Tro

I 1990'erne kom den tredje spaltning i europæernes bevidsthed, hvorefter JEG'et flyttede op i hjernen, mens man i underbevidstheden fik 6 MIG'er, der trækker i 6 forskellige retninger.



Men der er stadig mange mennesker, der "kun" har 2 spaltninger i deres bevidsthed. Her oplever man forstand (højre side) og tro (venstre side).


Det dyriske nede i underlivet kan man godt mærke. Men det er ikke noget, som man ER. Det er noget, som man HAR. Her er der seksualitet. Men der er også grådighed og andre "dyriske" følelser. I vores kultur er det projiceret udenfor JEG'et. Men det er det ikke i andre kulturer. Og derfor er de dyriske. I vores kultur kan vi godt opleve "ondskab", men det er ikke noget, som vi ER. Mennesker i andre kulturer er gundlæggende onde. Og derfor har vi (den hvide mands race) et særligt ansvar her på jordkloden. Vi er dem, der skal sørge for, at ondskab ikke skal styre hele verden - er den europæiske opfattelse.

De fleste danskere er mere eller mindre ateistiske, idet de til daglig kun mærker deres højre side. Den bruger man i samfundet og på arbejdet - samt når man har sex. Venstre side oplever man, når man er forelsket - samt til julen, hvor man går i krke. De politiske magthavere går også i kirke ved særlige politiske begivenheder - for at minde sig selv og hinanden om, at vi er mere end forstand.


Mange unge mennesker er aldrig i kontakt med venstre sides bevidsthed. Så kan man blive inspireret fra Østen og dyrke meditation. Her gælder om at komme ud af hovedet og ned i brystet, hvor man kan mærke en tomhed, så man slapper af.


Man kan også lave yoga - på den vestlige måde - hvor man indtager en stilling, som er ekstrem, men bliver i den i lang tid, indtil kroppen opgiver, og muskelspændingerne ophører. Så bliver man dejlig afslappet.


Når man bliver ældre, begynder mange at mærke sig selv - og så opdager man sin venstre side. Der er nogle kristne sekter, hvor man mener, at man så har fået Jesus ind i sig. Han "sidder" hele tiden i venstre bryst. Man er aldrig alene.

Der er også kristne forskere og debattører, som flittigt bruger deres højre side i samfunds-debatten, men som mener, at sådan en hjernemæssig bevidsthed er utilstrækkelig. Man skal have en tro - venstre side - for at opnå en stabil bevidsthed. Og det mener de, fordi de har det europæiske bevidsthedsmønster i sig. Så enten oplever man et tomrum i venstre side - og det synes de er dårligt - eller også er der her en tro.

Det karakteristiske for de fleste europæere er, at de ikke kan forestille sig en anden bevidstheds-struktur end den europæiske. Forskellen mellem europæere og andre er, at vi har hævet os op over det dyriske i underlivet - og har nu både forstand og tro. Alle de andre kulturer er nede på et dyrisk stade - og har ondskaben i sig - mener de fleste europæere.

Inden europæerne fik spaltningen mellem højre og venstre side - i midten af 1800-tallet - mente man, at man døde, når man døde. Kirken mente dog, at Gud engang i fremtiden ville skabe Guds rige på Jorden. Og så ville han (Gud) opvække alle de døde, der mens de levede havde opført sig godt efter Guds mening.

Men efter at man fik spaltningen, begyndte kirkens folk at mene, at sjælen levede uafhængig af kroppen. Og når kroppen døde, levede sjælen videre. Kroppen er bevidstheden i højre side. Og sjælen er bevidstheden i venstre side. Og kirkens tro er nu, at sjælen efter døden kommer op i Himlen. Her oppe befinder alle afdøde sjæle sig - og derfor kan man møde sine døde venner og familie.

I den jødiske kultur - og hos den historiske Jesus - er Gud og mennesker altid forbundet. Mens man lever, oplever man sig selv som noget følelsesmæsssigt (bryst) - men oplever også det guddommelige rundt om sig (hoved og underliv). Og det er her, at bevidstheden er. Når man dør, forsvinder det følelsesmæsssige, men bevidstheden (Gud) fortsætter. På den måde er man en del af det evige liv.

Efter spaltningen i 1800-tallet og frem til vor tid, har kirkens folk ment, at man skulle slå det onde (underlivet) ud af børn og kvinder. Mænd kunne nøjes med at styre og kontrollere (hoved) sig selv (underliv). Med den moderne kvinde- frigørelse, skal en kvinde opføre sig som en mand - og behøver derfor ikke at få smæk. Men selve det kropslige energimønster giver en bevidsthed, hvor det kan føles befriende at give og få smæk.

Den kristne tro i dag handler om at gøre sådanne smæk til noget psykisk.

Når det drejer sig om de helt store problemer, mener kirken, at Jesus påtog sig så meget lidelse på korset (da han blev korsfæstet), at han dermed har "sonet vore syndere" - altså påtaget sig den straf, som vi ellers fortjener. Og når man tror på det, kan man jo fortsætte med at udplyndre kloden og de fattige - og samtidig bevare troen på det gode.

Når det drejer sig om de dagligdags små problemer, klarer man det med en lille bøn til Gud, så han tilgiver ens fejl.

Højre side begår fejl. Venstre side sørger for tilgivelse. Det virker, hvis man tror på det.

På Grokraft Natur-højskole dyrker vi ingen tro. Vi har det som i de fleste andre kulturer, hvor man oplever, at der er en kosmisk bevidsthed rundt om alt liv. Det er en skabende kraft, der altid har været med i enhver udvikling. Det er en bevidsthed, som overskrider magthavernes kortsigtede interesser. Det er en spirituel og åndelig bevidsthed, som er fælles, gensidig og telepatisk, og som man kan opleve og være i kontakt med.

Hos os må man gerne tro, hvad man vil. Og det er vores erfaring, at vi alle tror på et eller andet. Vi synes, at det er godt at inspirere hianden. Det vigtigste for os er, at vi tror, at menneskeheden engang i fremtiden får en fri bevidsthed, og at man så dropper at have magthavere og deres hære. Vi mener, at mennesker godt og kan selv - sådan at lokal-samfundene skal styre sig selv.

Det er en vision, som man har (haft) i alle kulturer. Den dukker op til bevidst- hedes overflade engang i mellem. Og til andre tider (for eksempel nu) er der så stærk undertrykkelse og propaganda, at visionen synes at være druknet og død. Men den lever. Og en dag vil den sejre. Det vælger vi at tro på - og det vil vi arbejde for vil ske.

Vi mener, at det er godt, at man kan skifte mellem at være polariseret (forskellige energimønstre og bevidstheder i de to sider) - og være samlet (samme energimønster og bevidsthed i de to sider). Men vi synes, det er dårligt, hvis man er stivnet i et bestemt polariseret energimønster.

Det er lige så dårligt, hvis man er stivnet med samme energimønster og bevidsthed i begge sider, som det for eksempel er tilfældet i Israel.

Jøderne har denne bevidsthed. Og de ved godt, at alle andre samfund ikke har den. Jøderne mærker et JEG/VI i brystet - og rundt om (hoved og underliv) er der Jahve - jødernes Gud. Det er Jahve, der er bevidstheden. Og jøderne udfører bare det, som Jahve vil.

Jøderne mener, at Jahve godt vil have, at Israel bliver et område, hvor der kun er jøder. I mange år har Israel haft brug for arabiske mænd som arbejdere i israelske virksomheder. Men fremover klarer man sig med robotter og kunstig intelligens. Så nu vil man gerne af med alle arabere, som ifølge jøderne har en dyrisk bevidsthed.

Jøderne spiser gerne noget kød - og dræber altså dyr. Og når araberne har en dyrisk bevidsthed, kan man godt dræbe dem - uden at få moralske problemer og dårlige følelser. De er jo dyr.

Europæerne har jo den jødiske bevidsthed i venstre side - og har derfor med-følelse med jøderne. Det vigtigste for europæerne er dog højre side, hvor man har forstanden, der skal styre alting.

Der er en venstrefløj i Israel, som også har den europæiske bevidsthed. Så der er et samarbejde mellem Israel og Europa.

De revolutionære venstreorienterede "tror" på Marx's skrivekammerat Friedrich Engels, som mente, at venstre sides bevidsthed var kunstig - og skabt af kapitalisterne for at snyde arbejderne. Engels kaldte denne bevidsthed for videnskabelig. Der var kun én rigtig bevidsthed, og det var den i højre side. Alle andre "bevidstheder" var blot fantasier.

De socialistiske revolutionære i dag mener også, at der kun er sådan én bevidsthed. Alt andet er bare drømmerier. I hovedet er kapitalist-klassens bevidsthed. I underlivet er arbejder-klassens bevidsthed. Den eneste reelle forandring af samfundet vil ske, når arbejderklassen laver revolution - og besætter fabrikkerne og regerings-kontorerne.

Engels havde en "videnskabelig" teori, der passer på hele menneskehedens udvikling. Det næste trin i menneskehedens historie bliver, når arbejderne slipper underlivets bevidsthed og bliver herskere. Så er der kun hovedets bevidsthed. Og det er den eneste virkelige bevidsthed.

De socialistisk revolutionære "tror" på denne teori. Den er jo videnskab. De har stort set ingen historisk viden; men de projicerer teorien ned på alle historiske perioder - og mener at kunne påvise, at teorien er universel og altid har passet på alle historiske forløb ... hvilket ikke passer. De store revolutionære for- andringer op gennem den europæiske historie er altid udsprunget af inspiration fra Indisk bevidsthed. Men den kender man ikke til. Alle andre end europæerne er nemlig bare nede på et lavere mentalt stade - mener man.

Det "videnskabelige" går ud på, at det ikke er noget inde i tankerne - men at det er de materielle forhold, der udvikler sig. Det er "produktivkræfterne", der hele tiden op gennem historien vokser, og det er dem, der er årsag til, at menneskenes bevidsthed så også udvikler sig. Denne teori virker umiddelbart logisk - og den "tror" man på. Men hvis man ser på, hvad der er sket de gange i historiens forløb, hvor der er sket store revolutionære forandringer, passer denne teori bare ikke.