De fleste ved godt, at vi har nogle bakterier i vore tarme, og at de er nødvendige, hvis vi skal fordøje maden.

Den slags bakterier var der også i gamle dage nede i jorden. Det var dem, der sørgede for, at planternes rødder kunne optage næring.

Tommy Falkeøje fortæller, hvad der foregår nede i en levende jord.

Efter 1920 kom der traktorer, der pressede jorden, så der ikke kom ilt ned - og så døde disse bakterier. Der er stadig nogle få i de øverste 10 centimeter. Der er også nogle længere nede - de bruger ikke ilt - og dem har planterne ikke gavn af.

Så det allerførste, som vi vil gøre - er det samme, som nogle gjorde i 1920'erne og andre i 1940'erne - og nogle af os i Grokraft gjorde i 1970'erne - vi vil skaffe gode jord-bakterier fra den vilde natur. Og dem vil vi opformere i kompostbunker.

Målet er, at vi får millioner af dem - og at de skal ud i jorden - men altså kun dér, hvor jorden ikke trykkes. For der skal ilt ned til dem. De indånder ilt og udånder kuldioxid. Og så sørger de for, at planterne får alle grundstoffer i sig - og bliver super-sunde.

Hver af de 5 natur-højskole er et selvstændigt projekt, hvor det er de lokale, der står for alt. Og de vælger hurtigt en arrangør-gruppe. På første natur-højskole skaffer vi gode jordbakterier fra den vilde natur - og kan så give nogle videre til de andre 4 natur-højskoler. På første natur-højskole laver vi også møder, seminarer og kurser, hvor vi fremmer et samarbejde mellem stederne.

Vi ser gerne, at alle (medlemmer på landsplan) kan besøge og holde ferie - og deltage i arrangementer alle 5 steder.

Deltag i eventyret

Hver sted skal være på cirka 400x400 meter.

Hele arealet grubbes (dybe revner). Der sås græsser - nogle med dybe rødder ned til grundvandet - andre fylder hele jorden med fine rødder - og kløvergræsser, der samler kvælstof, så planter kan vokse.

Og så rejser vi en lille telt-landsby, hvor vi går i gang med alt ...

Vi skal vælge steder, hvor der er blandet ler og sand. Sidste istid skabte sådanne steder (store dele af Danmark). Hvis der kun er sand eller ler, tager det 20-30 år samt en masse arbejde for at få en god jord. Med den rette jord kan I dyrke fantastiske fødevarer - allerede efter 1-2 år.

Hele jorden skal jo fyldes med millioner af gode jord-bakterier. Dem er vi centralt gået i gang med at opformere. Nu skal der pløjes i 10 centimeters dybde - men uden at trykke jorden. Plovens bredde er 25 centimeter. Hele arealet er på cirka 400x400 meter. Arealet inddeles i 4 stykker - og så tager vi ét stykke om året i løbet af 4 år. Sådan et stykke er så 100x400 meter. Og det deles op i 16 stykker = 16 arbejdsdage. Og pr. dag klarer man så 100x25 meter. Man skal altså køre 100 meter frem og tilbage 100 gange. Det er et enormt stort stykke arbejde. Så skal bakterierne (komposten) spredes ud på jorden, som bagefter skal harves eller rives. Man blander altså bakterier med de øverste 10 centimeter jord. Bakterierne formerer sig så nedad. De har rigeligt med planterødder at spise. Og der er rigeligt at drikke - konstant vandstrøm opad fra grundvandet.

Så hurtigt som muligt anskaffer man 2 nordbagger-heste og en heste-plov. Så behøver man ikke længere at bruge mini-traktoren. Hestene kan så arbejde et par timer om formiddagen - og et par timer om eftermiddagen. Man skal huske belønning: lækkert foder umiddelbart efter arbejde. Alt det her med at få fyldt jorden med gode bakterier - og aldrig trykke jorden - er et engangs-projekt. Når det først er etableret, klarer det sig selv ud i fremtiden. Man bør dog ind imellem opformere nogle bakterier i komposter. Bakterierne "tisser" og opløser ler og sand og danner en næringsvæske med samtlige grundstoffer, som planterne suger til sig. Så bliver planterne aldrig syge. Og vore husdyr og os selv bliver det heller ikke. Og maden kommer til at smage fantastisk godt.

Hvis jorden bliver trykket - bare én gang kørsel med traktor, kommer der ikke ilt nok ned til bakterierne, og så dør de - og så kan man starte helt forfra.

Derfor er det meget vigtigt - hurtigt at indhegne hele arealet. Det gøres meget let med nogle tynde stålstænger med isoleringsgreb, hvorpå der hænger en metaltråd. Et sted står der så et bil-batteri og en strømkasse, som med korte mellemrum giver et strømstød gennem tråden. Så kan hestene bevæge sig frit på arealet - og ikke komme udenfor.

Og nabo-landmænd kender systemet - og så kører de ikke ind på arealet - og så behøver man ikke gøre alt arbejdet om igen.

Og man kører selvfølgelig heller ikke ind med bil. Når man starter med teltlejr (sommerlejr) vil der være deltagere, som kører ind med bil - ikke af ond vilje - de forstår bare ikke vores projekt. Vi laver derfor hurtigt en midlertidig parkeringsplads - og resten af arealet skal så hegnes ind.
Sæt nogle skilte op: Kørsel på arealet STRENGT FORBUDT.
Hvis jorden bliver trykket - bare én gang kørsel med traktor, kommer der ikke ilt nok ned til bakterierne, så de dør - og så kan man starte helt forfra.

Undtagelse. Dér, hvor husene (landsby) skal stå, må der gerne køres ind. Her skal jorden aldrig dyrkes. Der skal køres ind med et brønd-bor for at bore 60 meter ned, hvorfra der skal pumpes vand op. Der skal køres ind med en gravko for at grave en kombineret badesø og branddam på 15x15 meter og 7½ meter dyb. Herfra kan der gå en slange hen til en pumpe-station, hvorfra der er vandslanger, der kan slukke en brand. Og der kan opstå en situation, hvor en ambulance skal køre ind. Der skal jo også hentes grus, sten og bjælker, brædder, vinduer, døre mm. til byggeriet.

Dér, hvor brønd-røret kommer op, bygger vi et lille vandtårn. I stuen står en cykel, hvor baghjulet er hævet op over jorden. Der er tilsluttet en pumpe. Her man man sidde og cykle, og så pumpes vand op til en vandbeholder på første sal. Oven på vandtårnet er der også en meget lille vindmølle med vingefang på 50 centimeter. Der er også en pumpe, som trækker vand op. Vandtårnet forsyner hele landsbyen - altså natur-højskolen - med vand.

Måske er der drænrør nede i jorden. De blev lagt ned for mange år siden - for at traktorerne kunne køre om foråret uden at hænge fast i mudder. At man dræbte alt liv nede i jorden, var man ligeglad med - bare traktorerne kunne køre. I behøver ikke fjerne dræn-rørene. Men dér, hvor de munder ud i store rør eller en å, skal I blokere drænet, så vandet forbliver i dræn-rørene. Herfra vil det langsomt sive ud i jorden. Og hvis der er sky-brud med masser af regnvand, vil dræn-rørene bare være en slags ekstra vand-opsamling.

Hvorfor er det, at vi har brug for disse natur-højskoler?

Jo, inden år 2030 får halvdelen af os livstruende sygdomme - og den anden halvdel har angst og depression. Det forudser lægerne og psykiaterne.

Og inden år 2030 er der også kommet revolutioner i Afrika - er der mange afrikanere, der mener. Der er i hvert fald en voksende folkelig bevægelse, hvor folk ikke længere vil have en diktator, der samarbejder med Vesten - sådan som det foregår i dag. Og hvis det sker, smuldrer hele det økonomiske fundament under Europas økonomi. Og så er det, at vi har brug for at være selvforsynende.

I år 2021 steg den globale opvarmning med 1½ grad. Politikerne havde ellers bestemt, at temperaturen ikke måtte stige mere en 1 grad inden år 2100. Lige nu er der politikere, der snakker om, at temperaturen ikke må stige mere end 2 grader inden år 2050. Men det korte af det lange: Temperaturen stiger hele tiden. Og magthaverne snakker hele tiden. Men ellers sker der ikke noget. Jo - en masse ny teknik - kaldet grøn.

Vi har brug for en ny snak, der handler om at genforene os med naturen.