Tilbage


Når man kun pløjer i 10 centimeters dybde, bygger man livet i jorden op.


Alternativ dyrkning
Der er biodynamisk, organisk-biologisk, økologisk, permakultur, natural-farming, regenerativ og måske flere "alternative" måder at dyrke jorden på. Det generelle har været, at nogen i starten fandt på noget, som var progressivt og i harmoni med naturen; men at andre fulgte efter og har lavet noget, som kun var (og er) en anelse bedre end det gift-industrielle - eller ligefrem dårligere.

I 1988 startede bladet Praktisk Økologi. Det handlede og handler om, hvordan man kan lave noget, som man kalder økologisk, men som er "praktisk". Og "praktisk økologi" er, at man bare gør som det traditionelle jordbrug, men laver lidt om, så det ikke er direkte giftigt. Og økologisk jordbrug har så lige siden udviklet sig til, at de "økologiske" fødevarer er blevet dårligere år for år.

I steder for at omlægge til en sund jord, fortsætter man med en mere eller mindre død jord, hvor naturens kræfter er sat ud af spillet. Og så opstår der en masse problemer. Men så kan man udveksle erfaringer i bladet Praktisk Økologi - hvordan man kan gøre det ene og det andet ...

Flere og flere kan smage og mærke, at de økologiske fødevarer nu er ret elendige. Og derfor har vi fået permakultur og på det seneste regenerativ jordbrug.

Nu foregår der på Facebook noget lignende, hvor de regenerative jordbrugere kan udveksle erfaringer. Ordet regenerativ betyder jo, at man har erkendt, at tidligere dyrkning har ødelagt jorden, men at man nu skal genskabe det oprindelige og naturlige. Men indlæggende på Facebook vidner om det samme som med bladet Praktisk Økologi, at det bare går ud på at gøre et eller andet kunstigt.

Permakultur i Danmark er blevet til et kursus, hvor man får et kursus-bevis. Det handler om at gøre noget med det, der er over jordens overflade. Og så skaber man et slags kunstigt liv i de øverste 20-25 centimeter. Man behandler jorden, som om den var skov.

På Grokraft tager vi det fulde spring - og overgår direkte til det oprindelige og naturlige. Så behøver vi ikke bruge gødning. Så skal vi aldrig vande. Og vi har ikke brug for "bekæmpelses-midler" mod skadelige insekter, fordi disse skadedyr viser sig at være gavndyr, når der er en oprindelig og naturlig balance i jorden.

Alle de økologiske og regenerative eksperter mener, at det ikke kan lade sig gøre. Men vi har gjort det - og vil gøre det igen. Og vi får lige så store udbytter som de mest "effektive" landmænd. Vi kalder det "livgivende jordbrug", fordi man ikke blive syg, når man spiser sådanne fødevarer - men bliver rask, hvis man er syg.

For at opnå det, skal man vide en masse - og gøre en masse. Det første år skal jorden have "fred", så der ikke skal dyrkes på den, men at livet skal genopstå nede i jorden. Hvis man ikke gøre mere, tager det 1000 år for naturen at regenerere sig. Men hvis man hjælper til - og gør det rigtige - kan man dyrke fødevarer allerede på andet år. Og man kan fuldstændig genskabe en naturlig jord på 3-4 år. På Grokraft kan man lære hvordan - og få hjælp til det.


Sunde fødevarer
I dag kan man købe veganske retter, der ligner kød - og også anden planteføde, der i princippet er sundt. Men det er industrielt forarbejdet, så at maden indeholder kemiske stoffer, der forhindrer retterne i at rådne - men at de kan holde sig længe i et køleskab.

Disse kemiske stoffer gør, at man bliver syg. Måske ikke så meget, at man skal sygemeldes og ligge i seng. Men så meget, at kroppen lider og fungerer i en slags alarm-tilstand. Det fremmer livsstilssygdomme som astma, allergi, sukkersyge og mange andre livstruende sygdomme.

På Grokraft vil vi ikke bare producere super sunde fødevarer - men vi vil også undervise i, hvordan man lave super sunde retter, som man opdeler i små portioner (der passer til familiens størrelse) og lægger ned i sin fryser. Så kan man have 15 sådanne forskellige frosne retter liggende i fryseren. Og man tager bare sådan en ret op om morgenen eller midt på dagen, så den tøer op - eller man varmer den langsomt op i en gryde. Hvis retten er optøet, skal den bare varmes 10 minutter i en ovn eller på en pande.

Vi opfordrer så til, at man samarbejder. Måske er man 15 familier. Og hver familie laver så én ret i stor mængde - og deler den op i 15 portioner - en portion til hver familie. Familierne laver forskellige retter, sådan at hver familie får 15 forskellige retter i deres fryser. Det hele koordineres, så man laver mad og fordeler det ved fuldmåne og nynåne. Så har man til hele måneden.

Ud over aftensmad kan man også lave små portioner, som egner sig som pålæg på brød. Det brød, som man kan købe i dag, består af stivelse og 25-40 grundstoffer. På Grokraft kan man lære, hvordan man bager brød af natur-mel, som indeholder korn-sukker i stedet for stivelse, og som indeholder alle grundstoffer.

Til en ret skal man også have friske grønsager. Og det er jo begrænset, hvor meget Grokraft's marker kan levere. Derfor skal man også samarbejde om at dyrke sunde grønsager. På Grokraft lærer man hvordan. Men man skal have nogle haver og/eller samarbejde med nogen på landet.

De grønsager, som man kan købe i dag, kan kun holde sig en uges tid i et køleskab. Man skal have et køleskab, hvor grønsagerne ikke får "dampe" fra agurk, tomat og frugt. Og der skal være et hul eller to i køleskabet, så der kommer frisk luft ind. En grønsag er levende. Den forbruger ilt - og afgiver kuldioxid. Præcis som vi mennesker trækker vejret.

Temperaturen i køleskabet skal være på 8-10 grader. Man kan godt regulere temperaturen på de køleskabe, som man kan købe i dag, så de kan indstilles til mellem 3 og 7 grader. Derfor skal kan udskifte termostaten på sit grønsags-køleskab - så man kommer op over de 7 grader. I sådan et køleskab kan grønsagerne ligge i måneder - og stadig være friske.

Det smarte er at have et "traditionelt" køleskab til al anden mad og drikke - og så et lille køleskab (halv størrelse) til sine grønsager. Her kan der sagtens lille grønsager til en måneds forbrug.

Hvis man er "rigtig" smart, graver man et hul ned i jorden. En meter nede er der året rundt 8 grader. Og her lægger man nogle rør - som kobles til et rør op til ens køkken og ind i en kasse, som så er ens grønsags-køleskab. Man skal bare have en lille "ventilator" i rørene, som sender luften op til kassen.

Der skal være et hul i kassen, så der kommer ilt ind til grønsagerne. Og så et hul i toppen, så kuldioxid og anden luft kan komme ud.

På Grokraft kan man lære, hvordan man gør. Det smarte er, at man er et lokalt fællesskab, der hjælper hinanden med udførelsen.