Kød giver syre i blodet. Syren ætser årerne indvendigt, så der flyder flager rundt i blodet. Det giver blodpropper. Syren ætser også organer, muskler og sener.
Kød er årsagen til de fleste dødsfald. Syren giver gigt. De fleste over 60 år skal have kunstige hofter og/eller knæ, fordi leddene er ætset delvis væk. I ansigtet ætses de små muskler og sener, så musklerne bliver ligesom brusk. Europæerne tror, at det er normalt, når man bliver ældre. Men i primitive kulturer, hvor man ikke spiser kød, ligner en 70-årigs ansigt en europæer på 25 år.

Syren i blodet føles lidt lige som narkotikum. Det giver en behagelig afslapning. Hvis man er vant til at spse kød - og holder op, vil man få abstinenser (ubehag) i flere uger, inden man kan slappe af.

Men hvorfor spise kød?
Den såkaldte ”lille istid” startede så småt i 1300-tallet. Sommertemperaturen faldt. Man kunne ikke producere så mange grønsager som tidligere. I 1400-tallet indførte kirken en faste måned i februar. Senere blev det til 2 måneder. I Danmark var man allerede begyndt at fange fisk i store mængder. Overalt begyndte man at ofre et lam om foråret, inden man skulle i gang med forårsarbejdet. Men i 1600-tallet døde halvdelen af europæerne af sult. Og så startede en egentlig kød-produktion. I slutningen af 1800-tallet steg temperaturen noget, og der kom en vegetar bevægelse. Efter 1920 er temperaturen kommet så højt op, at der kan produceres rigeligt med planteføde, og så kom der en veganer bevægelse.

Det "moderne" landbrug i dag producerer fødevarer, der indeholder så få grundstoffer, at maven bliver mæt, men kroppen bliver det aldrig. Man spiser hele tiden mere og mere – og bliver federe og federe. Især kød giver fedme. Fødevarerne burde indeholde olier, men det gør de ikke. De burde også indeholde sukkerstoffer, men det gør de heller ikke. Maden er bare fyldstof, der gør os sløve.

Planteføde
Den planteføde, som vi kan købe i dag, er så tam, at den kun kan glide ned, hvis man tilfører smagsstoffer. Og de "friske" grønsager er så tørre, at det føles som at spise pap. Der er behov for at lave planteføde, der smager godt, mætter dejligt og gør os sunde og raske.

De grønsager og det korn, som biodynamisk, økologisk, permakultur og regenerativ jordbrug producerer, er en anelse bedre end de gift-industrielle. Men denne mad er stadig så dårlig, at man slet ikke får alle de stoffer, som vore kroppe har brug for. Og derfor vedbliver man med at spise kød, fordi man så i det mindste får en følelse af mæthed og afslapning.

Hvis vi skal standse med kød-spisning, skal vi begynde at producere planteføde - fuld af alle grundstoffer, fuld af olier, fuld af naturlige sukkerstoffer. Sådan var maden oprindelig. Sådan kan den blive igen. Så bliver vi dejlig mætte. Ikke fede, men sunde. Fulde af energi, aldrig syge.

På Grokraft Natur-hjøskole har vi en "levende jord", hvor vi producerer livgivende fødevarer (planteføde), der smager dejligt, mætter godt, giver god energi og gør os super sunde.

Vi spiser dyr
I de meget fattige lande er over 90 % af maden planteføde. Men ind imellem går et par mænd ned til en flod og fanger et par fisk. Og så laver man bål i midt i landsbyen og rister fiskene over bålet. Og enhver i landsbyen får så 1-2 mundfulde fisk.

I landsbyen er der mange husdyr, som jo er med i en fælles familie med menneskene. Med det sker, at dyr dør. Og nogen gange er man også nødt til at slagte et ungt dyr - for at holde bestanden nede. Så får man skind - og noget af det garver man til læder. Og der bliver også noget kød, som man spiser. Kødet fordeles til alle, så enhver får et par mundfulde. Man laver også sammenkogte retter, hvor der mest er grønsager, men også nogle små kødstykker.

På Grokraft Natur-højskole kan man nøjes med at spise planteføde. Men hvis man vil, kan man ind imellem også få lidt animalsk føde. Det meste går dog til vore hunde og katte. Hvis man nøjes med at spise lidt animalsk ind imellem, skader det ikke kroppen. Der kommer syre i kroppen efter måltidet, men i små mængder. Og så skal der helst gå 2-3 uger, inden man igen spiser animalsk - for ellers vil syren ætse kroppen indefra.

Det er ikke skadeligt, hvis man spise ½ æg hver måned. Det er heller ikke skadeligt, hvis man drikker en smule mælk eller spiser lidt ost hver tredje uge. Hvis man 2 gange om året griller noget kød over bålet - og fordeler det til flere, så hver person kun får et lille stykke, er det heller ikke skadeligt. Så skal der bare gå 3-4 uger, inden man igen får noget animalsk.

Vi går ikke ind for kød-produktion, hvor man altså har dyr, fordi man vil have kød. Vi vil gerne have dyr, fordi de hører til i naturen og har deres funktion i naturens balance. Og det er vidunderlig dejligt - for både børn og voksne - at omgås dyr.

Vi får uld fra får og geder. Det bruger vi til trøjer og sokker mm. Vi får fjer og dun fra høns og ænder. Det bruger vi i dyner og vinter-jakker. Vi får skind og læder. Vi garver på "indianer"-måden. Kommer ege-bark på skindet - ruller det sammen - og graver det ned i jorden, hvor det ligger et år. Så skylles skindet, som så er blevet til læder. Det bruger vi til remme til træk-dyr, til støvler og meget andet. Noget af skindet garves ikke, men bruges som foer i støvler, jakker mm.

Alt, hvad vi får fra vore dyrs hud, går til arbejdstøj, arbejdsstøvler, træk-tøj (remme) til arbejds-heste. Vi ser gerne, at vi har tøj og støvler til både fastboende samt gæster. Visionen er, at gæster ikke behøver medtage gummistøvler eller regntøj eller varmt tøj - fordi de låner det fra vores gæstelager. Der går sikkert mange år, inden vi når det mål. Men kvaliteten af det er så god, at det holder i en menneskealder.