimønstre, hvor der er lav ladning i underlivet.

Seksuelt bliver man mere liderlig gennem opladningen. Men i stedet for at få udløsning (orgasme), skifter man til afladning, som også en en slags åndelig opladning. Og så kan man tage flere runder - igen og igen.

Tantra er blevet populært i Vesten i dag. Det er blevet til alt andet end det oprindelige. Man forbliver i det stivnede eurpopæiske energimønster, men har fokus på det seksuelle.

I det østlige Asien opstod Buddhismen, som er en slags reaktion imod at skifte eneregimønstre og bevidstheder. Man skal ind imellem sætte sig med lukkede øje og gøre sig tanketom og følelsestom. Og så skal man nøjes med gøre det naturlige og nødvendige.

I Afrika og hos indianerne (før USA) er der andre "sandheder" og "praksis'er". I dag smelter kulturerne sammen. Her på Grokraft hjemmeside anvendes den kinesiske forståelses-model, men med en vestlig forklarings-model.