Bliv fri Her i Europa begyndte "bondekrigene" i 1200-tallet og varede helt op til 1700-tallet. Den enkelte adelsmand havde en lille hær - slog sig ned på en egn - tvang bønderne til at aflevere fødevarer til ham - tvang dem til at bygge en adelsborg osv. Men så gjorde en landsby oprør og brændte en adelsborg af. Adelsmanden samlede nogle krigere omkring sig og brændte så landsbyen af. Så slog flere landsbyer sig sammen i en lille bondehær - og brændte et par adelsborge af. Men adelsmændene dannede så en adels-hær og brændte flere landsbyer. Igennem 500 år var der sådanne krige mellem adel og bønder. Hærene blev større og større i takt med, at landsbyer og borge blev brændt.
Alle blev krigstrætte. Bønderne valge den mægtigste adelmand (som også var retfærdig) og gjorde ham til konge. Landsbyerne sendte så nogle unge mænd til ham, hvor de i et par år var kongens soldater. Og hvis én af de andre adelmænd undertrykte folk for groft, kunne man klage til kongen - og så sendte han sin hær til at passivisere den adelsmand, som der var klaget over.
Det lykkedes dog adelen af smadre alle landsbyfællesskaberne, sådan at fællesskabsfølelsen forsvandt - og folk flyttede væk fra landsbyerne og byggede en gård ude på landet. Herefter skiftede børneopdragelsen fra børnefællesskabet til den biologiske familie. Senere gik den biologiske familie også i opløsning. Og vi fik kernefamilien, hvor det er mor og far, der står for opdragelsen - og hvor individualismen hersker - både hos forældrene og for det enkelte barn.
Der kom mobning, nedgørelse af de fattige, forsømmelse af børn, misbrug af børn, undertrykkelse, opsplitning af folk i forskellige økonomiske klasser. De mest udsatte børn følte skyld, skam, vrede, uretfærdighed, frustration, angst og afmagt. Og samfundet har siden haft såden en del børn og unge, som er blevet kriminelle, narkomaner og fået forskellige psyiske lidelser.
I takt med udviklingen har mennesker fået 3 spaltninger i deres bevidsthed. I 1400-tallet fortrængte man det dyriske i underlivet, så man kun identificerede sig med bryst og hoved - følelser og tanker - og har siden kaldt sig civiliseret.
I 1800-tallet blev man spaltet mellem højre og venstre side (de to hjernehalvdele) - så man nu identificerer sig med den ene og projicerer den anden ud på andre. Det har givet den nuværende individualisme med et JEG i den ene side og et stats-styret samfund i den anden side. Efterhånden som arbejderne fik mere magt, er der betalt mere skat, som blandt andet er gået til skoler, hospitaler, pædagoger mm - så man forsøger at hjælpe de svage børn.
I slutningen af 1900-tallet blev europæerne spaltet mellem hoved og krop. Hvor man tidligere følte sit JEG i hjertet, oplever man det nu i hjernen. Men er blevet tilskuer til sit eget liv.
Spaltningerne for det enkelte barn sker i 1-2 års alderen, 3-4 års alderen og 10-14 års-alderen. Mens den første spaltning finder sted, har børn en kort sadistisk fase (kalder psykologerne det), hvor de er i gang med at opdele alting i godt og ondt. Når de er i kontakt med det onde, reagerer de sadistisk overfor andre børn. Og når spaltningen er gennemført, oplever man sig selv altid god. Men fordi man kan mærke det onde, som så er projiceret udenfor JEG'et - oplever man det onde hos fremmede mennesker.
Under den næste spaltning kæmper barnet desperat. Tidligere kaldte psykologerne det for trods-alderen, fordi barnet var vred og skreg meget. Nu kalder man det for selvstændigheds-alderen - og mener, at det er en nødvndig udvikling for at få et JEG. Ellers mener psykologerne, at man kun har en gruppe-identitet.
Under den tredje spaltning græder en tredjedel af de unge sig i søvn hver aften. En fjerdel fantaserer om selvmord. Og en femtedel skader sig selv ved for eksempel at skære sig med kniv eller barberblad. I mildere grad er der spisevægring. Efter spaltningen er man blevet sej. Så mærker man ikke noget til daglig, men har kun abstrakte tanker.
I de senere år har der været en massiv propaganda, hvor vi får at vide, at både den historiske udvikling og børns udvikling er helt naturlig. At man i andre kulturer har det anderledes skyldes kun, at de er underudviklede. Med tiden vil de komme op på vores niveau - mener magthaverne.
Her i Europa begyndte "bondekrigene" i 1200-tallet og varede helt op til 1700-tallet. Den enkelte adelsmand havde en lille hær - slog sig ned på en egn - tvang bønderne til at aflevere fødevarer til ham - tvang dem til at bygge en adelsborg osv. Men så gjorde en landsby oprør og brændte en adelsborg af. Adelsmanden samlede nogle krigere omkring sig og brændte så landsbyen af. Så slog flere landsbyer sig sammen i en lille bondehær - og brændte et par adelsborge af. Men adelsmændene dannede så en adels-hær og brændte flere landsbyer. Igennem 500 år var der sådanne krige mellem adel og bønder. Hærene blev større og større i takt med, at landsbyer og borge blev brændt.
I takt med udviklingen har mennesker fået 3 spaltninger i deres bevidsthed. I 1400-tallet fortrængte man det dyriske i underlivet, så man kun identificerede sig med bryst og hoved - følelser og tanker - og har siden kaldt sig civiliseret. 
I 1800-tallet blev man spaltet mellem højre og venstre side (de to hjernehalvdele) - så man nu identificerer sig med den ene og projicerer den anden ud på andre. Det har givet den nuværende individualisme med et JEG i den ene side og et stats-styret samfund i den anden side. Efterhånden som arbejderne fik mere magt, er der betalt mere skat, som blandt andet er gået til skoler, hospitaler, pædagoger mm - så man forsøger at hjælpe de svage børn.
I slutningen af 1900-tallet blev europæerne spaltet mellem hoved og krop. Hvor man tidligere følte sit JEG i hjertet, oplever man det nu i hjernen. Men er blevet tilskuer til sit eget liv. 
Spaltningerne for det enkelte barn sker i 1-2 års alderen, 3-4 års alderen og 10-14 års-alderen. Mens den første spaltning finder sted, har børn en kort sadistisk fase (kalder psykologerne det), hvor de er i gang med at opdele alting i godt og ondt. Når de er i kontakt med det onde, reagerer de sadistisk overfor andre børn. Og når spaltningen er gennemført, oplever man sig selv altid god. Men fordi man kan mærke det onde, som så er projiceret udenfor JEG'et - oplever man det onde hos fremmede mennesker. 
Under den næste spaltning kæmper barnet desperat. Tidligere kaldte psykologerne det for trods-alderen, fordi barnet var vred og skreg meget. Nu kalder man det for selvstændigheds-alderen - og mener, at det er en nødvndig udvikling for at få et JEG. Ellers mener psykologerne, at man kun har en gruppe-identitet.
Under den tredje spaltning græder en tredjedel af de unge sig i søvn hver aften. En fjerdel fantaserer om selvmord. Og en femtedel skader sig selv ved for eksempel at skære sig med kniv eller barberblad. I mildere grad er der spisevægring. Efter spaltningen er man blevet sej. Så mærker man ikke noget til daglig, men har kun abstrakte tanker.