Tilbage


Voksne


Der er foregået en så massiv bevidstheds-mæssig undertrykkelse og ensretning, at stort set alle voksne i dag her deres JEG inde i hjernen - og at kroppen bare en noget mekanik.
      Vi ved, at det kun kan opretholdes, sålænge man har en stivnet krop med muskelspændinger. Det mønster af muskelspændinger, som man har i kroppens muskler, overføres via nervetrådende til hjernen - hvor der så opstår et tilsvarende bevidstheds-mønster.
      Og sålænge man opretholder det stivnede spændingsmønster i kroppen, fastholder man også ens stivnede bevidstheds-mønster i hjernen. Man kan altså ikke ændre sin bevidstheds-struktur, uden at man også ændrer spændingsmønstret i kroppens muskler.

Vi i Grokraft har forsket i de forskellige kulturers bevidstheds-mønstre. Vi kender ret godt til mønstrene i den europæiske kultur (også demokater i USA) - til den republikanske kultur (USA) - den arabiske kultur - den indiske kultur - den kinesiske kultur - den buddhistiske kultur. Og så ved vi også lidt om visse indianske kulturer i Amerika - samt lidt om kulturer i Afrika.
      Vi har især studeret udviklingen i vores egen kultur. Og vi har selv gennemlevet en masse terapeutisk befrielse, så vi i dag har en mere fri bevidsthed.
      Vi har især lært, at alle mennesker meget let kan slippe fri af deres stivnede bevidstheds-mønster, hvis de gerne vil. Man skal bare lade være med at "leve op til det normale". Man skal tillade sig at være barnlig. Alle børn i alle kulturer har fra starten en fri bevidsthed. Det er de voksne og især magthaverne, der er stivnet i et bestemt mønster - kaldet at være normal. Og det bruges så til at ensrette befolkningen.

På Grokraft er vi ikke "normale". Vi organiserer os - og holder møder, som om vi alle har en fri bevidsthed. Det er vores erfaring, at alle synes det er befriende. Man slapper bare af. Det er ikke så effektivt og systematisk. Vi er mere spontane. Og vi behøver ikke forklare eller begrunde, hvorfor vi tænker, føler eller siger noget bestemt. Vi er gode nok - præcis som vi er. Og vi er alle forskellige.
      Vi bruger ikke computere eller mobil-telefoner, mens vi holder møder. Vi aftaler mødetider - og stræber efter at komme til tiden. Men vi synes også, at det er vigtigt at lytte til sin krop. Og måske medfører det, en nogen lige skal noget - og derfor kommer 15 minutter "for sent". Og det synes vi er helt fint.
      Vi "beslutter" ikke noget. Vi "koordinerer" os med hinanden. Det betyder, at vi fortæller hinanden om, hvad vi gør, og hvilke problemer vi har. Og så opdager vi, hvilke muligheder der er - både til at få hjælp til det, som vi selv er i gang med - men også til at hjælpe andre med det, som de er i gang med.


Sådan snakker vi sammen.
Når én fortæller noget, skal en anden ikke afbryde - og sige: "ja, det kender jeg godt - og jeg har da også ...." Den, der fortæller noget, skal kunne fortælle færdig - og ikke blive afbrudt af andre. Det er tilladt at holde tænkepause - og så fortsætte med at snakke - og så skal andre ikke overtage snakken.

Nogen gange er det godt, at man afbryder og standser en persons snak. Det kan man gøre, hvis man er en god ven eller en dygtig pædagog eller terapeut. Og man gør det for at hjælpe - ikke for at overtage snakken.

Der er nogle mennesker, der til daglig lever alene. Når de er sammen med andre, siger de noget på hver udånding, selvom det er totalt ligeyldige ord, der kommer ud af munden på dem. De skal bremses straks. Derved hjælper man dem.

Når nogen snakker, er det i orden, hvis andre kommer med korte følelsesudbrud. Det bremser ikke snakken; men det giver en direkte feed-back. Den, der snakker, får kendskab til, hvordan snakken påvirker andre.

Hvis der bliver sagt noget vrøvl, skal andre ikke lade som om, at det er klogt - men må gerne udbryde: "Sikke noget vrøvl".

Når nogen udtrykker en følelse, skal man ikke - som det er normen i dag - bagefter forsvare og begrunde følelsen. Det er tilladt at udtrykke følelser frit.

Når man vil snakke om noget, behøver man ikke at komme med alle argumenter og forklaringer. Man må gerne nøjes med at sige det, som er pointen i snakken.

Der er 8 forskellige bevidstheds-strukturer. Og enhver af dem kan bruges til snak. Det giver 8 forskellige slags snakke. Nogen gange kan det være vigtigt, at man bruger dem alle på skift. Andre gange er det smart kun at bruge én eller et par af dem.

Ofte bruger en person kun én af bevidstheds-strukturerne. Og så vil andre gerne supplere ved at bruge én eller flere af de andre. Det skal man kun gøre, hvis det er nødvendigt for fællesskabet.

Det handler alt sammen om at være naturlig.