Tilbage





Hvorfor skal du bruge denne hjemmeside?

Denne hjemmeside er som et kulørt magasin, hvor der er mange forskellige indlæg, som umiddelbart ikke har noget med hinanden at gøre - men som alle sammen handler om, hvad det for et liv, vi lever - og hvorfor vi bliver mere og mere klar over, at samfundet - som vi kender det - ikke kan fortsætte.

Vore politikere og virksomheder lægger planer for de næste 10-25 år. I teorien og på papiret ser det godt ud. Det handler alt sammen om forbedringer. Små skridt i den rigtige retning, så det går fremad. Men hvis man ser på den samlede udvikling, går det i den forkerte retning.

Vesten udplyndrer de fattigste lande. Vi kalder det ulandshjælp. Over 80 % går til jernbaner og havne. Og resten går sandsynligvis til korruption. På de internationale ulands-konferencer i 2005 i Paris 2008 i Accra (Ghana) erkendte alle, at de fattige i ulandene ikke har fået eller får nogen glæde af ulandshjælpen. De fattige, som ellers var selvforsynende med alt, har været tvunget til at sælge deres jord til vestlige firmaer - og bor nu i slum rundt storbyerne. De vestlige firmaer producerer store mængder af palmeolie og andet, der fragtes med jernbaner til havnene, hvorfra det sejles her til os, hvor det indgår i den industrielle fødevareproduktion.

Vestens forbrug er nu så stort, at vi er ved at smadre hele kloden. Hvis de fattige lande skal op på "vores" materielle niveau, er der brug for 4-5 jordkloden.

Vestens energiforbrug og forarbejdning af råvarer har medført den globale opvarmning, der medfører mere og mere ekstremt vejr. I de fattige lande kommer der mere og mere tørke, så folk dør eller må flygte. I de rige lande kommer der mere storm og regn, så vi konstant skal bygge mure og diger.

De "vestlige" fødevarer er nu så dårlige, at en tredjedel får allergi, sukkersyge, astma, kræft mm. Forskerne ved godt, at antallet af sådanne syge vil være på omkring 45 % i 2025 - og at det sandsynligvis vil være 50 % inden år 2030.

Men ligesom vi bilder os ind, at vi hjælper de fattige lande, bilder vi os også ind, at vi har et sundhedsvæsen, der gør os raskere. Det er de to største løgne.

Denne hjemmeside er dig, der gerne vil blive klogere på sandheden. Alt, hvad vi formidler her på hjemmesiden, bygger på den kritiske forskning, som startede i slutningen af 1960'erne. De nuværende magthavere har en forskning, hvor de har en eller anden fordom. Så leder de i de historiske kilder, indtil de finder noget, der "beviser" deres fordom. Den kritiske forskning derimod kræver, at der skal være helt uafhængige samtidige historiske kilder, der dokumentere det samme. Så er det historisk kendsgerninger - ellers er det fordomme.

Den kritiske forskning har vist, at hele den "vestlige" opfattelse af den historiske udvikling var og er falsk. Men der er en massiv bevidstheds-industri og propaganda, som desperat holder fast i, at Vesten er den mest avancerede kultur - og at alle andre kulturer skal lære af os.

Men hvis du er begyndt at tvivle - så brug denne hjemmeside som en slags underholdning, hvor du zapper rundt og får en masse nye erkendelser.

Og når du så er parat til at være med - er her alle de muligheder, du har brug for - for at skifte til et liv med sundhed og fællesskab.