Vi har i mange år været vant til, at der er politikere og offentligt ansatte, der har ansvar for alting. Hvis noget ikke fungerer, har pressen afsløret det. Og så er der en politisk proces, hvor man placerer ansvaret. Og så løser man problemerne.

Men der er nogle stadig større problemer, som vores politiske system ikke magter at tage sig af. Og disse problemer vil i de kommende 5 år vokse sig så store, at systemet bryder mere eller mindre sammen.

Klima-krisen. Den industrialiserede del af verden forbruger mere og mere - både råvarer og energi. Alle - gentager alle - politikere kan kun øjne løsninger, hvor der skal bruges flere råvarer og mere energi. Man satser så på "den grønne omstilling", hvor man forbruger flere råvarer og mere energi, men hvor man på lang sigt får en anden teknologi, hvor man er i stand til at begrænse udslippet af CO2 - og også kan binde CO2 dybt nede i jorden. Problemet er, at man på kort sigt kun øger forbruget af råvarer og energi, så klimakrisen i de næste 5-10 år bare bliver større.

Ulands-krisen. Den fattigste tredjedel i de fattige lande bliver fattigere og fattigere år for år, fordi vi i den rige del af verden udplyndrer de fattige lande for råvarer og fødevarer. Flere og flere dør af sult. Og der kommer flere og flere flygtninge. Alle - gentager alle - politikere kan kun øjne løsninger, hvor der skal bruges flere råvarer og mere energi. Og derfor fokuserer man kun på, hvordan man begrænser antallet af flygtninge.

Fødevare-krisen. Der er flere og flere fødevarer i butikkerne. De smager dårligere og dårligere. De giver ingen energi. Vi spiser mere og mere, men bliver aldrig mætte - kun federe og federe. Men maden giver masser af sygdomme. Medicin-industrien vokser meget hurtigt fra år til år. Flere og flere får livstruende sygdomme. Nu er det omkring 35-40 % af os, der får sådanne livstruende sygdomme. Inden år 2030 er det 50 % af os. Alle - gentager alle - politikere kan kun øjne løsninger, hvor der skal bruges mere og mere medicin.

Hvis alt fortsætter som nu, vil halvdelen af os inden år 2030 have livstruende sygdomme - og den anden halvdel vil have depressioner. Til den tid vil kunstig intelligens og robotter klare det meste arbejde. Politikernes eneste problem er at undgå, at kunstig intelligens udkonkurrerer politikerne.

Hvad skal vi gøre, hvis vi skal overleve og få et godt liv?.
Første skridt er at genforene os med naturen. Vi skal begynde at producere fødevarer, der indeholde alle grundstoffer - og som gør og raske og sunde. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi skifter fra det indutrialiserede landbrug (som har dræbt alt liv nede i jorden) - til et mere naturligt landbrug - med særlig fokus på at genoplive første led i fødekæden - nemlig mikro-livet nede i jorden. Og i praksis kan det kun ske, hvis vi organiserer arbejdet med jorden langt mere kollektivt.

Måske kan det om 15-20-30 år klares af robotter. Men på kort sigt er der kun dig og mig, der kan klare arbejdet. De af os, der har prøvet det - ved, at det er behageligt, interessant og sundt - og at det kun virker, hvis vi samarbejder med dyrene.

Hvis vi skal brødføde hele befolkningen, vil det kræve, at mindst 10 % af os overgår til dette arbejde. Og som virkeligheden er i dag, er det stort set ingen af de nuværenede (industri)landmænd, der vil være med.

Med den bevidsthed, som politikerne og et flertal af befolkningen er stivnet i - er det urealistisk, at der kan ske noget som helst andet end det, der sker nu. Der er ingen af disse mennesker, som mener, at de har ansvaret for, at vi har dræbt og er ved at dræbe alt liv. De gør jo alt for at styrke medicin-industrien. Og det er det eneste, de kan forestille sig.

Hvis vi kigger i historie-bøgerne og ser, hvordan store skift er foregået, har det altid været få og små grupper, der har skabt det nye. Og sådan bliver det også nu.

Vi skal ikke kritisere alle dem, der er fastlåst i et destruktivt bevidsthedsmønster. De er ofre. Vi skal mærke efter i os selv - om vi vil tage ansvar. Det starter med at redde os selv - hinanden, dyrene, naturen og kloden.

Vil du tage ansvar - så kom og vær med. Vi vil lave nogle natur-kultur-mødesteder. Det bliver nogle natur-højskoler, hvor andre kan komme og blive klogere.

Vi skal have det sjovt. Og børn og unge skal genopdage det naturlige fællesskab, hvor alle samarbejder og hjælper hinanden.

Hvis du vil redde dig selv, os andre, dyrene, naturen og kloden:
Bliv medlem af vores forening Folk og Natur

Kollektiv bevidsthed.
Vi hjælper hinanden med at slippe den splittede og stivnede bevidsthed. Vi skal lære at kommunikere - og ikke bare komme med vore meninger. Det er faktisk ret let. Vi skal lade som om, vi er små børn og snakke frit. Ind imellem siger vi noget vrøvl. Men så går samtalen videre. Og det ender med, at vi finder ud af, hvad vi vil og kan sammen. Det er tilladt at dumme sig og fejle. Det er sådan, at man lærer at blive klogere.


Denne bevidsthed handler om at være et dyrisk væsen, hvor man ser sig selv som en del af fællesskabet. Og i vores kommunikation går det ud på at fortælle, hvordan man ser sig selv lige nu i forhold til de andre i gruppen.



Her handler det om at fortælle, hvad man tænker lige nu (og altså ikke, hvad man har af teorier og har tænkt for lidt siden.



Så skal man sige, hvad man har brug for, at andre vil hjælpe én med. Og når andre fortæller - så sige, hvad man kan hjælpe med.


Her handler det om at sige det, som vi alle er enige om. Det handler om at rose os selv for det, som vi har opnået. Det kan medføre, at vi synger en sang eller holder en fest.



Her spørger vi ind til hinanden - om, hvad vi føler og tænker - om det, som vi er fælles om. Det er vigtigt, at man ikke diskuterer, men bare lytter.



Ind imellem siger man højt, hvad man føler lige nu. Og det skal ikke begrundes eller diskuteres.



Når man har snakket noget, er det også tid til at sige, hvad man tænker om alt det, der er foregået.



På skift sidder man bare og lytter og siger ikke noget. Så foregår der noget i ens underbevidsthed. Og så venter man bare på, at det dukker op i ens tanker.


Man springer rundt mellem de forskellige bevidstheder. Ofte er der gentagelser. Og lidt efter lidt snakker man sig ind på noget fælles - og så er snakken forbi. Man beslutter ikke noget. Man skriver ikke noget ned. Det handler ikke om at blive enige, men blive klar over, hvordan man samarbejder.

Mærk efter i dig selv, hvad du vil bidrage med for at redde dig selv, os andre, dyrene, naturen, kloden. Måske vil du bare være med. Mærk at du har ansvar for, hvad der sker.
Gør noget. Find ud af, hvad du kan her. Bliv klar over, hvad vi andre kan hjælpe dig med.
Og find ud af, hvordan du kan hjælpe os andre.

Vi skal værne om børn, unge og svage. Vi vil dyrke glæden, kærligheden,
legen og eventyret.