Vi kører ikke med landbrugsmaskiner - men bruger heste som trækdyr. Vi har 2 Norske Fjordheste (Nordbaggere). Så har vi 2-4 New Forest heste. De er smukke slanke heste (høj dværg-hest / lav normal hest) - det er til unge mennesker. Så har vi en lille gruppe får og en lille gruppe geder.


Vi har en lille gruppe svin, nogle katte, et par hunde, cirka 10 høns og 5-10 ænder. Alle sammen er kæledyr, der er med i vores familie.

Der kan godt opstå venskab mellem et dyr og et menneske. Men alle dyr og mennesker hygger sig sammen. Dyrene går helt frit - og kan gå ind og ud af deres stald, som de har lyst ti.

Vi mennesker behøver ingen anfører. Men hos dyrene er der kun én anfører for hver dyreart. Anføreren spiser først - og anføreren går foran. Det retter vi os ind efter, så dyrene kan samarbejde med mennesker. Derfor har vi en dyrepasser. Og dyrene opfatter han/hende som menneskenes anfører. Anføreren kan godt have nogle medhjælperne som nummer 2, 3 og 4 i hierarkiet. Alle dyrene retter sig ind efter dyrepasseren - men også efter medhjælperne. Hvis der opstår kaos, skal dyrepasseren vise, at det er ham/hende, der bestemmer. Indledningsvis er Tommy dyrepasser. Han har erfaring med alle dyrearterne - og han har undervist i at arbejde med hest i marken. Men han er interesseret i, at andre vil være med - og på sigt overtage rollen som dyrepasser.

I Sydøst-Asien på nogle ø-samfund lever folk på naturens præmisser. Mange bliver op til 120 år gamle. Og en person på 110 år ligner en europæer på 25 år.

Her i Vesten spiser vi fødevarer, der gør, at kroppen ældes. Man får rynker, stive muskler, ømme led osv. Men hvis man lever naturligt, fornyer kroppens celler sig med 2-5 års mellemrum. Det betyder, at man forbliver at se ung ud - og at man kan bruge sin krop - som en 25-årig - selvom man er 100 år. I vores samfund blive mange demente. Det er hjernen, der degenererer. Også her kan cellerne forny sig, så man får en hjerne, der fungerer som en 25-årig, selvom man er 120 år gammel.

I 1920'erne var der nogen i det centrale Europa, som begyndte at omlægge til naturligt jordbrug. Men reducerede antallet af dyr til mindre end en tiendedel. Man løsnede jorder - og såede græsser med røddder helt ned til grundvandet. Man samlede bakterier i den vilde natur - opformerede dem - og fyldte hele de øverste 2 meter af jorden med bakterier, der sørgede for, at planterne optog samtlige grundstoffer. I 1940'erne var der andre, der videreudviklede det - med særlig opmærksom på bakterierne.

I 1970-80'erne var der i de fleste europæiske lande nogle, der også lavde sådan naturligt jordbrug. Tommy (her i Grokraft-projektet) og hans kæreste lavde sådan jordbrug. Planterne blev aldrig syge, dyrene blev aldrig syge. Menneskene blev aldrig syge - men super sunde. Man vandede aldrig, gødede aldrig, brugte aldrig gift eller andre kemikalier ... men producerede en masse lækre fødevarer.

På Grokraft Natur-højskole vil Tommy gøre det samme. Han er interesseret i, at andre vil være med - og på et tidspunkt overtage ansvaret for jordbruget ... eller for en del af det: korn, grønsager, nødder, frugt mm.

Der er tidspunkter i løbet af året, hvor der er brug for mange hænder - men det er kun få dage - og så laver vi arbejdsdage, hvor andre også kan deltage.

Vi vil godt have et børne-hus og et unge-hus. Vi vil meget gerne have en lærer, der vil hjælpe børnene - ligesom det sket i begyndelsen af 70'erne, hvor man skiftede fra undervisning til læring. De store børn hjælper de mindre. Men der er også en gammel af os, der læser spændende historier, så børn opdager, at bøger indeholder en stor visdom - og får lyst til selv at kunne læse. Så får de nogle børnebøger til start. Men hurtigt bliver det for kedeligt.
De vil læse noget om visdom - og så kommer de og spørger: Hvordan udtaler man - og hvad betyder "før"?.
Lidt senere spørger de: Hvad er "selvorganisering"? Vi skal have børne-bibliotek med interessante bøger.

Børn og unge finder også på noget, som interesserer dem. Det kan være at sy tøj, spille på et instrument, lave video eller andet. Det vigtige er, at de opdager, at man kan lære noget og blive dygtig. Så kan de altid senere lære det "sædvanlige" matematik, geografi, historie, skrive tekster. Har man først lært "at lære" på sin egen måde - er det let at lære noget mere.

På Tvind Børnekursus i begyndelsen af 70'erne var der én lærer til 60 børn. Det skete ikke hver dag, men ofte kom nogle børn til hende og bad om hjælp til noget. Hvis nogen kan et eller andet (musik, sy tøj, danse, male mm.), kan man lave et samarbejde med børnene, hvor man hjælper dem i gang.

Vi vil godt have et film-studie og lave videoer til Gro-TV. Vi vil godt have et læder-værksted og lave sko og støvler, tromme-skind, remme mm. Vi vil godt have et sy-værksted - og lave arbejdstøj, karvevals-kostymer mm. Vi vil godt have et keramik-værksted og lave kopper, tallerkener, skåle mm. Vi vil godt have et træ-værksted - et metal-værksted - og et auto-værksted, hvor vi laver alternative transport-køretøjer. Vi vil godt have et bageri med en stor brændeovn, hvor der kan bages en masse brød. Hvis du kan lave lækre postejer, kan du lave et postej-køkken - og lave masser af postejer mm. til kursister, gæster m.fl. Hvis du kan et eller andet - og har lyst til udvikle det - kan du lave .....