År efter år er det overført flere og flere råvarer og fødevarer fra de fattige lande her til Vesten.

Det har medført ...
- at de rige er blevet meget rigere år for år.
- at 1 % af de rigeste nu ejer 99 % af alt på Jorden.
- at mellemlagene er blevet lidt rigere og gerne vil have mere.
- at den fattigste tredjedel i ulandene er blevet fattigere.

Arbejderklassens købekraft er ikke steget de sidste 40 år. Men fordi der bliver flere børn og ældre i forhold til mennesker i den arbejdsdygtige alder, er der år for år sket stadig større forringelser og urimeligheder i den offentlige velfærd.

Det er mellemklassen, der har det politiske flertal. Og de evner at supplere den offentlige service med private ordninger. De er også vant til, at der er en konstant stigning i forbruget af fødevarer, tøj, rejser, underholdning mm.

De politikere, der repræsenterer mellemklassen, mener, at det er helt nødvendigt med økonomisk vækst. Det skal finansiere den globale omstilling, som i deres øjne ikke handler om at nedsætte forbruget, men at omlægge produktionen til en anden teknik. Og det skal også finansiere den mest nødvendige vækst i den offentlige service, hvor der bliver flere børn og ældre.

Historisk udvikling
Engang levede man i landsbyfællesskaber. Det lykkedes at splitte dem - og skabe det nuværende system, hvor folk lever i kernefamilier eller alene. Og i stedet for de naturlige fællesskaber har man så fået et samfunds-system, hvor stat og kommuner skal klare alt det, som det gamle naturlige fællesskab tidligere klarede.

Det er et individualistisk samfund. Enhver klarer sig selv. Og enhver kan gøre, hvad man har lyst til - så længe man har råd til det.

I forhold til "gamle" dage, hvor folk gjorde oprør - og insisterede på det enkelte menneskes ret til selv at bestemme - lever vi i dag i et samfund, hvor vores nærmeste ven er en smart-phone mobil telefon. Mange børn og unge lider voldsomt under det. Mange voksne føæler sig ensomme og forladt.

Vi står overfor at genskabe en ny form for fællesskaber. Der er allerede mange forsøg på det. Men dels er det noget nyt og famlende. Og dels rokker det ikke ved den sociale struktur, hvor vi hver især passer os selv.

I slutningen af 1800-tallet opstod højskole-bevægelsen, som ændrede samfundet helt. Og i 1970'erne var der en kultur-revolution, som også ændrede samfundet helt. Nu er der brug for noget lignende. Ikke det sammme. Men vi kan blive inspireret af de historiske erfaringer.

Global situation
USA har siden Anden Verdenskrig været en slags politi på verdensplan, hvor man har haft styr på alle lande, så de bare rettede sig ind efter kapitalismen og imperialismen. Det er ved at ændres. Kina, Indien, Rusland, Syd-Afrika, Brasilien og flere og flere afrikanske lande melder nu ud, at de ønsker en anden verdensorden.

I Vesten er der mere og mere kriminalitet, voldelige bander, skyderier - samt mere politi og flere fængsler. Den psykiske vold har medført, at flere og flere har fået angst og depressioner.

Verden står overfor nogle nødvendige forandringer.

Hvad skal ske
Politikerne forsøger at "løse" problemerne. De formår også at skabe små forandringer i den rigtige retning; men samlet set går udviklingen i den forkerte retning.

Ligesom vi har set det tidligere i historien er det lokale folkelige bevægelser, der kan skabe sådanne nødvendige forandringer. Og Grokraft er sådan et nødvendigt initiativ.

Det kan også forklares med en masse abstrakte teorier; men det gør os ikke klogere.

Det handler om velfærd. Ikke et velfærds-samfund, hvor den enkelte er et nummer i rækken, sådan at eksperter tager sig af én. Men et samfund, hvor det enkelte menneske føler sig levende og skabende - og føler sig som en del af et fællesskab.