Tilbage


I de såkaldte primitive samfund, hvor mennesker lever i overensstemmelse med naturen, kender man ikke til kræft. Og i store dele af ulandene er der næsten heller ingen kræft. Men i vores del af verden, hvor vi lever mere og mere unaturligt, får flere og flere kræft.


Kræft
Kræftlægerne ved ikke, hvorfor man får kræft. Men det er tildels en livsstils-sygdom, fordi det er i vores del af verden, at flere og flere får kræft, mens man i andre verdensdele med en mere naturlig livsstil kun får det i meget begrænset omfang.

Så hvad er forskellen mellem at leve mere oprindelig og naturlig og at leve som en vesterlænding? Der er 4 væsentlige forskelle:

1) Fødevarer. Det moderne landbrug trykker jorden med tunge maskiner, så der ikke kommer ilt ned i jorden. Så dør bakterierne. Når de "tisser" er det en syre, der opløser ler og sand, hvor der er alle grundstoffer. Og så dannes en næringsvæske med alle stoffer, som planternes rødder suger til sig. Hermed får planterne alle grundstoffer. Og når man spiser sådanne planter, bliver man ikke syg. Men landbruget her i vores del af verden har ødelagt det naturlige. Og så er man nødt til at gøde. Man kan bruge kunstgødning, dyregødning mm. Forskerne har fundet ud af, at en plante kan overleve og sætte frø, hvis den bare får 20-25 grundstoffer - så det har man indrettet sig efter.

I 1920'erne og 1940'erne - og igen i 1970'erne (hvor nogle af os var med) genskabte vi livet i jorden. Vi arbejdede med hænderne samt med hest og hesteredskaber, så vi ikke trykkede jorden - og den "voksede" cirka 30 centimeter sammenlignet med nabomarkerne. Vi gravede ned og undersøgte jorden - og opdagede, at tusinvis af biller havde gravet gange nede i jorden, så ilt og kvælstof kom ned til bakterierne.

Vi samlede gode bakterier i den vilde natur - og fyldte jorden med dem, så vi ikke behøvede at gøde. Og vi opdagede, at der kom rødder helt ned til grundvandet, så vi aldrig behøvede at vande.

Det viste sig, at vi aldrig blev syge. Og hvis vi havde gæster, der boede hos i en uges tid, blev de raske - uanset hvad de fejlede.

Dengang havde ingen af os eller vore venner kræft, så om kræft kan undgås med sådanne fødevarer fuld af alle grundstoffer ved vi ikke noget om.

2) Ilt. I 1930'erne i Norge var der en forsker, der i sit laboratorium eksperimenterede med at give celler mindre og mindre ilt. Og det viste sig, at cellerne ændrede sig til kræftceller, når de fik mindre end 40 % ilt i forhold til det normale.

Når man ser på primitive mennesker i dag, ser vi, at de har et relativt stort åndedræt. Mellemgulvsmusklen går nedad på indåndingen. Ribbenene går udad. Og oppe i toppen roterer skulderen lidt bagud. Og på udåndinger sker den modsatte bevægelse. Men en vesterlænding har så mange muskelspændinger, at bevægelserne er meget mindre. Der er en smule maveåndedræt. Også en smule bevægelse af ribbene ud til siden, men slet ikke nogen rotation i det øverste af brystet.

Der er nemlig ikke brug for så megen ilt, når mange af musklerne er over- eller underspændte (hårde eller slatne).

Når man kigger på brystet på en kvinde, burde der jo være en bevægelse, hvor brysterne hæver sig på indåndingen og sænker sig på udåndingen. Men alle de små muskler i det øverste af brystet er enten total slatne eller helt hårde - og der er ingen bevægelse. Derfor kommer der mindre ilt ned til brysterne. Og det er måske en væsentlig årsag til, at mange kvinder får brystkræft.

Noget tilsvarende ses ned i bunden af kroppen, hvor der heller ikke er nogen bevægelse.

Om den manglede ilt er en af årsagerne til kræft - ved vi jo ikke - men måske.

3) Bevægelse. De fleste mennesker rundt om i verden er tvunget til at bevæge sig meget. Her i vores del af verden sidder man på landbrugsmaskiner - eller nøjes med at trykke på en computer. Vi ved, at sportsfolk og aktive motionister ikke er ofre for kræft i samme omfang som andre. Men hvor stor betydning det har, ved vi ikke noget om.

4) JEG-følelse. En vesterlænding i dag oplever sit JEG i hjernen. Kroppen er bare et redskab. Men hvis man frigør sig, vil man opdage, at man også føler sit JEG i tæerne, i lårene, i maven, i skulderen, i armene og i organerne. Og man opdager, at alle dele af kroppen bevæger sig sammen med åndedrættet. Vi ved, at det psykiske kan have en betydning for helbredelse af kræft.

Filosofien er her, at ALLE celler i kroppen skal mærke, at de er med i en fælles organisme. Der opstår en kollektiv gensidig telepatisk bevidsthed mellem alle celler. Så er der ikke nogle celler, som forvandler sig til kræftceller, der bare vokser vildt. Alle celler oplever sig som en del af fællesskabet i kroppen.

Bekæmp kræft. Vi ved, at man flere steder i Østen har "klinikker", hvor man forsøger at bekæmpe kræft. Her har man en stor grønsagshave, hvor man sørger for, at planterne får alle grundstoffer. Man laver kropsøvelser, så spændinger forsvinder - og folk får et stort normalt åndedræt, så der kommer rigelig med ilt ind i kroppen. Og man lave bevægelser, hvor det centrale er, at man skal føle sit JEG, mens man bevæger sig.

Der er mange vesterlændige, der opsøger disse klinikker, så det er blevet en god forretning. Men de fleste af disse vesterlændinge forsøger at købe sig til en helbredelse, hvor de ikke selv, men behandlere og behandlingen skal frelse dem. Og det er vist meget begrænset, hvad der kommer ud af det. Vi ved ikke, om fødevarer, ilt, bevægelse og JEG-følelse kan helbrede kræft.

For 10 år siden var der 25 % af os, der fik kræft. Nu er det 35 %. Kræftlægerne tror, at det bliver 45 % i år 2025. Og det sandsynlige er, at det bliver 50 % omkring år 2030. (I USA er tallene lidt anderledes. Her mener kræftlægerne, at de 50 % nås allerede i 2025.)

Det karakteristiske for kræft-forskningen er, at man overhovedet ikke inddrager fødevarer, ilt, bevægelse eller JEG-følelse. Forskningen handler om, at man skal opretholde den vestlige livsstil - og så se, om man kan finde på noget, der gør, at man ikke får kræft. Og jo, kræftlægerne er dygtige. De kan helbrede flere og flere. Men samtidig bliver der flere og flere, der får kræft. Og lægerne ved ikke hvorfor.

Det ved vi heller ikke. Men vi vil gerne gentage den dyrkning-metode, som nogen af os brugte i 1970'erne, hvor det viste sig, at en lang række af sygdomme forsvandt, når folk spiste vore sunde fødevarer. Og vi vil gerne skabe en livsstil, hvor vi trækker vejret frit, bevæger vore kroppe frit og føler vores JEG. Måske viser det sig så, at vi kan undgå kræft.