Ingen skal bestemme over mig. Vi mennesker er født sociale og kærlige. Ondskab opstår, når magthavere undertykker folk. Vi behøver ikke eksperter til at ensrette os. Vi koordinerer os med hinanden. På egnen danner vi naturlige fællesskaber - og her finder vi ud af, hvad vi vil, og hvordan vi vil gøre det.

Pierre-Joseph Proudhon (1809-1865) var den første, der kaldte sig anarkist. Han og alle andre "revolutionære" kendte til den europæiske bevidstheds-struktur (her illustreret med et gammel kinesisk symbol):


Der er magthavere (hoved), og der er folket (underliv). Og alle de revolutionære var enige om at fjerne magthaverne.

Men de fleste vidste godt, at problemet ikke bare var ude i det sociale, men også inde i det enkelte menneskes bevidsthed. Det kinesiske symbol viser, at der er høj (rød) ladning på overfladen af hoved og underliv. Og via nervetrådene går dette energimønster op i hjernen, hvor der også opstår 2 energi-poler. Det giver den analytiske bevidsthed, som europæerne har overtaget fra de gamle grækere.

Så hvis folk er fastlåst i dette energimønster på kroppens overflade og tilhørende bevidstheds-struktur i hjernen, opstår der et problem. Anarkisterne mente (helt rigtigt), at hvis man bare lavede revolution, men fortsatte med den samme bevidstheds-struktur i hjernen, ville der ikke gå lang tid, før denne bevidsthed genskabte nogle magthaver, der så forsøgte at styre folket. Man skulle derfor ikke bare lave en social revolution, men skulle også lave en bevidsthedsmæssig revolution.

Det var Mikhail Bakunin (1814-1876), der i strid med Karl Marx forudså marxisternes korruption og dannelsen af en autoritær statsmagt - sådan som det skete i Rusland og Sovjetunionen. Man skal derfor ikke have holdnings-baserede analyser, når man planlægger en aktion - altså have JEG'et i hjernen (hovedet på illustrationen). Man skal have handlings-baserede analyser - altså have JEG'et i den dyriske krop (underlivet på illustrationen).


Det illustreres her pilen. Man skal have sit JEG i underlivets pol og sine aktuelle planer i hovedets pol.


Marxisterne har det omvendt. De har deres JEG i hovedets pol, hvorfra de styrer deres handlinger i underlivets pol.

Anarkisterne mener dog, at man i hovedet har nogle særlig anarkistiske værdier og holdninger om, hvordan vi mennesker er, og hvordan vi skal opføre os sammen. Og de tror, at folket bare skal lære disse værdier og holninger at kende - for så vil de indse, at anarkismen er bedre end den traditionelle europæiske og marxistiske bevidsthed.



Her er det, at vi kan lære noget fra de gamle kinesere. De tænkte og handlede på en måde, hvor de skiftede rundt mellem alle energimønstrene og deres bevidstheder. Når de brugte (og bruger) det mønster og bevidsthed, som vi har i Europa - gør de det på den gode og rigtige måde, som er den naturlige, og som man også har i primitive kulturer - og som børn også har. Kineserne ER deres krop og HAR nogle tanker.

Europæisk og USA-Demokratisk kultur

Arabisk kultur

USA-Republikansk kultur

Indiansk kultur

Desværre er det ofte sådan, at anarkister i dag er stagneret i dette energimønster og dets bevidsthed. Og så bruger de megen tid på at argumentere for den rigtige og naturlige bevidsthed (pil opad) - og kritisere den forkerte (pil nedad). De kender ikke til andre bevidsthedsmønstre. Alligevel er mange af de mere sociale anarkister klar over, at man skal opføre sig mere oprindelig og naturlig, sådan at alle skal være ligestillet og samarbejdende.

Det er præcis, hvad man opnår, når og hvis man skifter rundt og bruger alle 8 energimønstre og deres bevidstheder. I Kina var og er der 2 opfattelser omkring det her. Nogen mener, at man ikke skal tænke nærmere over det, men bare gøre noget socialt. Andre mener, at man bør kende til de 8 bevidsthedsmønstre.

Sådan som det er her i Europa, hvor stort set alle er stagneret i ét og kun et bevidstheds-mønster, er det nødvendigt, at man i det mindste kender til eksistensen af de 7 andre. Og der er også sociale situationer, hvor det er en stor hjælp, hvis man kender til disse andre 7 - og hvordan de fungerer i praksis.

Det gælder for stort set alle europæere, at de mener, at krop og hjerne ikke har noget med hinanden at gøre - og at bevidstheden er skabt socialt (hvilket den selvfølgelig også er). Krop er bare krop - og der er ikke nogen energimæssig eller bevidsthedsmæssig forskel på hoved, bryst og underliv - mener og tror de.

Men den struktur, som der er på kroppens overflade, giver en tilsvarende struktur i bevidstheden i hjernen. Det har de aldrig tænkt over - og ved ikke noget om. De sociale anarkister mener dog, at tanker (hoved), følelser (bryst) og dyrisk krop (underliv) ALTID skal samarbejde som et hele.

Det mener kineserne ikke. For de oplever, at der er 8 forskellige kombinationer - og at det er naturligt at skifte mellem dem. Hvis man fastholder tanken om, at delene ALTID bør samarbejde som et hele, befinder man sig i den europæiske bevidstheds-struktur med JEG'et i hovedet (hjernen). Og her opstår så tanken om, at delene altid skal hænge sammen.

Hvis man vil frigøre sig (for eksempel på GROKRAFT), handler det om at komme ud af hjernen - og opdage sit JEG - der altid søger at skifte rundt mellem alle 8 kombinationer. Og det er sådan, at det gode fællesskab og gode samfund opstår.